tirsdag den 15. januar 2013

Helt ud til kanten - og et Ellen-skilt


Da Fruen havde kedet sig bravt et par dage, måtte der ske noget, og hun meddelte Gemalen, at hun trængte til at se havet ...

Min far har altid haft det på samme måde. Hvis han kedede sig, kunne han da altid køre en tur. Det har jeg tit grinet af, men nu begynder jeg at blive præcis lige sådan, og så må jeg jo pakket grinet væk.

- Nå, sagde Gemalen. Og hvor havde du så tænkt dig, at du ville se det hav?

- Dér, sagde jeg og pegede på et kort, som jeg lynhurtigt fik hevet frem.

- Nørre Vorupør??

- Jep!

- Og hvorfor så lige det? ville Gemalen vide.

- Bare fordi. Der har jeg aldrig været. Det må da være grund nok.

Det mente Gemalen også, og så kørte vi.

Og kørte og kørte. Længere og længere ud mod kanten af det yderste Danmark.

Det er ellers ikke fordi det midtjyske ikke også kan være temmelig udkants-agtigt på en grågrumset januar-dag, men når man passerer Limfjorden ved Oddesund nord for Struer og kommer først til Thyholm og derefter til selve Thy, så begynder der altså at være langt mellem husene og temmelig vindomsust. Og vi kørte gennem Nationalpark Thy. Der hvor der er/var ulv(e). Vi så ingen.

Til sidst kørte vi ned ad Vesterhavsgade. Et godt valg af navn til en gade, der går ned til Vesterhavet. Omend der efter min beskedne mening måske nok er tale om mere vej end gade. Men nu skal man jo ikke hænge sig i småting. 

Vi parkerede så langt nede i byen - eller så tæt på havet - som muligt og gik ud for at se på Nørre Vorupør.

Donnaen kunne meget hurtigt konstatere, at der var meget koldere, end hun var klædt på til. Men moderen havde kun sig selv at bebrejde, at hun ikke havde tvunget pigen til at medbringe overtræksbukser. Og en varmere sweater. Og nogle bedre handsker. Huen havde jeg husket, så det eneste, Donnaen ikke frøs, var ørerne.

I stedet for en tilbundsgående gennemgranskning af byen måtte vi nøjes med et hurtigt kig, og det gjorde vi så. Der er så heller ikke så forfærdelig meget at se på i Nørre Vorupør. Og slet ikke på en januardag. Men der er hyggeligt alligevel. På sin egen afdæmpede måde.

Der er ikke nogen egentlig havn, men en lille landingsplads, hvor nogle små kuttere og nogle endnu mindre fiskefartøjer lå halet op på stranden. Dér lå de så og så nærmest nuttede ud. Selv om der næppe er noget som helst nuttet over at stå til havs i så små fartøjer. 

Til venstre for landingspladsen er der en lang mole eller måske snarere en høfde, hvor man i øjeblikket arbejder med noget, som vi ikke kunne regne ud, hvad var. Efter-googling afslørede, at det er begyndelsen til et havbad. 'Danmarks første' står der på hjemmesiden for Nørre Vorupør. Til glæde for de lokale, men formentlig nok så meget for at lokke turister til området. Og det er sikkert en fin ting, hvis nogle flere mennesker kommer til området og bruger penge i de lokale butikker, på sommerhuse og deslige. Men egentlig kan jeg blive helt trist ved tanken om, at en fin lille, rimeligt autentisk fiskerby måske bliver omdannet til endnu et nordjysk ferie-inferno. Hvis man omvendt ikke gør noget, vil byen med sine 600 sjæle måske langsomt dø, og det er jo heller ikke ønskværdigt. 

Alt dette fandt jeg altså først ud af bagefter. Der stod nemlig ikke noget om det nogen steder. Kun et kedeligt byggeskilt kundgjorde, at man ikke måtte færdes på byggepladsen. De mange fodspor i sneen afslørede dog, at det var der en del, som ikke overholdt ... 

Et andet skilt havde heller ikke noget med sagen at gøre. Til gengæld var det et rigtigt Ellen-skilt (eller i hvert fald et fint eksemplar til Ellens store samling af mærkværdige skilte).  Endda på flere sprog. Selvtilliden kan ikke fejle noget hos den lokale skilteskriver, for der er tilsyneladende ikke brugt meget krudt på at overveje at konsultere en sprogkyndig, før processen blev sat i gang.

Og således forlystede på den stilfærdige måde drog vi hjem igen.


Ellen-skilt i Nørre Vorupør



19 kommentarer:

Tina Liel sagde ...

Sådan har jeg det også - havet kan kurere al kedsomhed og halvdårligt humør! Og der er ikke noget bedre end sådan nogen spontane ture som den i tog. Lidt af et dilemma med det havbad........... Det er nu ærgeligt når det hele bliver for turistet. Hi hi perfekt skilt til samlingen. Knus♥

Ellen sagde ...

Hahaha - tak for en god beretning og ikke mindst et skønt bidrag til skiltesamlingen ... "prohibidet" - pfftt - hvaffor et bidet? :-)

Hvor ville jeg gerne 'bare lige' kunne smutte en tur til Vesterhavet. Køge Bugt er altså ikke helt det samme ... men man kan ikke få alt, og jeg nyder jo, at vi er så tæt på Sverige.

BedstesBlog sagde ...

Det gør noget særligt ved humøret at komme ud til havet - det holder jeg også meget af. Som Ellen også skriver, må det være skønt lige at kunne køre en smuttur til Vesterhavet.

Randi

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Hav og masser af frisk luft hjælper på meget :-) Det er et dilemma, som vi ofte selv er en del af. Vi elsker at være turister, men vil helst have stederne for os selv ... Knus tilbage :-)

Ellen: Selv tak :-) Jeg tænkte også 'bidet'. Og så har jeg kig på den tyske udgave af fiskeaffald; mangler der ikke et ch og en bindestreg? Det er dejligt at kunne tage til Vesterhavet. Til gengæld har vi langt (og dyre broer) til Sverige.

Randi: Det er nemlig skønt at komme ud og blive luftet igennem. Også selv om det ikke er højsommer. Smuttur er nok så meget sagt, vi kørte nok næsten 300 km ialt. Men okay, det kunne gøres på en eftermiddag, så måske er det en smuttur ;-)

Kong Mor sagde ...

Vand er godt!
Da vi boede ved Paris var vand i den grad en mangelvare som var noget nemmere at opdrive i Normandiet. Og nu - skal jeg bare kigge ud af Divaens vindue så kan jeg se alt det vand jeg orker!
Jeg har altid syntes at vand forstærker det humør man ER i, i forvejen.

Og afkom der er for koldt klædt på kender jeg alt til!

Stegemüller sagde ...

Tænk lige at kunne smutte en tur til Nørre Vorupør - det må være fantastisk, men som du skriver, så har I længere til Sverige, man kan ikke få det hele.

Jeg har været i Nørre Vorupør på en dejlig sommerdag, fordi nogle venner havde lejet et sommerhus der. Det var en rigtig dejlig lille by.

Balancen mellem en død by og mange turister er svær at finde. Der må være en mulighed for noget midt i mellem.

Skønt skilt du har fundet. Det er lige til Ellens samling...

Inge sagde ...

Det er godt nok mange år siden jeg har været i Nørre Vorupør.. Ville nok ha' valgt at besøge byen i sol og sommervejr, men så er der jo mange andre mennesker.. :-)
Det jeg misunder jer der bor i Jylland mest, er at I "lige" kan køre en tur til Vesterhavet.. Det gad jeg godt kunne gøre lidt oftere.

Fruen i Midten sagde ...

Kong Mor: Vand er nemlig godt :-) Det må være dejligt at kunne se vand fra egen matrikel. Så kan du måske også fortælle, hvor gamle de skal være, børnene, før de vokser fra at tage for lidt tøj på/med??

Stegemüller: Næh, man kan ikke få det hele. (Ville ellers være dejligt). Nørre Vorupør er nemlig en lille dejlig by, og hvem der bare kunne finde den rette balance mellem for lidt og for meget turisteri. Ja, ret fint skilt. Der var endda to ens ...

Inge: Når der kan være nærmest hyggeligt på en grå januar-dag, må der jo være aldeles dejligt i Nørre Vorupør på en sommerdag med fralands vind. Men så er der jo det med turisterne ;-) Vi gør det nok bare for sjældent, altså kører en tur ud til Vesterhavet. Og hvis du boede her, ville du have frygtelig langt til Sverige ...

Madame sagde ...

Vesterhavet gør sig vist bedre på en solrig sommerdag. Når du fortæller om Nørre Vorupør, kommer jeg til at tænke på landeplagen i radioen med Poul Erik Krogen, der på næsten uforståeligt vestjysk fortalte vittigheder ...

overleveren sagde ...

Altså det der skilt ikke, man må jo håbe at fiskene kan læse og respekterer forbudet mod at små-skide i vandet.. det må de gøre ved en anden strand.

Kan nu godt forstå at du sådan lige fik trang til en tur til vesterhavet.. det er jo osse et dejligt sted - især dér hvor du satte fingeren på kortet.

Rejen sagde ...

Vand er godt, især for sjælen og dejligt at man bare kan køre sig en tur når man keder sig..Jeg gad godt se Vesterhavet, men det skal være når det er lidt varmere..;-D

Susanne sagde ...

Vand er godt...
Vi bor ikke langt fra havet her, og med jævne mellemrum må vi bare derud. Det er dog ikke så stort og livligt som Vesterhavet er.

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Vesterhavet gør sig godt i al slags vejr (måske bortset fra regnvejr), synes jeg. Faktisk vil jeg gerne derud en dag, hvor det rigtigt stormer, men det er jo ikke bare sådan noget, 'man gør'. Jeg kan ikke huske Poul Erik Krogen, Men Donnaen var med inde hos den lokale slagter og havde nær tabt underkæben, fordi de 'snakkede underligt' :-)

Overlever: Hihi, ja det er rigtigt. Men det kan være ret svært at kontrollere ;-) Ja ikke. Nørre Vorupør er et dejligt sted, men der er nu også mange andre fine steder.

Fruen i Midten sagde ...

Reje: Ja, vand er godt for sjælen. Jeg var jo lige nødt til at vente til weekenden, men så var det dejligt at komme afsted :-)

Susanne: Ja, det er :-) Det må være dejligt at have vand i nærheden. Det kan vi ikke prale af, men det er da inden for en rimelig afstand. Tænk, at være midt-europæer eller midt-amerikaner med flere dagsrejser til havet. Måske er det noget pjat, men jeg tror altså, at jeg ville savne muligheden for bare lige at tage ud og se vand.

NonnasBlog sagde ...

Nørre Vorupør, Klitmøller, Stenbjerg, Thyborøn, Vrist osv er allesammen små skønne fiskerbyer om vinteren, og om sommeren er befolkningen mangedoblet!
Vi bor heldigvis sådan, at vi kan kigge ud over fjorden, og det er så skønt, men Vesterhavet er naturligvis nr.1.
Fischabfälle!
God onsdag!

mig & ipsen sagde ...

hi hi ,,,skøn tur i havde, og skiltet med ,,,, godt husket gitte fra Madame,,,

http://www.youtube.com/watch?v=NjzeK3Jaz1Y
Tror godt du kender "Poul Erik Krogen" Å, det ikk´engang løwn
:D

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Vrist, dér har jeg heller aldrig været. Måske et nyt muligt udflugstmål :-) Det må være skønt med fjord-udsigt. Tak for tysk-lektionen; jeg mente det jo nok. Godt klaret at lave fejl på både engelsk og tysk!

Jonna: Ja, vi havde en fin tur. Nåh, er det ham! Det kan jeg godt huske lidt af :-)

Moster Tulle sagde ...

Ja, de kan være sjove, sådan nogle skilte. Ved vores strand stod der sidste år, hvor hele bugten var frosset og badebroen taget ned for vinteren. "Udspring fra broen forbudt" og på et andet skilt ved siden af "Badning frarådes pga alger"...Ak ja....

Fruen i Midten sagde ...

Moster Tulle: Hihi, den slags skilte har vi også her. Bare omvendt: 'Al færdsel på isen forbudt' stod der på et skilt i juni måned:-)