fredag den 22. november 2013

Flad


Åh altså!

Jeg er november-træt. Fredags-træt. Bare træt.

Den dejlige sensommer er slut. Den skønne efterårsferie er slut. Og det er småt med hverdagsfornøjelser. Fordi det er for mørkt. For vådt. For koldt. For surt. For tsæt selv.

Øv, jeg gider det ikke.

Gider, gider, gider ikke.

Mine batterier er bare helt flade.

Det burde de jo slet ikke være, for vi har lige været på efterårsferie. Med sol og dejligt vejr og sjove, skøre og rare oplevelser, som burde putte energi på alle tanke, så vi fint kunne holde til et pænt stykke hen på den anden side af jul.

Men som i en dårlig Leasy-reklame er det som om, energien er suget ud af mig.

Først var der min fars sygdom.

Dertil kommer, at vi i øjeblikket bøvler med et problem, der ikke kommer på bloggen, men som involverer ind til flere offentlige instanser. Og det er så tungt, så tungt. Intet kan bare gøres eller besluttes med et snuptag. Alt skal undersøges og udredes, før nogen kan tage stilling til at ville eller bevilge noget som helst. Og der er ventetider.

Og bedst som vi tror, at vi har fået en fod i den rigtige dør, bliver sagen - for sådan en er det blevet - smidt over i et andet regi, og så er det forfra. Med nye mennesker, nye møder, nye skemaer og nye overvejelser. Der er, siden vi kom hjem fra efterårsferie, næppe gået en dag, hvor jeg ikke har været i kontakt med én eller flere professionelle i den offentlige sektor for at fremme vores sag.

Og selv om langt de fleste er venlige og imødekommende, er det langt fra alle, der kan gøre noget. Og de, der kan, sidder i bureaukrati til halsen i et umådelig trægt system og må derfor mane til besindighed. Vores besindighed. Som vi slet ikke har mere tilbage af.

Derfor er jeg træt. Vi er trætte. Helt ind i knoglerne.

Sove det væk kan jeg ikke. Jeg ligger i stedet bare og roterer.

Så det skal arbejdes væk. Ved at ringe, maile og skrive. Igen og igen. Til det lykkes. For det skal det. Og det gør det.

Men lige nu er jeg bare flad.

Gammelt billede. Tåge i Bratislava.



19 kommentarer:

Lene sagde ...

Fruen i midten, det lyder som noget, der dræner for energi, så jeg ønsker det bedste for jer og at weekenden kan bruges til at få slappet lidt af. Jeg ønsker jer en weekend hvor batterierne kan blive ladet op.

Inge sagde ...

Det lyder hårdt og træls, at ferienergien allerede er pist forsvundet. Øv.. Men god weekend til jer. Håber I får samlet lidt energi sammen til næste uges kampe.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Det gør det. Tak :-) Lørdag bliver vist noget rod, men søndag bliver forhåbentlig god for batterierne. Også god weekend til dig.

Inge: Det er det også. Men det havde selvfølgelig været værre, hvis vi ikke havde fået vores efterårsferie-energi-boost. Tak i lige måde. I får vist også god brug for noget energi til jeres flytte-projekt :-)

overleveren sagde ...

Det lyder som en barsk omgang I står i.. offentlige myndigheder kan være rigtigt tunge dansepartnere og jeg kan sagtens forstå at det er drænende for energiniveauet.

Håber I får det løst til tilfredshed.

Liv (pladstilverden) sagde ...

Offentlige instanser er bare SÅ fantastiske :-) Synes det er så 'sjovt' som alting bare skal være i 3 eksemplarer, andre der skal tage sig af det + laange svartider.
Misunder ikke dem der arbejder i systemet.

Jeg har selv lige brugt 12 dage (!) på at få en kørestol til bandigpigen, der:
a) ikke er for stor, så hun sidder dårligt
b) ikke taber skruer
c) ikke vejer det samme som 3 elefanter
d) ikke klapper sammen om hende, når vi bakker

Det er lykkedes. Yay! Det gælder om at holde ud, for der er jo ingen alternativer. Så fortsat rigtig god fornøjelse med dit sjov med det offentlige. Glæder mig til du får succes - snart! : )

ps. min kommentar er ment ironisk optimistisk, selvom det godt kan læses modsat! ;-)

M.S. sagde ...

Argh... hvor træls for jer - krydser fingre for der snart sker noget for jer. Du ønskes i hvert fald god weekend.

har lige fået af vide af min fys, at der findes noget der hedder et Dictusbånd til dropfod. Prøvede det og vupti jeg kunne gå hurtigere og meget længere - stadig med stokken men wow:) Min læge har lige sendt ansøgningen til kommunen om sådan et til mig. Nu er jeg spændt på om de vil bevillige det overhovedet. Lægen mente jeg skulle være tålmodig:/

Rejen sagde ...

Der er vist ikke noget at sige til at du er træt, og der er bare nogen ting man ikke kan lade op til, bl.a. slåskampe med det offentlige og sygdom :-( Håber at du trods alt får en god weekend, hvor du kan koble lidt fra. ;-D

Johanne sagde ...

Stakkels dig. Den slag træthed, som du her taler om, den er rædselsfuld. Sluger hele ens livskvalitet.
Håber Solen skinner lidt i dag hos dig. kNUS.

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Det er barskt, at det skal være SÅ besværligt. Det SKAL løses til tilfredshed. Spørgsmålet er hvor mange tænder, det skal trække ud, inden vi når dertil.

Liv: Næh, der kan ikke være særlig skægt at arbejde i et system, der er så trægt, og hvor man samtidig konstant har frustrerede borgere på nakken. 12 dage for en ordentlig kørestol - jamen, siger det ikke alt? Og bare rolig, jeg er ret sikker på, at jeg læser din kommentar i den rette ånd :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Tak og også god weekend til dig :-) Håber, du ikke skal vente alt for længe på dit Dictusbånd.

Rejen: Næh, nogle ting er bare rigtig meget op ad bakke, når man står i suppedasen. Tak og i ligemåde :-)

Johanne: Ja, det går ud over livskvaliteten. Hele familiens, desværre: Tak, der skal nok komme lidt sol hist og pist. Knus tilbage :-)

Susanne sagde ...

God kamp. For det lyder som om det er lidt af en kamp, der kæmpes. Jeg håber, at I kommer godt i land, så den larmende træthed kan forsvinde et helt andet sted hen.

Annemor sagde ...

Lykke til i striden, for det er det det er. Byråkrati - phøy!
Mormorklem :)

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Tak :-) Ja, det er virkelig en kamp. Og når den en gang bliver vundet,forsvinder trætheden garanteret.

Mormor: Tak. Bureaukrati har Fanden skabt. Klem tilbage :-)

Ellen sagde ...

Årh for pokker - hvem har brug for bureaukrati og skrankepaveri?
Jeg håber det ender med at falde ud til en nogenlunde tilfredshed for jer, men jeg ved godt, at det kan være som at slå i en dyne.

Mia Folkmann sagde ...

Jeg kan godt forstå, at du er drænet når der både er det ene og det andet at slås med. Jeg håber på det bedste - både for din far og med hensyn til virksomheden...

Stegemüller sagde ...

Det er aldrig nogensinde sjovt at have "en sag" med det offentlige, for det er så pokkers besværligt og tager så mange kræfter. Jeg håber, I kommer helskindede ud på den anden side.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, det er pokkers :-( Dobbelt pokkers faktisk; for selve processen er i sig selv trættende, og så kender vi jo endnu ikke resultatet. Tak :-)

Mia: Ja, der burde være en regel, så man højst skulle slås med én ting ad gangen. Tak :-)

Stegemüller: Det er nemlig lige præcis aldrig sjovt med 'en sag' hos/med det offentlige. Det er helt urimeligt besværligt. Tak :-)

NonnasBlog sagde ...

Hvem ville ikke være træt i den situation, som I er i! Jeg håber, at "sagen" bliver afgjort til jeres fordel og inden alt for længe.
At slås med en eller anden myndighed kan virkelig suge al den opsparede energi. God kamp!

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Ja, at slås med det offentlige er nok noget, der kan tære på de flestes energi. Tak :-)