tirsdag den 22. september 2015

Jeg, en støtteperson


Det er ganske vist.

Jeg er en støtteperson.

Altså, jeg har ikke ligefrem fået et kursusbevis eller et andet officielt papir på titlen. Men jeg været til info-møde for personer, der skal gennemgå en hofteoperation, og deres støtteperson.

Gemalen er den kommende hoftepatient, og jeg er støttepersonen.

To timers info-møde for cirka 30 deltagere, hvoraf lidt over halvdelen - enkelte havde ikke en støtteperson med - må formodes at være de kommende patienter.

En sygeplejerske, en narkosesygeplejerske, en fysioterapeut og en ergoterapeut stod for underholdningen.

Jeg kan jo sagtens mene, at det var underholdning, for det er jo ikke mig, der skal opereres. Men stemningen var god og afslappet, og jeg synes, det er et ret genialt koncept, at man informerer på den måde.

Hofteoperationer er efterhånden blevet næsten samlebåndsarbejde. Ikke for den enkelte patient, men for sygehuset, og forløbet er så standardiseret, at de allerfleste patienter - og deres støttepersoner - har glæde af et fælles info-møde på to timer frem for en individuel forklaring på måske et max et kvarter.

Den samlede informationsmængde er langt større, der var god tid til at stille spørgsmål og en pæn spørgelyst. Som ikke overraskende gjorde, at der også blev snakket om ting, som hverken Gemalen eller jeg selv havde tænkt over på forhånd.

Gemalen skal under kniven på fredag og vil, hvis alt går planmæssigt - og det gør det! - blive udskrevet lørdag.

Inden udskrivelsen vil Gemalen allerede have været oppe at gå flere gange, og han vil have vist, at han både kan gå almindeligt og forcere trapper. Med krykker forstås. Men faktisk er hoften stabil med det samme, så krykkerne er ikke til aflastning som sådan, men mere som en hjælp til at holde balancen, så den nyopererede ikke kommer til at lave uhensigtsmæssige bevægelser, der kan belaste operationsarret. For selv om selve hoften altså er stabil, så er arret jo ikke groet sammen over natten, men bare 'flikket sammen' med klamper.

Som støtteperson er det ens vigtigste opgave at holde balancen mellem uvirksom, selvmedlidende sofaligning og overdreven træningsiver. Der skal skubbes på og roses. Og der skal holdes igen og beordres pauser og hvil i passende mængder.

- Hørte du, at du skal rose? spurgte Gemalen.

- Hørte du, at jeg skal sørge for at holde igen? svarede jeg.

Sådan er der så meget. Alt afhænger af ørerne, der hører.

Og det beviser bare, hvor godt det er, at vi begge var med til mødet.


Snart kan Gemalen komme med ud
 og lufte Kamel. Det bliver godt!

18 kommentarer:

Inge sagde ...

Det er altid godt med støtte..
Da Hasse fik ny hofte for 15 år siden, eksisterede sådan et møde overhovedet ikke. Der var ingen speciel info til mig omkring hvordan jeg kunne støtte og hjælpe ham, men vi fandt jo også ud af det hen ad vejen.. :-)

Stegemüller sagde ...

Det er da helt imponerende og dejligt, at man kan være oppegående dagen efter. De har da virkelig "konceptudviklet" på hofteoperationerne. Jeg har en tysk ven, der fik to nye hofter, og som jeg husker det, lå han da ned den første uge. Hvor er det skønt at det går den vej - og så held og lykke med på fredag.

BedstesBlog sagde ...

Det er godt at være ordentligt forberedt - og fire ører hører bedre end to :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Selvfølgelig fandt I ud af det :-) Men jeg tror, der er sket rigtig meget inden for de sidste 15 år, også på informationsområdet. Hvilket jeg synes er dejligt. Var der forresten ikke tale om, at Hasses hofte skulle gen-udskiftes - hvordan går det med ?

Stegemüller: Selvfølgelig skal Gemalen også ligge/hvile en masse. Men ja, det er virkelig dejligt, at man ikke længere skal ligge og blive helt stiv og underlig, førend man igen får lov at bevæge sig. Tak :-)

Randi: Det er det nemlig. Og ja, de gør ;-)

M.S. sagde ...

Sikke fint med et sådan møde og ja, det kommer meget an på øret, hvad man hører:o) Min svigerfar har lige fået ny hofte. Svigermor siger, at han er en gnaven patient men alt er okay med hoften. Held og lykke med det hele (hvis det er det man siger) og jeg krydser fingre:)

Birgitte B sagde ...

Det er helt vildt med de hofte-samlebånds-operationer, men som patient er man vel stadig en del... nervøs? Det ville jeg være. Så fedt at der er st tid af til en god og grundig gennemgang. Good luck fredag. Kh. Birgitte

Annemor sagde ...

Så har de forbedret operasjonen og endret rutiner. Bra det, også at det er innkalt til møte MED støttepersoner. Som skrevet står, fire ører hører mer enn to og jo flere som har spørsmål jo flere svar kommer.
Jeg oppdaget at det var nyttig, i forbindelse med den beste av oss' sykdom, at det var flere tilstede, ikke bare fordi det ga bedre tid til informasjon, men også fordi andre spurt om ting jeg overhode ikke hadde tenkt på.
Tvi - tvi til Gemalen og tommel opp stil støttepersonen
Klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Sure og gnavne patienter er ikke sjove. Stakkels din svigermor. Men godt, at selve hoften er okay. Det kan man da sagtens sige - og tak :-)

Birgitte: Det er lidt vildt, faktisk. Ja, selvfølgelig er man(d) da pænt nervøs. Men forsøger at stive sig selv af med, at der jo er virkelig mange succeshistorier hver eneste dag, så sådan en bliver han også. Tak :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, jeg tror, at både selve operationen og rutinerne omkring er blevet forbedret meget de seneste år. Det er nemlig så fint, at andre spørger om det, man ikke selv har tænkt på :-) Tak og klem tilbage :-)

Laika sagde ...

Ja vi har selv været igennem det samme, bare med henblik på et nyt knæ til ægtemanden. Det værste (for mig) var at jeg blev nødt til at sørge for morgenmaden i et par uger. Det var jeg ikke vant til, men efter et på hårdkogte æg istedet for blødkogte, blev jeg sat fra bestillingen igen ha ha :)Bare en fidus :-D

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Hehe, tak for fidus ;-)

Ellen sagde ...

Imponerende. Godt tænkt af 'væsenet'. Det sparer tid for dem og giver jer både mere tid og mere information. Hatten af og held og lykke til Gemalen herfra.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det er nemlig ret godt tænkt; både bedre og billigere. Tak :-)

Lene sagde ...

Held og lykke til Gemalen og når man nu skal igennem samme information til planlagte operationer, så er det smart at gøre det til mange på en gang. Som du selv siger, de andres spørgsmål kan man også få gavn af :-)

Liv ☆ sagde ...

Det bliver da bare så godt for ham med en ny hofte (formoder jo at det må være et behov og ikke bare for sjov). Og jeg tænker at du har en god indstilling til det med støtteperson. Det skal nok komme til at gå godt, når du står for oven af trappen og lokker med lækkerier og naturligvis skænder lidt på ham, når han når at tage den sidste inden dig. Sådan skal det naturligt være :o)

Pia sagde ...

Det er er rigtigt godt koncept, og min erfaring er at det også bruges indenfor andre operations/sygdomsbehandlinger. En hofteoperation regner lægerne ikke rigtigt for noget, men jeg personligt, synes det er en voldsom operation, selvom jeg efterhånden kender nogle stykker der har været igennem det. Nogle endda flere gange, mest fordi de har to ben :-) men får man en hofteoperation mens man er i 20'erne, som min gamle klassekammerat fik, så må man nødvendigvis regne med er par nye mere gennem livet.
Pøj, pøj til Gemalen og hele familien.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Tak :-) Man får nemlig så meget mere at vide på den måde, så det er en rigtig god ide.

Liv: Ja, det bliver godt, for det er absolut ikke for sjov! Det sidste halve år har han virkelig trængt, men stædig er han jo, så han skulle liige have hele mtb-o-sæsonen med. Haha, vi må se at finde ud af, hvad der skal lokkes med. - Og hvordan jeg får bremset ham igen!

Pia: Det er nemlig rigtig godt, og det er da dejligt, hvis man bruger konceptet inden for alle mulige andre områder også :-) Det er da en stor operation for den enkelte patient, men heldigvis kender vi jo efterhånden alle en eller flere, der med stor succes har fået ny hofte, og det gør det lidt nemmere at se frem til. Tak :-)

Inge sagde ...

Jo Hasse skal have skiftet hoften igen, der kan ses stort slid, men det er ikke slidt igennem endnu, så derfor venter de indtil videre, og Hasse krydser fingre for at det måske slet ikke bliver nødvendigt, nu hvor han ikke belaster hoften, nær så meget som da han arbejdede.