mandag den 27. juli 2015

Skiftedag


Vi tog afsked med Plzen og de andre danskere.

De fleste skulle hjem, et enkelt par til Alsace, og vi skulle videre til Oberammergau i bunden af Bayern.

Der var ikke særlig langt, og vi havde hele dagen, så i stedet for bare at holde ind ved en tilfældig motorvejsrestaurant, lod Gemalen sig gerne overtale til at køre ind til midten af Regensburg for at spise frokost der og liige se katedralen og den allernærmeste bymidte.

Ruth fandt bymidten, og Gemalen fandt en ledig parkeringsbås. Og mens jeg var inde hos en venlig konditordame (hun var  simpelthen nødt til at være venlig, for bag mig stod en pater i fuldt ornat og skulle købe kager, og så kan man som god katolik ikke være andet end venlig) og veksle til mønter til p-automaten, fandt Gemalen ovenikøbet en bås i skyggen. Det var - også den dag - smeltehedt, så en plads i skyggen var i høj kurs.

På Domplatz foran katedralen er det tydeligt, at sommerferien endnu ikke er startet. Horder af skolebørn krydser pladsen i forbindelse med en skoleudflugt. Men det er jo Tyskland, så det sker så roligt og disciplineret, at selv Donnaen bemærker det.

Da vi fra den skarpe middagssol træder ind i katedralen, føles det som at træde ind i et sort skab. De store vinduer består alle af glasmosaikker, der gør lyset så dæmpet, at det tager et øjeblik, før vi kan se noget som helst.

Men så åbner kirkerummet sig langsomt for en, og man kan se, hvor kæmpestort det er. Vinduerne med glasmosaikkerne tiltrækker sig først og størst opmærksomhed. De ældste har overlevet siden det 14. århundrede, mens andre er af nyere dato, hvilket tydeligt ses. Uden dermed at sige, at det nødvendigvis gør noget skidt for helhedsindtrykket.

Alteret er en imponerende sag i sølv. Mere sjældent end kønt. Med en masse detaljer, som man desværre ikke kan komme helt tæt på for at studere nærmere. Derudover rummer katedralen flere andre detaljer, som vi givetvis ville have set, hvis jeg havde læst ordentligt på lektien hjemmefra ...

Men det havde jeg ikke, så vi gik ud i det blændende solskin og fortsatte - så snart vi kunne se igen - over i skyggen og en lille tur ind i de nærmeste små gader.

Ret hurtigt dukkede et stormagasin op, og da vi alle var lettere tissetrængende, kunne vi nemt enes om, at det var et godt sted at finde et toilet. Så det gjorde vi, og da vi bagefter fandt ud af, at stormagasinet havde et cafeteria med en tagterrasse med udsigt over byens tage, tog vi rulletrappen derop for at kigge ud.

'Byens tage' viste sig at være ret præcist for, hvad man kunne se. Katedralen lå ganske tæt på til den ene side, og nu, hvor vi var kommet lidt op, havde vi en god udsigt til de to flotte tårne. Det specielle ved tårnene - udover, at de er meget høje og virkelig flotte, af den 'gennemstukne, hullede' slags, som jeg et eller andet sted har læst beskrevet som 'filigran' - er, at de først er tilføjet i midten af det 19. århundrede. På foranledning af kong Ludwig af Bayern. Hvorfor og om der slet ikke var tårne før, har jeg ikke kunnet læse mig til.

Egentlig ville vi gerne have spist frokost på terrassen, men der var simpelthen for varmt, så vi søgte indenfor. Spiste godt - og dyrt følte vi. Efter en uge i Tjekkiet, skulle vi lige vænne os til det tyske prisniveau. Som ikke er urimeligt, men bare meget højere end det tjekkiske.

På vej tilbage til bilen kom vi forbi et efterhånden sjældent syn; en offentlig telefon. Ovenikøbet med tilhørende stol.

Afsted gik det. Ruth ledte os direkte igennem München, og det var kun, fordi vi kom først på eftermiddagen, at vi undgik at hænge ubehjælpeligt fast i byens trafikkaos.

Klokken cirka tre nåede vi Oberammergau, fandt König Ludwig Strasse og vores Gästehaus et stenkast oppe ad bjerget. Vi kunne først checke ind klokken fire, men det tog værtinden ikke så tungt, når hun nu alligevel var der, som hun sagde ... Og så fik vi en fin ferielejlighed, som lå i kælderen, mod nord. Hvilket varmen taget i betragtning var ganske dejligt.

Værten gav mig et kort over byen og krydsede både indkøbsmuligheder og gode spisesteder af, og så begav jeg mig afsted for at købe dit og dat og mælk til min kaffe, mens Donnaen og Gemalen fladede ud og så Tour de France i fjernsynet.

Byen er ganske lille og burde være til at finde rundt i (især når man har et kort), men ikke desto mindre befandt jeg mig alligevel pludselig i udkanten af byen og stod og gloede dumt på en ko, der gloede noget klogere tilbage og i høj grad lignede en, der tænkte 'åh nej, endnu en tosset turist!' Det var dog en overkommelig opgave at komme på rette spor igen, og jeg fik købt, hvad jeg ville og kunne gå tilbage til køligheden.

Hen under aften traskede vi alle ned for at se nærmere på byen og finde et sted at spise.

Oberammergau er en fin lille by, befolket med rundt regnet 5000 gode bayere. Byen er berømt vidt og bredt for sine passionspil, som finder sted, når årstallet ender på nul. Men selv om der altså er længe til næste passionsspil, er byen alligevel en turistmagnet, og de store turistbusser fyldte godt i både by og landskab. De amerikanske pensionister fyldte i lydbilledet. Ikke voldsomt, bare lige sådan, at man aldrig var i tvivl om deres tilstedeværelse.

En anden ting, der fyldte i lydbilledet, i alvorlig grad, var kirkeklokkerne. Vi havde sat os på en udendørsrestaurant, og hvert kvarter måtte vi opgive at tale sammen, fordi kirkeklokkerne bimlede og bamlede. Heldigvis boede vi så langt væk, at vi kun svagt kunne høre klokkerne, da vi gik i seng. Til gengæld kunne vi fint høre og se tordenvejret, der kom rullende ind ved midnatstid og satte en stopper for hedebølgen.


Næste dag blev det kun halvt så varmt.


Rart med en stol, hvis man skal snakke længe ...

14 kommentarer:

Lene sagde ...

Vi så også en telefonboks i en lille by i Frankrig, det er godt nok et sjældent syn. Og nu fik du mig til at spekulere, for jeg var overbevist om at det var Oberammergau, mine forældre besøgte, da min mor gik på efterløn og at de så Passionsspillene, men det passer ikke,for hun holdte i 1994. Det må efterforskes :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: De er efterhånden forsvundet ud af gadebilledet de allerfleste steder. Hmm, jeg refererer kun, hvad jeg har læst flere steder; at der er passionspil, når årstallet ender på nul. Måske så dine forældre noget andet? Jeg så, at der ville være operaforestillinger i weekenden efter, at vi taget hjem igen.

Ellen sagde ...

Vi så også telefonbokse i Frankrig og spurgte os selv, om der virkelig er nogen i dag, der ikke har mobiltelefon?
Jeg holder meget af klokkebimleriet, når jeg befinder mig i Sydtyskland eller Østrig; synes det er så hyggeligt, men det kan af samme grund godt være en anelse anstrengende at bo lige ved siden af en kirke :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det kan ikke være mange, vel? Det er ret hyggeligt, men alt med måde. Og ikke når vi skal sove! :-)

Pia sagde ...

Vi har også set telefonbokse sydpå for nylig, men nu bliver jeg i tvivl om hvor det var.
På Bornholm var vi genbo til kirken i Nexø. Den bimlede også fast, men kun kl. 7 morgen og 7 aften, så det generede ikke os. Rart med hjælpsomme værter.

Laika sagde ...

Der er altså ikke noget som at se på kirker når man er på ferie. En fantastisk og for det meste gratis fornøjelse :)

Inge sagde ...

Jeg kan godt forestille mig at tyske priser virker høje, når man kommer direkte fra Tjekkiet.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, de findes jo nok rundt omkring endnu, selv om der bliver færre og færre. Kun klokken syv morgen og aften er jo til at holde ud, og kun hyggeligt. Meget dejligt med flinke og hjælpsomme værter. Det var de nu også i Tjekkiet :-)

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Sådan er det nemlig. Og der findes så mange utroligt flotte rundt omkring :-)

Inge: Nærmest åger i forhold til Tjekkiet. Yderst rimelige i forhold til DK :-)

@ sagde ...

Vi måtte bruge lidt tid på at forklare banditterne hvad telefonbokse er og bruges til, da vi stødte ind i (en hel del faktisk) i Tyskerland nyligt. Så dog ingen med stol - men flere reelle bokse med dør und alles.
Synes det lyder som en god ko. Tålmodig og i stand til at sende tydelige blikke. Dejligt med gode oplevelser i Sydtyskland. Dem er vi også fan af ;o)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: En hel del lige frem? Vi så kun denne ene. Givetvis en god ko. Lignede en, hvis mælk ville være perfekt til is eller chokolade :-) Tyskland er et dejligt ferieland. Sådan er det!

Mia Folkmann sagde ...

Det er godt nok mange år siden, jeg har været i Bayern, for jeg var tyve dengang - men jeg husker det som et smukt sted. Især husker jeg de mange eventyrslotte, der klamrede sig til bjergsiderne... Det lyder som en rigtig dejlig tur I har haft; sikke meget I har set :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mia: Bayern er et meget smukt område. Med mange eventyrslotte (mere herom snarest). Det var en rigtig dejlig tur :-)

Annemor sagde ...

Så du melket ikke kuen for å ha til din kaffe?
Takk fro fint reiserev.
Klem :)