lørdag den 23. februar 2013

(?)onfirmation


Konfirmation er for mange unge (læs: store børn) en helt naturlig ting.

Enten fordi det er en selvfølge at bekræfte sin dåb, eller fordi man bare følger flertallet uden at gøre sig de helt store tanker om hvad og hvorfor.

Og så er der dem, der tænker længe over tingene i håb om at komme til en velovervejet beslutning om til eller fra.

Donnaen har hørt til sidste kategori.

Hun har tænkt og tænkt. Diskuteret med sig selv. Meldt til. Og fra.

Hendes gamle forældre har sagtens kunnet forstå hende. Men ikke været til megen hjælp. 

Vi har dog spændt det sikkerhedsnet ud under hende, at hun uanset hvad nok skulle få sin fest. Så det ikke blev tanken om manglende fest og manglende gaver, der gjorde udslaget.

Da Fruen i sin tid selv gik til præst, var der ingen konfirmationstvang, men alternativet var ingenting. Og det ville være at omgås sandheden lemfældigt at påstå, at det ikke betød en hel del (læs: rigtig meget), da valget blev truffet.

Og så har vi insisteret på, at Donnaen gik til præst, så hun vidste, hvad det var, hun sagde nej til, hvis hun sagde nej.

Det gjorde ikke Donnaen klogere. Konfirmationsforberedelserne har - sørgeligt nok - ikke flyttet noget som helst. Og længe så det ud til, at Donnaen valgte fra.

Til sidst skulle der dog træffes et valg, så invitationerne kunne komme afsted.

Nu har Donnaen valgt at blive konfirmeret. 

Hvad der helt præcis gjorde udslaget, kan der gisnes om, men sikkert er det i hvert fald, at det var lidt trist at opleve alle de andre gå i selvsving over kjoler og sko og tilbehør og dit og dat.

Det er sjovere selv at gå i selvsving.

Så det gør vi nu.

Det er også nødvendigt. For vi har lidt travlt. Hvad andre har brugt halvandet år på at planlægge, skal vi klare på cirka to måneder.

Men én ting har vi styr på (rolig: vi har styr på lidt mere end det), og det er farven på servietterne ...

Servietterne skal være limefarvede - og noget andet.

24 kommentarer:

overleveren sagde ...

Man kan da i hvert fald sige at uanset hvad hun har valgt at stille op med den dag, så er det ca rimeligt velovervejet. Og det i sig selv er ganske respekt-indgydende.

Jeg er helt sikker på at om to måneder leverer I en fuld færdig fest hvor alt stemmer...

... med de limefarvede og noget andet servietter.


God arbejdslyst.

BedstesBlog sagde ...

Hatten af for, at Donnaen har overvejet for og imod før konfirmationen :-)

Randi

Stegemüller sagde ...

I vores kirke har vi også flere, der grundigt overvejer konfirmationen, nemlig dem der skal døbes først. For dem er det virkelig store overvejelser at gøre sig.

Jeg har stor respekt for de unge, der virkelig tænker sig om og overvejer om konfirmation er noget for dem.

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Jep, velovervejet er det i hvert fald. Det håber jeg også. Tak ;-)

Randi: Tak :-)

Stegemüller: Den udfordring det er at skulle døbes først, er der, så vidt jeg ved, ingen der står over for her. Tak. Jeg synes også, det er fint, at Donnaen virkelig har overvejet i stedet 'bare' at gøre som 'alle de andre'. :-)

Inge sagde ...

Lyder som en fornuftig Donna.. Om hun valgte non... eller kon.. skulle der vel invitationer ud.. :-)
Lime og pink.. ??

Moster Tulle sagde ...

Dejligt hun traf et valg. Vores har også fået at vide, at de skulle gå til konf.forb., men selv måtte bestemme om de ville konfirmeres. Dog er vi hårde og onde forældre som ikke går ind for nonfirmation. Synes simpelthen det er noget pjat, men hvis en af dem havde valgt fra tænker jeg at de havde fået en lidt større 15 års fødselsdag :-).

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Mjah, fornuftig og fornuftig - meget tænksom i hvertfald ;-) Nix, ikke pink. Den anden farve er indtil videre en hemmelighed. Invitationerne skal ganske rigtigt ud, men det er jo ikke lige meget, hvad der skal stå i dem. Så derfor.

Moster Tulle: Jeg har tænkt præcis som dig. Lige indtil det blev et spørgsmål for Donnaen. For så kunne vi godt mærke, at en ekstra stor 15 års fødselsdag ikke duede som alternativ. Når 'alle de andre' skulle have fest, så skulle/ville Donnaen også. Måske er der præcis på dette område stor forskel på Midtjylland (hvor stort set alle konfirmeres) og Nordsjælland (hvor det er mere almindeligt ikke at blive det)??

Dorte Tejsner sagde ...

Limefarvede servietter: Tjek. Så er resten (af forberedelserne)jo bare piece of cake;oD Og hvis det hele alligevel skrider for jer kan jeg sende en yderst kompetent person over til at styre foretagenet. Hun kræver ingen løn - kun chokolade og fri adgang til Ramasjang på TV som tak for indsatsen....

mig & ipsen sagde ...

ja de unge er ikke sådan at manipulere med ,godt Donnaen gik til korfirmations forberedelseb, så hun kunne vælge til og fra når hun havde hørt hvad det hele handlede om.
De grønne servietter,,, er fine ,.... Måske vælger Donnaen om i sidste øjeblik,,, lilla er jo også pænt ik ;-)

Madame sagde ...

Jeg siger som Jonna: godt at Donnaen gik til konfirmationsforberedelse, så hun kunne vælge til og fra, når hun havde hørt, hvad det hele handlede om. Jeg ville selv gerne have været fri for at blive konfirmeret, men blev tvunget af mine forældre.

Lene sagde ...

Det skal nemlig ikke være festen og gaverne, der skal være afgørende, så jeg kan godt lide, at I støttede tiden til at tænke. Jeg kender forældrepar fra mine børns årgang, som aldrig ville have kunne håndtere at skulle stable fest på benene på to måneder :-)
Min niece var også meget i tvivl, men valgte konfirmation MEN i en smuk turkis kjole, som hendes mor have syet efter datterens anvisninger og så sorte sneakers ;-)
God festforberedelser :-)

Fruen i Midten sagde ...

Dorte: det er da det, vi gør: Hyrer Den Selvkørende som fest-arrangør, og så har hun samtidig lejlighed til at finde ud af, om hun i virkeligheden vil være wedding-planner (så er en konfirmation da fin at øve sig på) i stedet for chef-organisator af Roskilde-festivalen :-)

Jonna: Ja, det var jo lige præcis, hvad vi tænkte: At hun skulle have muligheden for at finde ud af, hvad det drejede sig om i stedet for b are at vælge fra. Lime har været Donnaens yndlingsfarve længe, så det tror jeg, hun holder fast i :-)

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Man skal jo ikke sige nej til noget, man ikke ved, hvad er. Synes vi. Synd, at du blev tvunget til noget, du var imod.

Lene: Nej, men hvis der ikke er et alternativ til konfirmationen, så bliver det let lige præcis gaverne og festen, der tæller. Vi vidste jo, at der skulle holdes fest (at holde en stor fest senere, fx 15 års f.dag var ikke et alternativ), så de første forberedelser desangående er på plads. Det er mere kjole, hår etc., der skal tages stilling til. Turkis kjole - det var et sejt valg :-)

Tina Hoeberg sagde ...

Hi hi - glaeder mig allerede til at hoere om selv DAGEN! - og er ganske tilfreds med at mine egne tre Donnaer valgte at blive konfirmeret (de har heller aldig fortrudt det, skal siges)i sin tid, for vi havde tre vidunderlige dage med hver sin Donna i centrum en HEL dag - fantastisk:-) Enjoy your Sunday

Pia sagde ...

Da Mads skulle konfirmeres, blev der slet ikke stillet spørgsmålstegn ved noget, men da det blev Camillas tur, så det anderledes ud. Vi havde nogenlunde de samme spilleregler som I har opstillet.
Konfirmationsforberedelser, altså "skolelærdommen" har alle dage været kedelige. Gad vide om der et eller andet sted i landet findes nogen spændende undervisning på det området? Alle de andre forberedelser kan nok virke anstrengende, men det er nu meget sjovt, om ikke andet så når alt er klappet og klart, eller overstået :-)

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Hej og velkommen på bloggen :-) Hele tre Donnaer at fejre - ikke dårligt. Så er det også klart, at de hver især har NYDT at være i centrum. Og god søndag aften til dig :-)

Pia: Så kender du alt til, at der skulle tænkes for og imod. Ved ikke, men nogle af de ting, Stegemüller har skrevet på sin blog om ifm konfirmandforberedelserne i hendes kirke lyder altså mere spændende, end dem Donnaen oplever. Efterhånden som brikkerne begynder at falde på plads, bliver forberedelserne sjovere og sjovere :-)

Rejen sagde ...

Fint at hun har bestemt sig efter at have tænkt sig om, og er sikker på at I nok skal nå det, og at det bliver en fin fest..;-D

Ellen sagde ...

Det kan man da kalde for grundige overvejelser :-)

Fruen i Midten sagde ...

Rejen: Ja, det er helt fint, at der skulle tænktetid til. Selvfølgelig når vi det. Det er jo lige som med jul ;-)

Ellen: Ja, det kan man roligt :-)

Annemor sagde ...

Hm ... Da jeg ble konfirmert var det ved tvang og "tenk hva din mor må føle, hun som snart skal dø."
Godt hun fikk avgjøre selv, Donnaen. Og delikat farge på serviettene. Da følger nok resten av seg selv .)
Ha en fin dag og en mormorklem :)

Frederikke sagde ...

Det er også en stor beslutning at træffe.
Jeg er sikker på, at I nok skal nå det :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Æv, tvang og skyldfølelse er ikke gode konfirmations-betingelser. Du har ret; har vi først farven på servietterne, så kommer resten nok af sig selv ;-) Klem tilbage.

Fredrikke: Ja, vi synes også det er en stor beslutning. Men for nogen er det vist nærmest en ikke-beslutning, fordi de bare glider med strømmen. Ja, vi skal nok nå det - indtil videre er der da tid nok :-)

NonnasBlog sagde ...

Jeg håber, at I får en rigtig god dag, når I når så langt. For længe siden, da vores børn skulle konfirmeres, var der ikke noget alternativ inde i billedet. Traditionen i tiden og i min familie skulle naturligvis følges, og jeg er helt sikker på, at børnene ikke opfattede det som tvang. Vores søn ville have festen derhjemme, indtil han ca. en måned før meddelte, at han gerne ville holde den ude! Alle relevante steder var naturligvis optaget, men byens pizzeria var ikke. Fantastisk! God tirsdag!

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Tak, det gør vi helt sikkert. I nogle familier fylder kristendom og kirke mere end i andre, og det vil være fuldstændig naturligt at blive konfirmeret. Vil det sige, at I holdt konfirmation på byens pizzaria - fantastisk :-D