torsdag den 9. august 2012

Dynedeling og puder af sten


Ingenting. Bortset fra min egen hovedpude og min egen dyne.

Det er nok det eneste, jeg savner, når jeg er på ferie.

Egentlig synes jeg, at min hovedpude er ret almindelig. Gåsedun og sådan helt almindeligt mellemtyk. Ikke helt ny, men heller ikke så gammel, at det er pinligt.

På den baggrund synes jeg, det er mærkeligt, direkte underligt, at der så godt som aldrig findes en fornuftig pude at lægge sit trætte hoved på, når man er ude at rejse.

Nogle gange er hovedpuden helt flad og uden fylde. Eller fyldet er blevet hårdt og knoldet af for mange ture i vaskemaskine. Oftest er puden dog alt for stor. Med blødt fyld, som man synker ned i, mens man spekulerer på, om man bliver kvalt, hvis man lægger sig om på siden i løbet af natten.

Eller så godt stoppet, at man skal sidde op og sove ...

Og når jeg så sidder der og netop ikke kan sove, så spekulerer jeg på, om de lokale virkelig sover siddende eller med kvæle-puder eller? Eller om det ikke bare er noget, de gør specielt mod turister på besøg.

Jeg ved det ikke, for jeg kender desværre ikke ret mange i udlandet, som jeg lige kan overnatte hos for at afprøve hypotesen. Men jeg har været en uge på sprogskole i Italien med privat indkvartering, og dér var min hovedpude da - ifølge mine normer - ret anvendelig.

I princippet kunne jeg jo bare medbringe min egen hovedpude på ferie. Bilferie. Foruden gummistøvler, PC, paraplyer, elkedel, Gemalens cykel og alt det andet, vi nødvendigvis må have med ...

At medbringe egen dyne er i hvert fald overkill.

Selv om jeg også er meget glad for min dyne.

Fordi den hverken er for stor eller tung. For let eller for kold. Og fordi den ikke bare er et lagen med et tæppe over. Stoppet ned i fodenden, så man har valget mellem at splitte det hele ad inden sengetid eller ligge musestille med strakte vriste hele natten.

Det gode ved min dyne er også, at det er min. Og kun min. Som jeg ikke skal dele med andre. Ikke en gang med Gemalen.

Jojo, det er både yndigt og romantisk med en dobbeltdyne, som man kan putte sig under sammen.

Det virker bare ikke.

For jeg vender og drejer mig. Og rykker dynen med. Det samme gør Gemalen. Det ville ende i håndgemæng, eller også ville den ene af os få lungebetændelse på grund af manglende dyne. Iøvrigt er jeg en frossenpind, mens Gemalen er varm som en radiator, så mens jeg skal have en lun og lækker dyne, kan han nøjes med en, der er meget lettere.

Altså er det en udfordring, når vi sommetider præsenteres for dobbeltdyner på ferien. Det sker ikke ret tit, men denne gang skete det faktisk to gange.

Første gang var på vej til Normandiet. Vi havde i lang tid kørt gennem et særdeles ugæstfrit hjørne af Frankrig, hvor vi bare ikke kunne finde overnatningssteder. Humøret sank, og maverne knurrede. Da vi endelig fandt et sted, var Fruen derfor ikke til at slå ud, bare fordi værelset var lille som en skotøjsæske, med toilet og brusebad på gangen og på alle måder totalt ucharmerende. Vi skulle bare sove, og det gjorde vi så. Under en dobbeltdyne, der bare var et lagen med et tyndt tæppe over. Den forventede dynekrig udeblev, vi var åbenbart for trætte.

Anden gang var på vores ellers virkeligt dejlige hotel uden for Houlgate. De to dobbeltsenge var udstyret med hver sin dobbeltdyne. Store og tunge hang de ud over kanten af sengene. Så Donnaen, der sov alene i den ene seng, hver aften måtte løfte al overskudsdynen op i sengen, så hun havde en chance for at bevæge sig i løbet af natten.

Vi andre boksede noget rundt, men endte som regel med at give efter for overmagten; en kombination af almindelig sommerferieudmattelse og tonstung dyne.

Så vi sov egentlig udmærket - og længe. Alligevel var glæden stor, da vi i Brugge blev udstyret med hver sin, lette dyne.

At det så var så varmt, at Gemalen endte med at hive dynen ud af sit betræk og sove med betrækket alene er en helt anden historie ...

16 kommentarer:

Inge sagde ...

Jeg har et tæt og inderligt forhold til både min pude og min dyne.. Puden kommer altid med på bilferie, desværre er den så stor (80 x 80) så jeg ikke synes den er handy i et fly, ellers slæbte jeg den såmænd nok også med der. :-)

Rejen sagde ...

hehe, jeg vil også helst have min egen dyne og pude, det er mærkeligt at det er sådanne nogle underlige puder der hverken er fugl eller fisk..;-D

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Hihi, godt så er jeg ikke den eneste :-)

Reje: Ja, det er da underligt, ikk'? Her burde være basis for at indføre nogle EU-standarder (der så selvfølgelig skulle være som vores) :-)

Annemor sagde ...

Pute medfølger mormor på utflukter, bare ikke til sommerheimen. Ellers? Nyter medbragt, sier jeg. Om puter.
Min pute er absolutt perfekt, deilig og lett å brette sammen til akkurat det format den må ha for å bli med. Det er først for to år siden jeg begynte å bruke pute. Når jeg skulle sove. Så den er i babystørrelse.
Dyner tas på sparket, billedlig og bokstavelig :-)
Ha en fin dag og en mormorklem

Ellen sagde ...

Jeg har, som Inge, altid min pude med! Den er rar at have i bilen til at læne sig op ad, når man trænger til en lille lur.
Og fanden har skabt dobbeltdyner ... det var godt ramt og morsomt beskrevet. Vi er absolut heller ikke gode til dobbeltdyner af samme årsager som jer; ikke mindst den overhængende fare for natlige slagsmål - eller forkølelser forude, fordi den ene fryser ...

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: En lille babypude er også dejligt nem at tage med på ferie. Jeg ser for mig, hvordan du sparker med din dyne ;-) Klem tilbage.

Ellen: Hvis I kan have jeres puder med på ferie, så vil jeg også! Jeg har altid troet, at det var Hollywood, fordi dobbeltdyner tager sig så godt ud på film ;-)

Madame sagde ...

Åh ja, du har ret - dyner og hovedpuder er et problem, når man er ude at rejse. Jeg mindes de kedelige tæpper med lagen, der skal gøre det ud for en dyne - men det vænner jeg mig aldrig til. Har jeg mulighed for at tage min egen dyne og pude med, gør jeg det altid.

Mia Folkmann sagde ...

Hi hi, jeg genkender meget fra din historie - og nu har du inspireret mig til én...

Hvor boede I egentlig i Brugge? Jeg har endnu ikke været ude for et hotel med dyner. Joh, hos min Caroline og hendes Bed and Breakfast, men det var måske dér I var??

Øglemor sagde ...

Åh ja, kender det SÅ godt, det der med puder. Og som dig, synes jeg også, at hotellers hovedpuder som regel er alt alt for store. Hvis man er rigtig uheldig, vågner man med hold i nakken. Så nu har jeg taget konsekvensen og lader være med at sove med pude. Også herhjemme - så har jeg da ikke det at brokke mig over :-)

Da jeg flyttede sammen med HDD, flyttede jeg også sammen med hans elskede dobbeltdyne, som han nægtede at skille sig af med. Jeg var ked af at skille mig af med mine enkeltdyner, men kunne godt se det hyggelige (og upraktiske) i en dobbeltdyne. Og nu har jeg rent faktisk vænnet mig så meget til den, at jeg ikke kan undvære den. Men det hænger nok også sammen med, at mens jeg er en frossenpind, der hamstrer hele dynen, så er HDD sådan en, der slet ikke behøver at have noget over sig. Så det er ren win-win :-)

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Endnu en, der medbringer egen dyne og hovedpude. Hvor herligt :-) Måske er bloggere et særligt folkefærd? For jeg har altså aldrig mødt nogen, der selv har hovedpude og dyne med.

Mia: Fint, så vil jeg glæde mig til at læse din historie :-) Vi boede her http://www.hoteldebarge.be/ lige uden for bymidten. Mit næste indlæg bliver om Brugge ...

Øglemor: Det er også meget sundere at sove uden pude, men nu er jeg desværre blevet for gammel og magelig til det. Og mht dobbeltdyne; hvad skal jeg sige, jo jeg synes faktisk, det er ret godt gået, at du har vænnet dig til den, (men jeg begriber så bare ikke, hvad HDD skulle med den in the first place, hvis han stort set ikke behøver den??) :-D

Kirsten sagde ...

Dobbeltdyner er frygtelige. Fik den endelig afskaffet og siden da er min søvn velsignet!

Fruen i Midten sagde ...

Kirsten: Godt, du kom af med dobbeltdynen, en superløber som dig skal sove ordentligt :-)

Anonym sagde ...

Tak for en god griner, det er skrevet så maleriske ,at. Jeg sad og grinede højt,
Kan godt forstå du ikke er til dynekrig
Og hader hotelhovedpuder, det gør jeg også ...
Måske grinede Jeg af dit indlæg ,netop fordi du ramte en øm tå .....❤❤❤❤

Fruen i Midten sagde ...

Fru Ipsen: Selv tak, men jeg håber da ikke, at din dyne giver dig ømme tæer ;-D

Pia sagde ...

Vi har kun en eneste gang haft en dobbeltdyne (læs dobbeltlagen) på en ferie. Der fandtes ikke en gang et tæppe. Det var en uges lagentrækkeri :-)
Til gengæld har jeg ikke de helt store problemer med hovedpuderne. Dem benytter jeg kun til at dæmpe mandens snorken med, men en af de lette og bløde, er bedst at gemme eget hoved under :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Hihi, jeg nåede lige at forestille mig, at du smed puden efter din snorkende mand. Men du er bare sød og gemmer dig selv under puden, og så kan jeg godt forstå, du foretrækker en let pude :-)