onsdag den 27. februar 2013

Gemal indlagt efter hustruvold!


Åh altså!

Gemalen er indlagt efter et gement tilfælde af hustruvold ...

Og Fruen, hun har lidt 
dårlig (læs: næsten sort) samvittighed.

Når den dårlige samvittighed ikke er helt kulsort, skyldes det, at det var et uheld.

Endda et meget uheldigt uheld.

Der er nemlig tale om en følgeskade. En skade på en skade, hvor Fruen ikke har andel i den oprindelige skade. 

Og så er jeg jo lidt undskyldt. Synes jeg selv.

I sidste uge skulle Gemalen og kollegerne teambuilde lidt. Eller hvad det nu var. Og tog hen et sted, hvor man kunne lege, at man var et bordfodboldspil. Don't ask, jeg forstår det stadig ikke helt. I hvert fald var Gemalen bundet/spændt sammen med de andre i et snedigt snoresystem, og da han så mister balancen, kan han ikke tage fra og lander - tju-bang - lige på ryggen og knalder baghovedet i gulvet og slår sin albue, så blodet flyder.

Stor opstandelse, men så alligevel heller ikke mere, for Gemalen rejste sig jo macho-agtigt op og deltog i det videre forløb. Næste dag måtte Gemalen dog en tur forbi lægen, som beordrede en dags ro til det rystede hoved og nyt plaster til albuen, som egentlig skulle have haft en klemme.

Og det var så det.

Lige til sidste nat, hvor jeg basker til den højtsnorkende Gemal og uheldigvis lige præcis rammer albuen.

Som i morges pludselig var hævet og øm. I en grad, at Gemalen drog afsted til lægen. Hvorfra jeg så måtte hente ham, fordi han havde fået armen i slynge og ikke selv kunne køre hjem. På vejen nåede vi også forbi apoteket efter penicillin til den betændte slimsæk. For sådan lød diagnosen: Hævet, betændt slimsæk. Ikke brud eller splinter fra faldet, som jeg havde frygtet.

Og det var så det.

Lige til midt på eftermiddagen, hvor Gemalen ringer og spørger, om jeg ikke kan få fat på lægen, for det gør altså forfærdelig ondt. Efter lidt parlamenteren frem og tilbage med først lægesekretæren og derefter lægen (som heldigvis var hende, der havde set Gemalen om formiddagen), blev vi enige om, at jeg fluks skulle bringe ham ned til hende igen. 

Hjem og hente Gemalen, som virkelig var meget dårligere end et par timer tidligere. Og blev endnu dårligere hos lægen, som hurtigt blev enig med sig selv om at sende ham ned på akutklinikken på sygehuset.

Her var der vagtskifte, og efter en lille times venten havde Gemalen kun fået taget en enkelt blodprøve. Så der var lange udsigter, og jeg overlod ham til sin egen skæbne for at køre Donnaen til ballet. Hvorefter jeg susede tilbage og netop nåede frem midt i undersøgelsen. Der mundede ud i indlæggelse, fordi man ville operere for at fjerne betændelsen. 

Gemalen blev puttet i hospitalstøj og kom i en rigtig seng. Og der lå han så og ventede på at blive kørt op på afdelingen, da jeg igen for afsted, for nu at hente Donnaen. 

Så hjem og pakke tandbørste og rene underbukser og afsted igen. På K2 var Gemalen ikke at finde, men man ventede ham op. Et telefonopkald fortalte imidlertid, at han ville ryge direkte fra akutklinikken til operationsbordet, så Donnaen og jeg susede ned og nåede heldigvis frem lige før afgang.

Den betuttede Donna fik sit godnatkys, og så vinkede vi ellers pænt farvel, da Gemalen blev trillet afsted med.

Lige nu sidder jeg så og håber på, at Gemalen når at komme fra opvågning og op på afdelingen og giver mig et lillebitte livstegn, inden jeg skal i seng.

Og den næste uges tid vil jeg nok prøve at lade være med at skubbe for meget til Gemalen om natten ...



24 kommentarer:

karen margrethe Lohse Nielsen sagde ...

Der er vist kun en ting at sige til sådan noget efter dine indledende forklaringer....selvmål....men alligevel synes jeg nu godt han må forkæles lidt MEGET....God bedring til gemalen og bed ham invitere dig på FIN restuarant når han bliver rask hvis han vil have særforplejning mens dettte grimme står på.....


KH bedstemorkaren ;-)

Tina Liel sagde ...

Nej nej hvor uheldigt!!!!! Pyh godt at du ikke bærer hele skylden!!!! Håber at du har fået et lille livstegn - man er altid noget nervøs når en af sine kære ryger på operations bordet og dermed fuld narkose. God bedring til gemalen og masser af god energi til dig der nok skal pleje ham lidt de næste par dage♥

Anonym sagde ...

Det var dog uheldigt, og jeg håber at det ikke bliver værre end hvad det er.
Det sker vist ikke så sjældent at folk får skader under den slags arbejds-relaterede oplevelser.. men så er man da heldigvis forsikret :-D

Madame sagde ...

Jamen, det var da frygteligt! Jeg håber, det går bedre nu - og at han aldrig mere leger, at han er et bordfodboldspil ... Rigtig god bedring til patienten!

Ellen sagde ...

Du godeste, for et drama - jeg håber alt går godt, men det gør det selvfølgelig.
Jeg har aldrig kunnet se fornøjelsen i det levende bordfodbold, men det skyldes nok mit X-kromosom. Jeg kender flere, der synes, det er sjovt. Nu har jeg en historie, jeg kan fortælle dem ;-)

Jeg kan anbefale min antisnorkningsmetode: spark ham et sted, du formoder må befinde sig nede omkring knæhøjde (endelig ikke højere oppe end det ;-). Metode taget i brug efter, jeg fik ramt den arme mand en tand for hårdt på næsen ...

Fruen i Midten sagde ...

Bedstemor Karen: Tjah, uforskyldt selvmål måske? Selvfølgelig skal han forkæles, men det går nok af sig selv, da han nok skal have hjælp til det meste de første dage. Tak :-)

Tina L: Ja, utrolig uheldigt! Ringede selv til sygehuset ved midnatstid og fik en alt vel-melding. Tak :-)

Overlever: Ind til videre er der heldigvis ikke noget, der tyder på andet og mere end den der voldsomme inflammation. Ja, man skal passe på med den slags arbejds pling plang, men som du skriver, man er da i det mindste forsikret :-)

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Ja, rigtig TRÆLS som vi siger herovre. Det går heldigvis allerede bedre. Men om Gemalen helt vil holde sig fra at lege bordfodboldspil ved jeg ikke ... Tak :-)

Ellen: Selvfølgelig går det godt. Vi har set til Gemalen her til morgen, og han har det allerede bedre. Nå så du kender levende bordfodbold, det gjorde jeg ikke. Og ja, nu har du virkelig noget at fortælle til skræk og advarsel! Din antisnorkningsmetode er taget ad notam ;-)

Lavendel sagde ...

Haha...levende bordfodbold - er ski da ikke for folk meget over 14 - altså dem der endnu er lidt bløde i knoglerne...men der er så meget, kvinder ikke forstår - god bedring med ham.

randiglensbo.dk sagde ...

Sikke en redelighed!
Jeg kom da helt ud på kanten af stolen, da jeg læste overskriften :-)
Snorkende ægtefæller er selv ude om det, hvis de kommer lidt til skade, og jeg har fundet masser af inspiration til løsning af problemet ved at læse dit indlæg og ikke mindst kommentarsporet :-) Nå, det var vist ikke det lille puf, der gjorde mest skade.
God bedring til Gemalen!

Randi

Fruen i Midten sagde ...

Lavendel: Velkommen på bloggen :-) Nej, det er da ikke noget for halvgamle nisser, men som du påpeger; der er meget kvinder ikke forstår ;-) Tak.

Randi: He he, Gemalen var ikke længe om at påpege, at han havde været udsat for hustruvold ;-) Ja, de er lidt selv ude om det, ikk'? Næh, men det var åbenbart det, der satte skub i noget, der lå latent og rodede. Tak.

Annemor sagde ...

Selvmål med ettervirkninger!!! Definitivt og en liten dose antisnork. God bedring med snorkerier og rekonvalesens til dere begge :)
Mormorklem :)

NonnasBlog sagde ...

God bedring med Gemalen! Jeg har godt nok heller aldrig hørt om levende bordfodbold(?), måske fordi både sønnen og Husbonden ikke spiller omtalte spil.
Det var da også rimelig træls for dig, ikke? Først og fremmest skulle du jo bekymre dig om Gemalen og den næsten sorte samvittighed, og sidst men ikke mindst farte frem og tilbage og nå det hele på den halve tid. Ergo, I trænger begge til forkælelse :-)! God torsdag!

Rejen sagde ...

Stakkels Gemal og dig, håber han hurtigt kommer i bedring..;-D

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, jeg må passe mere på med anti-snorkeriet! Tak. Klem tilbage :-)

Nonna: Jeg tror altså heller ikke, det er særlig udbredt. Jo selvfølgelig var det træls at skulle suse frem og tilbage, men det havde også varet træls, hvis Donnaen ikke kunne passe sin ballet, for så havde hun helt sikkert insisteret på at komme med på sygehuset, og det havde næsten været for meget af det gode. Tak. Og god torsdag eftermiddag til dig :-)

Rejen: Det gør jeg også, for han bliver ikke nem at have liggende hjemme på sofaen, når han meget hellere vil ud at cykle, men ikke må ...

Kirsten sagde ...

God bedring med den kære Gemal.

Man tør jo ikke tænke tanken til ende om hvad der ville væræe sket hvis du havde basket ham en i hovedet....

Fruen i Midten sagde ...

Kirsten: Tak. Nej, det tør man bestemt ikke ;-)

Pia sagde ...

Der er da også fart på i jeres hjem.
Det snorkeri skulle forbydes :-) jeg nøjes med at skubbe eller ruske, men jeg synes efterhånden der skal ange kræfter til. At klemme på næsen er også effektivt, man skal bare huske at slippe i tide :-)

Lone sagde ...

Hold da op, hvad sådan et lille dask kan ende op i! Og sikke travlt du fik med at køre hid og did.
Gemalen er nok tilfreds med at ligge i en seng for sig selv et par dage :-)

Anonym sagde ...

Åhhh, god bedring til ham - og din samvittighed :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Lidt rigeligt en gang i mellem. Ja, snorkeri er noget fanden har skabt. He he, er bange for, at Gemalen basker mig helt ud af sengen, hvis jeg prøver at klemme ham på næsen ;-)

Lone: Ja, ret imponerende egentlig ;-) For sig selv og for sig selv - han ligger på en 4-sengs stue. 2 mænd og 2 kvinder. Og der er ret meget lyd i mindst to af de andre, så mon ikke han foretrækker vores larm?

Marianne: Dobbelt tak :-)

Stegemüller sagde ...

Tænk at det skulle ende med operation og fuld narkose. Han har godt nok været uheldig. God bedring til Gemalen.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, det virker godt nok lidt voldsomt! Tak :-)

Lone sagde ...

Jeg tænker, lyd ikke er så skadelig for albuen som en voldelig frue ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Lone: Ja, det kan godt være, jeg må genoverveje min antisnorke-strategi :-)