mandag den 18. februar 2013

Brobyggeri II


Nu sidder jeg igen og venter på at få førligheden i min tunge tilbage.

Brobyggeri - etape 2.

Det tog kun cirka 20 minutter i stolen, men bedøvelsen er, her flere timer efter, overhovedet ikke forsvundet.

Irriterende.

At jeg lige nu ikke kan drikke kaffe uden at savle.

At jeg for tiden skal bruge så meget tid på at gå til tandlæge.

At det koster en hulans masse penge, som jeg sagtens kunne bruge på alt muligt andet, der var meget sjovere.

At mine tænder generelt er i så dårlig forfatning, at det rask væk fyger mig om ørerne med gloser som krone, implantat og bro, hver gang jeg er til tandlæge.

Det sidste er selvfølgelig det værste,og noget jeg er ret utilfreds med. For nu at sige det mildt.

Og det allerværste er næsten, at det udelukkende er gamle skader.

Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har haft et helt almindeligt hul. Og faktisk får jeg ros af min tandlæge.

Det ændrer dog ikke på, at der næsten altid er noget med en utæthed eller en revne under en eksisterende plombe. Eller en tand, der er knækket på grund af spændinger fra en fyldning, der har 'arbejdet'. Og så har vi balladen igen-igen.

Irriterende. - Og tarveligt.

Det er prisen for at være født helt der langt ude på landet, hvor skoletandlægen først blev opfundet, efter jeg var begyndt i skolen. (Og som derfor kun dækkede de børn, der startede i skolen efter dette tidspunkt). Så jeg er aldrig blev udsat for flourskyldning og kollektiv tandbørste-undervisning. 
Selvfølgelig fik jeg da stukket en tandbørste i hånden som lille. Og selvfølgelig blev jeg slæbt med til familiens tandlæge. Men at bruge tandbørsten lærte jeg åbenbart ikke, og tandlægen havde vist mere travlt med at udbedre allerede opståede skader end med at forebygge nye. Og derfor lærte jeg først at børste tænder - sådan rigtigt, da jeg som 20-21-årig fik en god københavner-tandlæge. 

Men da var skaden li'som sket.

Irriterende. Tarveligt. - Og ærgerligt.

Skal jeg finde på noget som helst positivt, må det være, at Donnaen næppe kommer til at opleve det samme. Hun har, netop på grund af moderens dårlige erfaringer, fået børstet tænder fra før, der var andet end gummer at børste. Hun bruger - som den eneste i familien - tandtråd per automatik, og hun æælsker at komme til tandlæge.

Så måske er der virkelig ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget ...

Endnu en bro. Kædebroen i Budapest.


15 kommentarer:

Inge sagde ...

Det er træls at skulle igennem en total sanering, men der er vist ikke så meget at gøre ved det på bagkanten..
Godt at Donnaen ikke skal igennem det samme.

Annemor sagde ...

Det er noen ganger dårlige erfaringer forebygger andres erfaringer :)
Lykke til i tannlegestolen og så håper jeg det ikke blir for mye "Carpe Dentum" etter dette :)
Klem.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Næh, det er nok cirka 40 år for sent at gøre noget. Ja, står det til mig, vil Donnaen næppe skulle opleve noget lignende.

Mormor: Megen udvikling skyldes jo uheldige erfaringer. Det kan næppe være anderledes. Det er bare surt at være den med de dårlige erfaringer. Tak :-)Jeg mangler stadig en etape - plus eventuelle tilretninger.

Stegemüller sagde ...

Jeg kender godt det med at være fra landet og ikke at have været til ordentlig skoletandlæge. Der var også en lang periode i min barndom, hvor mine tænder ikke blev passet ordentligt, og det bøder jeg for nu. Surt.

BedstesBlog sagde ...

Det der med børnetandpleje var ikke nogen selvfølge før i tiden. Den historie kender jeg også, men mine tænder var heldigvis sunde og stærke, så de tog ikke skade af det. Til gengæld har jeg slæbt mine egne unger til tandlægen, fra de var ganske små, og været meget optaget af, at de ALDRIG sprang een eneste tandbørstning over uanset hvad :-)

Pia sagde ...

Min tandbørste flyttede først ind i da jeg skulle til skoletandlæge første. Her i huset bærer vi begge rundt på alle vores værdier i munden. Der er for en formue. Ikke mindst hos Allan.
Tandbørste og tandtråd er ikke til at undvære. Godt at nogen ting forandrer sig :-)

Rejen sagde ...

Øv det er træls og jeg har jo desværre også kun dårlige erfaringer med skoletandlægen.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, det er nemlig det, det er: surt!

Randi: Dejligt for dig med stærke tænder. Så er det bare sund fornuft og ikke egne dårlige erfaringer, der har fået dig til at vogte over dine børns tandhygiejne.

Pia: Men du havde i det mindste en skoletandlæge. Det er ret surt at gå rundt med sin formue i munden, når det nu havde været meget sjovere at købe en ny sofa eller rejse for pengene ...

Reje: Ja, det er nemlig træls med træls på.

mig & ipsen sagde ...

jeg tror desværre vi er mange der kun har dårlige erfaringer med skoletandlægen ,,,,godt Donnaen er startet tidligt,,,,
jeg havde også min datter med til tandlægen fra hun var to år, hun kom op i stolen tandlægedamen kikkede hende i munden ,derefter fik hun lov at vælge et lille stykke plastik legetøj ,,,,,god start for hende og alligevel har hun ikke verdens stærkeste tænder , gad vide om de skoletandlæger
er helt ok,mon de gør arbejdet ordentligt ,for hun har også døjet som voksen med diverse store tandlægeregninger ,
,for et års tid siden var jeg med ældste barnebarn til skoletandlægen , helt ærligt ,så syntes jeg det var en lad og slatten forestilling ,,,,

NonnasBlog sagde ...

træls med tandlægebesøg. Vores datter græd dog, da hun skulle skifte fra vores almindelige tandlæge til skoletandlæge. Ved hendes første besøg hos familietandlægen viste han hende de forskellige instrumenter og spurgte, om han måtte tegne et hus på hendes negl med boret. Ja, selvfølgelig, og senere måtte han gerne tegne på hendes tænder! Meget pædagogisk, og det virkede! Godt, at Donnaen ikke skal igennem de samme pinsler som du!

Madame sagde ...

Æv, det er synd, at barndommens forsømmelser har haft så store konsekvenser for dig. Jeg har gået til skoletandlæge, men hun fik ødelagt mere, end hun gjorde gavn, sagde min senere tandlæge. Men hvor er det godt, at Donnaen har fået gode vaner lige fra starten!

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Det er da synd for din datter, hvis hun døjer med sine tænder på trods af god start hos skoletandlægen i sin tid. Mon ikke skoletandlæger er lige så forskellige - både fagligt og pædagogisk - som alle andre. Det kan bare være svært at skifte, hvis man ikke er tilfreds, så det er ærgerligt, hvis dit barnebarn har fået en dårlig.

Nonna: To årlige tandlægebesøg, hvor man får at vide, at alt er ok, synes jeg er helt fint. Alt derudover er noget møg. Sjov ide at tegne på din datters negl med boret :-) Men det vil altså sige, at din datter startede hos jeres egen tandlæge, før hun kom til skoletandlæge. Det har Donnaen ikke gjort. Hun startede direkte hos skoletandlægen, før hun var fyldt to. Ja godt, at der er sket fremskridt på det område.

Madame: Ja, det er lidt surt, fordi det føles ret unødvendigt. Ærgerligt for dig med en dårlig skoletandlæge :-( Ja, det er virkelig vigtigt med gode vaner mht tandpleje. Det har din Bella sikkert også.

Ellen sagde ...

Skoletandlæge? Hvad er det?
Jeg har/har haft præcis samme vilkår som dig, og jeg svor også, at C aldrig skulle komme til at lide samme skæbne.
Med det resultat, at hun nu som 36-årig aldrig har haft så meget som et lillebitte hul.
Intet er så galt, osv. men ikke så rart for os 'gamles' tænder.

Ellen sagde ...

PS: I vores kommune har der faktisk aldrig været deciderede skoletandlæger. I stedet betaler de kommunale instanser for behandling hos familietandlægen - hvilket i mine øjne er langt, langt bedre. Jeg har hørt de skrækkeligste historier om skoletandlæger ...

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Dejligt for C, men skidt for dig. For nej, det er ikke særlig sjovt at være den med de dårlige erfaringer.

Jeg har aldrig hørt dårligt om skoletandlæger, men måske er jeg 'tone-døv', da min mor har haft hele to skoletandlæge-veninder.