lørdag den 2. marts 2013

Venter - stadig - på far


Donnaen, som synes meget lidt godt om at have sin far indlagt på hospitalet, er blevet skuffet den ene gang efter hinanden.

Onsdag aften mente jeg, at

- far kommer sikkert hjem, inden du får fri fra skole i morgen.

Men det stod allerede torsdag morgen klart, at det gjorde han ikke. I stedet troede jeg, at

- far kommer nok hjem fredag så.

Derefter

- far kommer nok hjem lørdag, for de gider sikkert ikke have ham liggende i weekenden, hvis de kan undgå det.

I dag, lørdag, var vi heldigvis til stede, da både sygeplejerske og læge tilså Gemalens opererede albue. Og det gik endelig op for mig, hvad vi - udover feber og forhøjede infektionstal - egentlig var oppe imod. 


For jeg havde ind til da slet ikke tænkt over, at man selvfølgelig ikke syr pænt sammen efter operation af et betændt område. Så under bandagen ligger Gemalen med en opskåret albue, der skal hele indefra. Jeg fik lov at se med, da jeg lovede ikke at blive dårlig. Donnaen derimod fik travlt med sin mobil ...

Derfor var sygeplejerskens besked:

- Vi tager nye blodprøver på mandag, og så ser vi, hvad der så skal ske.

Donnaen så helt forkert ud, da det gik op for hende, at det pludselig betød to dages yderligere udsættelse på faderens hjemkomst. Til gengæld slipper hun så for at blive skuffet igen imorgen.

Nu kan vi så planlægge mere end en halv dag frem. Hvilket er hårdt tiltrængt efter nogle dage, hvor den daglige rutine har været sat ud af drift. Det er mærkeligt, så svært det pludselig kan være at huske at få vasket og strøget, købt ind og lavet mad. Donnaen på sin side har haft sit hyr med lektierne. 

Der er endda ikke tale om hverken død eller ødelæggelse, men kun om en dum - omend genstridig - infektion. 

Men i næste uge kommer Gemalen helt sikkert hjem!


Rystende dårligt billede af
Gemalens midlertidige opholdssted.



26 kommentarer:

karen margrethe Lohse Nielsen sagde ...

Rigtig mange gode tanker med håbet om snarlig forening af den lille familie.

Kh bedstemorkaren ;-)

Rejen sagde ...

stakkels jer alle sammen, fortsat god bedring til Gemalen...:-D

Fruen i Midten sagde ...

Bedstemor Karen: Tak :-)

Rejen: Vi er lidt stakkels, nok mest Donnaen, som savner sin far. Tak :-)

Stegemüller sagde ...

Hvor har Gemalen dog været uheldig. Tænk at en omgang bordfodbold og et uheldigt skub kan føre til en længere indlæggelse på et hospital.

Øglemor sagde ...

Arj, hvor uheldigt, altså. Og temmelig smertefuldt for Gemalen, tænker jeg. Godt, I får ham hjem i næste uge :-)

Madame sagde ...

Uha, det er næsten ufatteligt, at det har vist sig at være så slemt - rigtig god bedring til Gemalen!

Lene sagde ...

Puha, ja opheling indefra tager sin tid. Når vi ikke er sammen, så bliver vi pludselig dårlig til at få hverdagen til at fungere. God bedring til gemalen.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, det burde nærmest være umuligt!

Øglemor: Ja, hvor uheldig kan man være? Gemalen siger, at det ikke gør ondt,,hvis han sidder/ligger helt stille ... Ja, det er godt :-) Dvs - vi ved det faktisk ikke, men jeg har altså ikke fantasi til at forestille mig andet.

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Ja, i høj grad svært at forstå. Tak :-)

Lene: Ja, det er også med en vis gru gået op for mig, at det vil. Og ja, selv om vi med vores forstand ved, at det her er ikke særlig slemt, så bliver vi alligevel slået helt ud af daglig kurs. Tak :-)

Tina Liel sagde ...

Øv at det tager lidt længere tid end alle havde regnet med. Sådan er det når der er betændelse. God bedring til gemalen og knus til jer alle♥

overleveren sagde ...

Hold da op - er han stadig indlagt. Det er altså bare ikke særligt sjovt, det der. Men de har jo sikkert gode grunde til at beholde ham, som du selv er inde på.

Krydser fingre med jer så han kommer hjem igen i løbet af et par dage.

NonnasBlog sagde ...

Fortsat god bedring med Gemalen. Jeg håber virkelig for alle parter, at han snart kommer hjem. Det varer nok lidt, inden han skal spille bordfodbold igen!
God søndag!

Lone sagde ...

Det lyder som en stafylokokinfektion. Puha, det er en slem omgang, hvis det er det ...
Jeg håber inderligt, at blodprøverne er stabiliseret i løbet af weekenden, så I får ham med hjem på mandag.

De bedste ønsker om god bedring med Gemalen.

Johanne sagde ...

Sikke dog en uheldig redelighed....har først lige læst det nu.
Vi hader alle sammen at være syge og få hverdagen revet over. Rigtig god bedring. Knus.

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Ja, det er noget værre ØV. Og ikke bare lidt men MEGET længere tid, end vi havde drømt om. Tak og knus tilbage til dig :-)

Overlever: Ja, han er! De holder på ham, så længe han skal have antibiotika intravenøst mange gange dagligt. Så snart han klare sig på piller, kan vi få ham hjem. Tak for fingerkrydsning :-)

Nonna: Tak :-) Står det til mig, skal han slet ikke spille det mere. Men så kommer han nok bare galt afsted med noget andet ...

Fruen i Midten sagde ...

Lone: Det er vist streptokokker, men jeg ved ikke, om man kan gradbøje slemheden efter, om det er det ene eller det andet? Heldigvis var Gemalen for første gang feberfri her til morgen, og oversygeplejersken er begyndt at herse lidt med ham, og det jo et godt tegn. Tak :-)

Johanne: Det er nemlig bare SÅ uheldigt. Det er bare helt utroligt, som (selv mindre alvorlig) sygdom kan bringe en ud af kurs. Tak og knus tilbage :-)

Susanne sagde ...

Det er hårdt at savne sådan. Jeg går ud fra, at han også ligger derinde og savner jer og sine hjemlige omgivelser. Jeg krydser fingre for, at I snart får ham hjem igen.

Ellen sagde ...

FOrtsat god bedring til den stakkels mand ... det må da være noget, der gøre ret ondt?

Inge sagde ...

Jeg kender godt det fodboldspil han har været med i, det er egentlig ret sjovt..
Men det lyder bestemt ikke særlig sjovt det han har været igennem efter at ha' været ude og lege.. og fået et lille skub af fruen selv.
God bedring til ham, håber I snart får ham hjem igen.

Ellen sagde ...

Beklager tyrkfjelene - jeg synes ellers, jeg var blevet ædru igen, da jeg skrev ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Det er nemlig hårdt at save (og være bekymret for) sin far. Selvfølgelig savner han også os. Det kunne lige mangle andet ;-) Tak.

Ellen: Tak. Næh, det er vist ikke SÅ slemt mere. Gemalen er i hvert fald ikke konstant på smertestillende mere. Det er ok med flåsejl den dag, man fylder 60. STORT tillykke og ja, også helt her ovre var himlen smukt blå,og solen skinnede, så det var en lyst :-)

Inge: Sjovt?! Jeg forestiller mig jo, at det er lige så voldsomt som rugby og American football ... Tak :-)

Moster Tulle sagde ...

Pyha sikke en omgang - stakkels ham og stakkels jer. Jeg synes dog, trods alt, ikke det er din skyld med den albue, men kan jo godt fornemme sammenhængen

Fruen i Midten sagde ...

Moster Tulle: Det er jo ingenting i forhold til hvad du har været igennem, ved jeg godt. Men det er tankevækkende, så meget rod både mentalt og i dagligdagen sådan en dum dum albue kan give anledning til. Tak fordi du holder lidt med mig ;-)

Pia sagde ...

Jeg fik gåsehud, da jeg læste dette indlæg. Det minder mig om en meget sørgelig sang. "I en seng på hospitalet" Heldigvis ser håbet trods alt bedre ud for Gemalen. Utroligt så hurtigt en tilsyneladende lille ting kan ændre livet så drastisk.
Mange gode ønsker og god bedring til den stakkels mand.

Østfronten sagde ...

Øv, altså. God bedring til Gemalen - og alt det bedste til Donnaen og dig.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Heldigvis alt for sørgelig til at være aktuel. Men ja, det er (sgu) ret utroligt, hvordan noget, man slår hen som en bagatel, pludselig - helt bogstaveligt - kan vokse sig stor og betændt. Og at det kan komme så meget på tværs. Tak :-)

Østfront: Ja, ØV! Tak - og tak :-)