fredag den 22. marts 2013

Man kunne jo også bare få gebis - brobyggeri IV


Jeg fik min bro

Det gik hurtigt og nemt. Og bortset fra, at det - trods bedøvelse - var en temmelig ubehagelig oplevelse at have suget til at køre op og ned af de nedfilede bropille-tænder, så var der ret beset ikke meget at pive over.

Siden har jeg været til en enkelt - forudset - finjustering. Og jeg skal nok til en mere, før biddet igen er helt perfekt.

Men hold da op, hvor fik jeg travlt med at tale fornuft med mig selv. 

For selv om jeg da udmærket godt ved, at jeg ikke kan mærke noget, når tandlægen filer, rasper, pudser eller, hvad han nu gør, på mine fine, nye porcelænstænder, så sad der altså en lille tandlægeforskrækket sjæl et sted inde mellem ørerne og mente noget helt andet ... 

Så nu mangler jeg egentlig bare at betale regningen. Hvilket selvfølgelig også er slemt nok i sig selv.

Herefter skulle alt så helst være lutter lagkage og tandpastasmil de næste m-a-n-g-e år.

Ellers bliver jeg sur. 

Og forlanger at få gebis.

Det gør jeg nok ikke, men egentlig kan jeg ikke lade være med at tænke hvorfor ikke? For det er da i nogle sammenhænge meget mere praktisk end egne tænder. 

Farmor har for eksempel gebis. Hvilket betyder, at plejehjems-assistenterne bare skal huske, at gebisset skal ud og børstes, inden Farmor skal i seng. Det er alt andet lige noget nemmere end at skulle hjælpe Farmor, som godt kan være lidt genstridigmed tandbørstningen.

Min egen Farmor havde derimod sine egne tænder. Det var hun meget stolt af. For det var ikke nogen selvfølge dengang. Men da hun som en gammel, dement dame - for cirka 30 år siden - kom på plejehjem, var det ikke længere så sjovt. For hendes tænder blev glemt. Og det kunne de selvfølgelig ikke holde til. Så min stakkels farmor fik forfærdeligt ondt i sine pludselig meget dårlige tænder.

Hvad man egentlig gjorde, da den smertefulde sammenhæng gik op i sømmene, har jeg enten aldrig fået at vide eller lykkeligt fortrængt. Det er heller ikke særlig rart at tænke på.

Men derimod kan jeg godt sommetider fundere over, at det ville være rart at kunne skrive i en slags næst-sidste vilje, at jeg vil have gebis den dag, hvor jeg er for dement til selv at huske at 
børste mine tænder ...

Aftryk af undermund.
Ikke min, men Donnaens.

22 kommentarer:

Madame sagde ...

Dejligt at brobygningen nu er så langt! Til gengæld tror jeg ikke, man skal ønske sig gebis - min mormor fik sit, da hun var 14 år, men det var nok ikke usædvanligt i begyndelsen af 1900-tallet :-)

Annemor sagde ...

Snart ferdigbygget? Og ferdigpint? Da blir det nok blendasmil og lutter glede etterpå :)
Til lykke med broen, må den tjene sin eier godt :)
Mormorklem :)

BedstesBlog sagde ...

Jeg har altid tænkt, at det måtte være ganske rædselsfuldt at have gebis, derfor har jeg altid været meget bange for, at der skulle ske noget med mine tænder.

Randi

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Ja, det er rart at have overstået. Jeg har også hørt om nogen, der fik deres gebis i konfirmationsgave! Så nej, det var vist ikke så usædvanligt ...

Mormor: Ja, nu er den færdig. måske en enkelt lille tilretning, men ellers færdig. Tak, det håber jeg virkelig også. Klem tilbage :-)

Randi: Jeg kan i virkeligheden slet ikke forestille mig, hvordan det er at have gebis. Ret underligt, tror jeg. Men det må altså også være aldeles rædselsfuldt at blive for gammel til at passe sine tænder. Så synes jeg pludselig, at gebis virker som en fordel?

mig & ipsen sagde ...

smiler..... godt du nu har fået indviet den nye bro , og fået erklæret den funktionsdygtig ....

Stegemüller sagde ...

Hvor er det dejligt, at du nu er færdig hos tandlægen, og bare kan vente på regningen - den bliver jo sikkert stor...

Min mor havde gebis i en ret ung alder. Hun var født i '35 og der var det ikke så sædvanligt med daglig tandbørstning, så hun fik sit gebis i en ret ung alder. Det var virkelig synd.

Jeg synes, din idé om en næstsidste vilje er en god idé.

Nola sagde ...

uha det kender jeg kun alt for godt...altså det med broen ;-) Både behandlingen og den efterfølgende regning er kedelige!!
God fredag :-)

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Ja, det er rart - også at den passer og virker :-)

Stegemüller: Det er absolut rart at være færdig. Og regningen fik jeg skam med i hånden. Den er i hvert fald rigeligt stor, og jeg er sikker på, at jeg har finansieret tandlægens skiferie. Han så dejligt brun ud, da jeg besøgte ham sidste gang. Ja, der var mange, der ikke fik passet godt nok på deres tænder for en eller to generationer siden. Men så hellere gebis end ingenting. Tak, jeg synes og selv, den er ret god ;-)

Nola: Nej øv, begge dele er TRÆLSE! Også god fredag til dig :-)

Rejen sagde ...

Godt at brobyggeriet er næsten overstået, så er det bare betalingen! Du må smide en tokrone i sparebøssen hver gang du bider i noget, så skulle det hurtigt være tjent ind..Eller hvad med et papskilt og så stå ved Netto, og bed om en femmer for et smil med dine nye tænder ?...God fredag aften til dig.. :-D

Inge sagde ...

Godt at du har fået overstået brobyggeriet, sidder og griner over Rejens forslag med Netto og et smil.. :-) Der må da være penge i den slags.

Kong Mor sagde ...

Jeg tror man vil have gebis indtil man har det.. Tror du ikke man fortryder?
Hvor var det egentlig synd for din farmor.. Gys at andre glemmer ens tænder..

Ellen sagde ...

Jeg tror altså ikke, det er så slemt med gebis. Jeg kender en del, der har det, og de siger alle uden undtagelse, at det eneste, de fortryder er, at de ikke fik det noget før, for det var meget bedre nu.
Et gebis i dag er ikke, hvad det var i gamle dage - tænderne passer folk fint og ser ikke spor kunstige ud.
Kort sagt: jeg tror det er nedarvede og out-of-date-fordomme, der præger dagens gebis-billede.
I øvrigt ville et gebis nok have været billigere end det, du har fået lavet ;-)

Bettys blog sagde ...

Tillykke med broen. Dejligt for dig, at du er næsten færdig med tandlægebesøg.
Min mor fra 1918 havde gebis, og havde haft det siden hun var 14. Det var hun flov over. Problemet med at få gebis i så ung en alder er, at med tiden formindskes kæbeknoglen,svinder lidt ind, og det bliver svært at få gebisset til at passe. Men nu om stunder får folk gebis langt senere, hvis de får. Og dermed ikke problemet med atrofi af knoglen.
Det lyder som om din mand har været indlagt i mit nabolag.
Jeg kan kende beskrivelsen af K2.
Det er mange år siden, man begyndte at have fælles stuer for mænd og kvinder.Dengang blev patienterne spurgt, om de ville ligge på fælles stue. Det gør de måske ikke mere? Men det var en succes. Der bliver en helt anden stemning og omgangstone, når folk bliver blandet. Men som personale syntes jeg, dengang i begyndelsen, det var grænseoverskridende. Men når patienterne syntes, det var i orden, så vænnede vi andre os også til det.
Måske er det slet ikke 'mit' sygehus, du skriver om ;-)Jeg tror nok, fænomenet også findes andre steder. Jeg ved det gør på intensiv afd.

Fruen i Midten sagde ...

Rejen: Absolut en ide ;-) Men er det ikke ret koldt at stå foran Netto? Iøvrigt er jeg selv efterhånden ret træt af ham, der sælger Hus Forbi hver ENESTE gang, jeg skal i føtex. Så det ... God weekend til dig.

Inge: Ja, måske er der penge i det, men jeg tror, det er for koldt ;-)

Kong Mor: Selvfølgelig er det noget pjank, når jeg siger, at jeg vil ha' gebis. Men ellers tror jeg, at Ellen har meget ret i det, hun skriver i næste kommentar; at gebisser nu om dage er udmærkede, og at mange ville ønske, at de havde taget springet noget før. Ja, må det ikke være forfærdeligt at være afhængig af, at andre husker ens tænder - og at de så ikke gør det??

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Jeg ikke andre end Farmor med gebis. Ikke hvad jeg ved af i hvert fald. Der er sikkert mange, der har det, uden at jeg aner det. Hvilket bare bekræfter, at gebisser er bedre end deres rygte. Jeg a-n-e-r ikke, hvad et nyt gebis koster?

Betty: Tak :-) Det, du skriver om atrofi, vidste jeg egentlig godt. Men ikke at det blev et decideret problem at få gebisset til at sidde godt. Det var synd, at din mor var flov over sit gebis. Det kunne hun jo ikke gøre for. Din mor tilhørte en generation, hvor det at passe godt på sine tænder ikke var en selvfølge. Derfor var min farmor (1906) jo også så stolt af at have sine tænder i behold, fordi hun var bevidst om, at det var der mange - især fra landet - der ikke havde.

Det er ganske rigtigt dit sygehus, Gemalen har ligget på. Tænk, jeg vidste ikke, at blandede stuer var indført for mange år siden. Men nu bliver folk altså ikke spurgt. Gemalen kan i hvert fald ikke huske at være blevet spurgt. Måske er det fint med relativt unge mennesker. Men at ældre damer på 70+ skal dele stue med mænd - uden at blive spurgt - synes jeg altså er grænseoverskridende.

NonnasBlog sagde ...

Tillykke med den nye bro. Det er herligt, at det (næsten) er overstået.
Så venter kun lommesmerterne!
Jeg har vist en del fordomme over for gebis. Jeg kender ikke nogen, der har det. Så jeg taler af lutter uvidenhed.
God weekend!

Ellen sagde ...

Omkring 11000 kroner. Alt i alt og med det hele.

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Tak :-) Ikke en eneste?! Det er egentlig ret flot. Tak i lige måde.

Ellen: Æv, sommetider er uvidenhed bedre end viden ;-)

Susanne sagde ...

Jeg kommer til at tænke på barndommens ferie hos mormor og morfar. Morfar tog gerne tænderne ud, når han skulle sove. Så fik de en ordentlig omgang, og min søster og jeg kunne betaget se på. Og grine lidt af den ændrede udtale, og tendensen til "hønserøv".

Fruen i Midten sagde ...

He he, hvor skønt. Det er lige før, jeg bliver lidt misundelig :-)

Lone sagde ...

Tillykke med dine brobisser. Nu må du følge dit nytårsforsæt til dørs og huske at bruge tandstikkere og -tråd fremover :-)

Det er faktisk ikke nogen tosset idé - i tilfælde af demens - at få nedskrevet i sin næst-sidste vilje, at hvis tiden ikke er til at få hjælp til børstning af tænder, vil man gerne have et gebis :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lone: Tak :-) Ja, det må jeg. Tandstikkere er vist ikke det bedste, men jeg har fået en særlig slags tandtråd, der er specielt beregnet til undergravende virksomhed. Næh vel? I det hele taget kunne en næstsidste vilje nok være meget god i mange sammenhænge. Så man fx ikke sad efter et apoplektisk anfald og blev tvangsindlagt til at se og høre dårlige film og endnu værre musik ...