tirsdag den 5. november 2013

Segovia og føl historiens vingesus


Det var igen tid at vende næserne mod nordøst.

Fruen havde fået lov til en ekstra overnatning et sted på vejen hjem. Egentlig havde jeg fløjtet for to, men Gemalen var ubøjelig, og selv om jeg nødigt vil indrømme det, var det nok meget godt at have en ekstra dag at give af, hvis noget koksede undervejs.

Det skulle være et sted i det nordlige Spanien, var jeg sikker på. For hvor tit er det lige, man kommer på de kanter? Altså skulle det udnyttes. Men hvor? Jeg brugte timer på at glo så ihærdigt på kort og i guidebog, at det egentlig er sært, at der ikke gik ild i skidtet. Men det gjorde der ikke. Og der kom heller ikke noget indlysende svar. For der var jo et væld af muligheder. Og jo mere jeg læste, jo flere steder ville jeg besøge.

Til sidst var sagen dog klar, og jeg kunne meddele Gemalen, at

- Vi skal til Segovia!

- ??

- Der er både en akvædukt, et Disney-slot og en passende afstand til Madrid.

Og så var det jo afgjort.

Exit Portugal og enter Spanien. Gemalen var ikke helt tilfreds med at skulle ramme Madrids ydre motorvejsring hen på eftermiddagen, men det gik nu udmærket, og vi landede i Segovia, lige før det begyndt at blive mørkt.

Næste dag ville vi til Madrid (mere herom in another indlæg). Gemalen var ikke helt sikker på, at han havde lyst til at køre til Madrid, så vi gik i gang med at undersøge togforbindelserne. De var gode. Men ikke om vi kunne hitte ud af billetpriserne. Og da vi syntes, det var ret afgørende, om den fundne pris var tur-retur eller bare tur, gik vi op til stationen for at spørge. Der var lige lidt længere, end vi egentlig havde troet, og da vi så endelig kom frem, var stationen lukket. Ikke for trafik, men for betjening, og så var vi jo lige vidt.

Derefter var der ikke så meget andet at gøre end at finde et sted at spise og så bagefter på hovedet i seng.

Planen var egentlig først at se både akvædukt og Disney-slot på afrejsedagen, men vel tilbage fra Madrid kunne vi sagtens nå at få et kig på akvædukten, mens solen stadig var på himlen.

Akvædukten er i sandhed både stor og storslået.

Den løber hele vejen gennem byen og tværs over Segovias største plads. Da pladsen ligger ret lavt i forhold til det omgivende landskab, er akvædukten hele 28 meter på sit højeste sted. Akvædukten består af høje, slanke buer i to etager. Bygget af romerne i det første århundrede og således næsten 2000 år gammel. Og det på trods af, at den er bygget uden brug af mørtel eller anden form for 'lim'. Smuk, betagende, utrolig, fantastisk og imponerende er blandt alle de superlativer, der dukker op i ens hoved, når man står på pladsen, med nakken tilbage og prøver at begribe storheden og fornemme historiens vingesus. Samtidig med, at man føler sig som en uendelig lille brik i den store verden.

Herefter ville Gemalen hjem og finde en rigtig p-plads til bilen, som stod temmelig uhensigsmæssigt parkeret, da hotellet manglede p-pladser. Fruen mente dog godt at kunne nå at få Segovias katedral med som en behagelig ekstra-gevinst. Donnaen gik med. Katedralen var nem at finde. Dels ligger den højt og kan ses viden om, dels er skiltningen i Segovia meget fin. Der er endda skilte på japansk - honto ni! - jeps, det er der virkelig. Katedralen er kæmpestor og gotisk og måske allerflottest udefra. Især når den sene eftermiddagssol får kuppel, tårn og de mange spir til at lyse gyldent.

Bagefter skulle vi bevise overfor den let tvivlende Gemal, at vi da nemt kunne finde hjem. Det kunne vi også sagtens. Og selv om turen gik gennem et virvar af små, hyggelige gader, ned ad trapper og over pladser, holdt vi kursen støt, for ganske tæt på 'vores' hotel lå et andet hotel med en høj, iøjnefaldende facade, som vi kunne sigte efter. Hvilket Gemalen ikke havde opdaget. Men det havde vi ...

På den måde manglede vi kun Disney-slottet, da vi stod op næste dag. Det vil sige, jeg kunne sagtens have brugt en uge mere i Segovia, for det er en skøn, skøn by, der har en masse at byde på. Og hvor jeg før altid har ment, at Lucca i Toscana var stedet, jeg skulle investere mine kommende Lotto-millioner, er jeg nu kommet meget i tvivl.

Fem minutter i ti stod vi foran Disney-slottet. Som selvfølgelig ikke er noget Disney-slot, hvorfor Donnaen var højlydt utilfreds og i nogen grad følte sig taget ved næsen. Men slottet er altså usædvanlig Disney-agtigt, og alle steder, hvor man kan læse om det, står der, at Walt Disney hentede inspiration til Askepot-slottet netop her. 

Og betaget bliver man. Ikke på grund af størrelse eller pragt, men fordi det med sin beliggenhed højt på en klippeknold og sit eventyragtige udseende sætter fuldt blus på fantasien. Her er vidt udsyn over den spanske højslette. Her er høje mure og dybe voldgrave, prinsessetårne, tronsal, kugler og kanoner. Og historie for alle pengene. Slottet har været der stort set altid. Før mauerne har romerne haft et fort, og sidenhen har en hel række af castilianske konger og dronninger beboet slottet. Blandt andet Isabella; hende der sendte Columbus afsted for at finde søvejen til Indien.

Vi kiggede og klatrede (det var noget af en tur at komme op i tårnet) og kiggede noget mere. 

Og i løbet af nul komma ingen tid havde vi brugt vores p-tilladelse og måtte nødtvunget forlade både slottet og Segovia og se at komme videre.

Lillebitte udsnit af et eventyrligt slot.

14 kommentarer:

@ sagde ...

Nu vil jeg også til Segovia! Tror du det går, også selvom jeg ikke kan japansk?!

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, det tror jeg. Sprogligt skulle du måske hellere satse på spansk ;-) Ikke at vi manglede det, men det er nu altid sjovt at kunne forstå en lille smule.

Annemor sagde ...

Jeg tror jeg drar straks og med en gang, i tankene, Segovia er verdt et besøk eller flere, tror jeg.
Spansk må da kunne læres, selv av en mormor??
Klem :)

Inge sagde ...

Du burde have løn fra det spanske og portugisiske turistkontor, det er super gode rejsebeskrivelser du forfatter.. :-)
Jeg har været i Madrid for mange år siden, men aldrig ude i Segovia.

NonnasBlog sagde ...

Ja, jeg skal i hvert fald også til Segovia. Du giver en fantastisk god beskrivelse af byen, og spansk kan man sikkert godt lære, også i en moden alder. Jeg er i fuld gang, og kurset "For lettere øvede" starter i aften! Så behøver jeg ikke kunne japansk :-)! God tirsdag!

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Segovia er virkelig et besøg eller flere værd. Ja, spansk må kunne læres selv af modne damer som os. Klem tilbage :-)

Inge: Ja, det burde jeg egentlig. Gad vide, hvem jeg skal ringe til ;-) Du må bare love at overveje en tur derud, næste gang.

Nonna: Ih, går du til spansk! Det vil jeg også gerne, men jeg var ikke hurtig nok her i sensommeren, så kurset var overbooket. Jeg må prøve at være lidt kvikkere næste gang. Det er også rart at slippe for japansk. Det er så besværligt. Også god tirsdag til dig :-)

@ sagde ...

Spansk har jeg lidt styr på, det var mere for at jeg også kunne læse de japanske skilte ;-)

Anonym sagde ...

Segovia.. det troede jeg faktisk var en eller anden guitarist, der osse er kendt fra andet end Shubidua...

Men ok - nu ved jeg så at det er en by - og tilsyneladende en der er værd at besøge... selvom jeg hverken kan japansk eller spansk... og så ved jeg at jeg skal indlogere mig på et hotel i nærheden af andet højt hotel.. så man kan finde hjem..

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Kan du spansk? Ih, jeg er misundelig. Jamen, så må du da hellere kaste dig over det japanske. Så vil du også kunne kontrollere, om de er korrekte. Det kunne jeg desværre ikke ;-)

Overlever: Ha ha, Shubidua - Hvad snakker du om?!? Der er vist et eller andet, jeg er gået glip af. Aner jeg et lille bitte anstrøg af sarkasme? ;-) Anyway, det er altid godt at kunne finde hjem. Også uden Gemalen, som er udstyret med dobbelt så meget stedsans som Donnaen og jeg. Tilsammen.

Pia sagde ...

Den togtur du beskrev, mindede mig lidt om de gamle busser på Malta, de knirkede og knagede så man var i tvivl om de kunne holde til turene.
Atter en fin beskrivelse af jeres ferie, man behøver jo ikke tage derned. Med dine beskrivelser er man jo med hele vejen :-)

Carportognoia sagde ...

Segovia ER fin! Jeg har ikke tænkt på Disneykoblingen før, men kan sandelig godt se det nu.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Jeg synes ikke, det gør så meget, at sporvogne knirker og knager, men gamle knirkende busser ville straks gøre mig en anelse utryg. Tak. Jeg vil dog godt pointere, at der er enkelte detaljer, som jeg ikke fortæller om ;-)

Noia: Ih, har du VÆRET i Segovia!! Er det ikke bare en superfantastisk by?!? Godt, at du kan se Disney-tendenserne .. nu :-)

Ellen sagde ...

Ups. Er Segovia en by? Jeg kendte kun den klassiske guitarist over alle klassiske guitarister Andrés Segovia ... men nu ved jeg da, nvor han har sit efternavn fra ;-)
Lucca hyar jeg set, men det var heller ikke der, jeg ville lægge mine lottomillioner ...
Det er så fedt en sjælden gang at kunne tage fusen på vores mænd med den irriterende gode stedsans. Jeg kan leve højt på det i flere dage, når det sker for mig :-D

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Og jeg kendte ikke guitaristen, før jeg læste Overleverens kommentar og lige måtte google ;-) Lucca er sikkert et inferno i turistsæsonen, men udenfor er den nu skøn. Ja, det er nemlig så skønt at vise, at man altså godt selv kan finde vej, også uden kort og gps :-D