onsdag den 7. november 2012

På kanten af loven i Budapest


I Ungarn skal man købe sig en vignet til forruden for at køre på motorvejene.

Men da Gemalen for bare to måneder siden pligtskyldigt havde villet købe en sådan vignet, var han bare blevet udstyret med en kvittering, som han kunne vise frem, hvis han blev stoppet.

Det gad han ikke gøre en gang til, for risikoen for at blive stoppet af politiet var vel minimal. Mente han. På det tidspunkt.

Så vi susede bare over grænsen med kurs mod Budapest, som Fruen jo så gerne ville se.

Det gik fint, og vi kørte lige ind i hjertet af byen og parkerede præcis det rigtige sted, lige neden for borghøjen med det store slotskompleks.

Selvfølgelig skulle der betales parkeringsafgift, men det mente vi nok, vi kunne klare. P-automaten blev fundet. Den tog både mønter, som vi ikke havde nogen af. Og kort, som vi heller ikke havde. Lynhurtigt stod der en venlig dame, som forklarede, hvad vi egentlig godt vidste; at vi ikke havde de rigtige mønter. Nå men så måtte vi jo bare finde en bank, en automat eller et vekslekontor. Det kunne vel ikke være så svært. Det var det heller ikke. Og slet ikke da posterede turistguider - genialt koncept at stille sådanne til rådighed for horderne - beredvilligt forklarede, at der lå et vekslekontor 200 meter henne ad gaden.

De sagde også, at en af os burde blive ved bilen imens. Men det valgte vi at overhøre. Med det resultat, at da vi kom tilbage med penge 10-12 minutter senere, sad der allerede en parkeringsbøde i forruden. Parkeringsvagten var til gengæld som sunket i jorden ...

Donnaen, det gode barn, mente, at det ville være bedst straks at købe en p-billet til det videre ophold.

- NEJ, hvæsede forældrene i kor. Nu kunne bøden få lov at blive siddende, mens vi gik på sightseeing.

Og det gjorde vi så.

Tog den lille bjergbane op på borghøjen med hele det kæmpestore slotskompleks.

Der var masser af turister, men også masser af plads. Og masser af udsigt tværs over Donau til Pest-bydelen. Det var aldeles fantastisk, og jeg tror, man kan bruge flere dage alene på dette område. Det gjorde vi ikke, for med to timers kørsel hver vej, havde vi begrænset med tid. I stedet slentrede vi rundt i solskinnet og kiggede på alle de pragtfulde bygninger og udsigten, og statuer og udsigten, og kirker og pladser og udsigten. Hele tiden blev man trukket ud til kanten af komplekset for at stå og falde i staver over udsigten. Vi fandt et lille supermarked med brød, skinke, bananer og vand. Og så blev frokosten indtaget på en bænk mellem nærgående duer og spurve.

Ned på gadeplan igen ville Fruen gerne over på Pest-siden af Donau.

Jeg havde troet, at vi bare kunne gå, men Gemalen ville have bilen med. Måske var han i virkeligheden blevet nervøs for, at parkeringsvagten ville komme tilbage og klampe bilens hjul, sådan som der faktisk var skiltet. Der var dog ikke sket noget, og vi kørte glade afsted over den meget flotte Kædebro.

På den anden side skulle vi lige finde en parkeringsplads.

Men inden vi nåede så langt, blev vi vinket ind til siden af politiet. 
Som ville se Gemalens kørekort, alle tre pas og bilens papirer. Sidstnævnte skulle forklares. Vistnok fordi betjentene undrede sig over en september-dato, der så bare var datoen for indregistreringen. Så ville de gerne vide, hvorfor vi var i Budapest. Gemalen tog en dyb indånding og forklarede venligt, at vi var turister på sightseeing. Og hvad skulle vi så bagefter, ville betjentene også gerne vide. Blå røg kunne nu anes ud af Gemalens ører, men på mirakuløs vis tog han sig endnu en gang sammen og svarede pænt betjentene, at vi skam agtede os tilbage til Bratislava efter endt ophold i Budapest. 

Så fik vi endelig lov at køre videre, men da der ikke lige var en parkeringsplads i sigte, og Gemalen mente, at det ville være decideret dumt at cruise for meget rundt, røg vi ned i den nærmeste p-kælder.

Som tilhørte det fem-stjernede Hotel Kempinski, og havde vi ikke betalt p-afgift før, så kom vi i hvert fald til det der. Til gengæld var der en vældig flot lobby, og et meget fancy toilet, som Donnaen og jeg derfor prøvede hele to gange. Donnaen kiggede måbende på det flotte hotel og ærgrede sig over, at vi var for fattige til at tage ophold der. Noget vi andre også sidenhen ærgrede os ret meget over ...

Ude på gaden befandt vi os på Budapests dyre forretningsstrøg, fyldt med den slags butikker, hvor man diskret undlader at vise priserne i vinduerne. Hurtigt stod vi på pladsen Vörösmarty Ter, det egentlige mål for turen over floden. Det vidste gemalen og Donnaen ikke, men Fruen havde tænkt sig at bruge sine spareskillinger på en kop kaffe på Café Gerbeaud, et rigtigt fint gammeldags kaffehus, hvor man de sidste godt hundrede år har serveret kaffe og kage til folk med rigeligt med penge. Desværre var den store salon lukket, og Gemalen, der ikke havde forstået konceptet, nåede, inden jeg var holdt op med bare at stå og glane, at sige til betjeningen, at vi ville sidde ude. Ikke helt heldigt, men kaffen var god og dyr, og det samme var kagerne, og vi endte med at betale mindst lige så meget som for en god middag hjemme i Bratislava.

Således forfriskede var vi nødt til igen at vende næsen mod Slovakiet. Hvilket selvfølgelig var både synd og skam og en hån mod den storslåede by. Men så må vi jo komme igen en anden gang.

Tilbage over Kædebroen med fint vue til Gellert-statuen. Endnu et monument for russernes befrielse af en østeuropæisk storby efter 2. Verdenskrig. Endnu mere iøjnefaldende anbragt end i Bratislava.

Hjemturen gik fint. Da jeg sad med en hel stak ungarske forinter, drejede vi fra motorvejen og fandt en benzinstation, hvor vi kunne få dem afsat. Gemalen mente ikke, at der var grund til at udfordre skæbnen ved at krydse grænsen ved den store overgang ved motorvejen, i fald nogen havde fået den mystiske ide, at gøre opmærksom på vores tilstedeværelse. Derfor trillede vi ad landevejen resten af turen hjem.


I god ro og orden.


Udsigt fra slotskomplekset på Buda-siden
over Donau mod Pest-siden.

18 kommentarer:

Mia Folkmann sagde ...

Jeg har indtryk af, at man mange steder bærer lidt over med turisterne, når de parkerer, men altså ikke dér hvor I var. Jeg har engang fået en sød lille seddel sat i ruden, hvor den engelske parkeringsvagt gjorde mig opmærksom på, at jeg altså ikke havde husket, at der skulle betales for parkeringen, men at hun ikke ville gøre noget ved det (underforstået: jeg vidste jo ikke bedre, jeg sølle danske fjols... ;-) )

overleveren sagde ...

Elsker den by - intenst. Og jeg skal da lige love for at du fik trykket på de rette knapper her. Så mon ikke et besøg her venter i løbet af et års tid. Har dog aldrig haft bil med ind til budapest og tager altid de der tre-dages billetter til det offentlige.

Kan godt forstå at du gerne ville dertil og Gerbeaud er en FED oplevelse. På alle måder, og jeg håber at I osse nåede at se deres toiletforhold :-)

Inge sagde ...

Budapest lyder som en by man sagtens kunne bruge nogle feridage på.
Bare mellem dig og mig.. betalte I den p-bøde.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mia: Måske har du ret, men jeg synes nu, vi har fået vores p-bøder rundt omkring. Så det ville være rart med flere søde parkeringsvagter som d'in engelske :-)

Overlever: Ja, det er da en virkelig skøn by (som vi nåede at se alt for lidt af). Glæder mig, at du er enig mht Gerbeaud, fantastisk sted. Nej desværre så vi ikke toiletterne, vi kom jo direkte fra toiletterne fra Kempinski ;-)

Inge: Budapest kan klart anbefales! Bare mellem dig og mig - Nej, det gjorde vi ikke ;-)

familiendanmark.bloggersdelight.dk sagde ...

Ha ha ha - jeg forstår slet ikke de gider bruge tid på at give turister bøder - der er jo ingen der betaler dem alligevel :-)

Ellen sagde ...

Skøn og som sædvanlig velskrevet historie - som dog trods alt ikke giver mig specielt meget lyst til at se Budapest, men det er mig, den er gal med, ikke dit indlæg ;-)
Vi har altid efterladt en 'vagt' ved bilen, hvis der har skullet betales P-afgift - selv i så korte tidsrum som det kan tage at få fundet frem til automaten ... et par gange har det vist sig at være en klog handling.
Jeg ville også have spurgt, om I betalte bøden, men jeg har jo fået svar nu :-)

mig & ipsen sagde ...

fantastisk malende beskrivlse af jeres tur, med drama og humor i en skøn blanding .man sidder jo åndeløst og læser
tænker: overlever fruen, bliver manden holdt tilbage af det lokale politi, bliver Donnaen kidnappet og først udleveret når bøden er blevet betalt ,,,,, ånder lettet op da man som læser ser det sidste punktum sat , tak for endnu en god historie ❤

Fruen i Midten sagde ...

Familien Danmark: Velkommen forbi :-) Ved ikke. Til skræk og advarsel for de lokale måske?

Ellen: Jamen altså, har du 'noget' med Østeuropa? Næste gang må vi nok også hellere lade en'vagt' stå tilbage. Den oplysning var ellers mellem Inge og mig ;-D

Jonna: Ha ha, det var nok knapt så dramatisk :-) Men jo, jeg var faktisk ret nervøs for, at Gemalen ville eksplodere og fortælle betjentene, hvad han mente om dem. Det ville næppe have været en god ide ... Og selv tak.

Rejen sagde ...

Det lyder som om det er lidt besværligt at komme rundt med bil i byerne, men sådan er det vel i alle storbyer..Godt at Gemalen styrede temperamentet, havde ikke været godt med både (ikke betalt) bøde og fængselsstraf..;-D

Ellen sagde ...

Okay, mellem os to: ja, jeg har noget med Østeuropa, må jeg nok indrømme ... af flere årsager, men én af dem er, at estere nu tre gange er brudt ind på vores ødegård. Med stor sandsynlighed ikke de samme estere ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Reje: Der er nogle udfordringer ja, men egentlig synes jeg, det går forbløffende godt med at komme rundt i diverse storbyer i bil (Prag undtaget), men jeg er glad for, at det er med Gemalen bag rattet. Og ja, det var GODT, at Gemalen styrede sig :-)

Ellen: Øv altså hvor TRÆLS for jer :-( Hvordan kan I vide, at det er estere? Er de blevet anholdt? Er normalt ikke specielt paranoid - sådan da - men kan godt blive lidt utryg ved baltere i varevogne ...

Annemor sagde ...

Nå ja, de turister som får bøter i Danmark og Norge, betaler heller ikke, så skitt au.
Takk for innblikk i din kriminelle karriere og et muntert reisebrev med bøter (lapper på norsk)
Ha en fin kveld og klem
Mormor

Madame sagde ...

Tak for et dejligt rejsebrev med både gru og grin :-)

Stegemüller sagde ...

Budapest lyder til at være en rigtig dejlig by, og den er hermed skrevet på min efterhånden meget lange ønskeseddel over steder jeg gerne vil se, når jeg atter får råd til at rejse.

Inge sagde ...

Hihi.. det havde vi heller ikke gjort.. altså håber det her kan blive mellem os.. :-)

Ellen sagde ...

Der er pågrebet mange indbruds-estere i den sydlige del af Sverige, og politiet kender efterhånden mønstret - kan bl.a. se det på de ting de tager. De bliver bestilt til 'at skaffe et hjem', og for at det ikke skal se alt for mistænkeligt ud, der hvor det lander i hjemlandet, tager de den grimmeste og ældste af to termokander, bare for at nævne et enkelt eksempel. Mini- og mikroovn lod de også til vores undren stå, men det er ikke noget, man normalt har i et estisk hjem, så det er ikke på bestillingslisten.
Men der var skam masser af ting, de godt kunne bruge! Bl.a. 12 billige IKEA-rammer med Carl Larsson-tegninger plus et billede af huset, som det så ud for knapt 100 år siden! De er skøre, de estere.
Vi har vel alle hørt det med litauerne i DK? Selvfølgelig må man ikke skære en hel nation over én kam på grund af dette, men da der er så mange steder at tage hen, er det ikke Østeuropa og slet ikke Baltikum, der står øverst på min to-see-liste.

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Min kriminelle karriere - du skulle bare vide ;-) Næh, det gør de vist ikke. Til gengæld har alle danskere meget stor respekt for norske lapper, for de er meget store, og de SKAL betales. Klem tilbage og sov godt :-)

Madame: Selv tak :-)

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Åh ja, det bliver godt, når du begynder at tjene lidt mere igen, så du kan komme ud at rejse. Der er ret mange billige flybilletter at få i øjeblikket, men man skal jo også have et sted at bo. Og så synes jeg iøvrigt ikke, at min ønskeliste bliver kortere af at komme afsted, nærmest tværtimod. For hvert sted jeg besøger, dukker der mindst to nye ønsker op :-)

Inge: Hehe, hvis du ikke siger det til nogen, og jeg heller ikke gør, så er der jo ingen, der får det at vide ;-)

Ellen: Du godeste, det vidste jeg slet ikke, hvor skørt. Nej man må ikke generalisere, og hvis nu alle de kriminelle alligevel er taget til vesten for at stjæle, så er der der jo kun de søde tilbage. Iøvrigt er der rørende billigt mange steder i østlandene, hvilket tæller en hel del for os :-)