tirsdag den 5. februar 2013

Brobyggeri


Allerede når vi spiser morgenmad kan vi for tiden høre dumpe drøn i det fjerne. Boink doink lyder det. Det er sikkert piloteringsarbejde. Og det er givetvis til noget brobyggeri i forbindelse med motorvejsbyggeriet rundt om byen.

Det er ret langt væk, og vi kan kun høre det, når vi alle tre tier stille på én gang. Så det betyder ikke så meget. Hvis ikke det var fordi, det på ubehagelig vis har mindet mig om mit eget forestående brobyggeri.

Hvor første etape netop er gennemført.

Og jeg derfor sidder småsavlende, kaffespildende og læspende og afventer, at bedøvelsen skal fortage sig.

Det tog to timer med nedfiling af de to tænder, der skal udgøre bropiller og så jeg ved ikke hvor mange aftryk af både overmund og undermund i både oprindelig og nedfilet tilstand. Ikke specielt ubehageligt, hvis det ikke var fordi sådan en aftryksform fylder ubehageligt meget i munden, og jeg havde mit hyr med at holde styr på min gag-refleks.

Men da jeg havde allermest ondt af mig selv, kom jeg til at tænke på Overleveren. Og så var der ligesom ikke mere at pive over. For jeg slæber jo ikke rundt med nogle onde traumer, som betyder angstanfald ved at få stoppet ting i munden. Jeg er bare en helt almindelig piv-skid. Men så ombestemte jeg mig og klappede helt i. Det vil sige, det gjorde jeg så ikke, for der havde tandlægen jo alle sine instrumenter. Jeg nøjedes med en lille mental i-klapning.

Og så var jeg faktisk lige ved at falde i søvn i flere omgange!

Ret godt klaret, når jeg selv skal sige det.

Okay, jeg var også blevet bedøvet i to omgange, så jeg kunne ikke mærke noget som helst. Men altså, derfra og så til at ligge og småsove i tandlægestolen ...

Det handler selvfølgelig om tillid og tryghed. Og det har så sin helt kontante pris, har jeg fundet ud af.

For oprindeligt mente jeg, at det da ville være nemt nok at tage ned over grænse og få fixet det implantat, som det i første omgang var. Så afsted drog jeg og fik hevet den famøse tand ud. Men det var nok den dårligste tandlæge-oplevelse, jeg i mit liv har haft, så jeg kom ligesom aldrig længere. Men udskød og udskød at få bestilt næste tid.

Til sidst måtte jeg krybe til korset og meddele Gemalen, at det kunne godt være, at det kunne gøres til under to-trediedele af prisen i Flensburg, men jeg ville bare ikke være med.

Så nu er jeg tilbage hos min egen gode tandlæge. Som tog mit flugtforsøg pænt. Måske er han i virkeligheden ganske godt tilfreds og fortæller om sin kålhøgne patient til alle, der gider lytte?

Og han laver en bro. Fordi kæben lynhurtigt var degenereret så meget, at et implantat ikke længere var den bedste løsning. Det overraskende positive ved det er, at en bro er billigere end et implantat. 

Så heldig kan man altså også være.


En helt anden bro. Over Donau i Bratislava. 



18 kommentarer:

randiglensbo.dk sagde ...

Det med tandlæger handler så meget om tryghed og tillid. Da min tandlæge på et tidspunkt holdt op, måtte jeg igennem et par "fejlskud", før jeg fandt en ny, jeg var tryg ved :-)

Randi

Anonym sagde ...

Uha nu skal det jo helst ikke være en konkurrence om hvem der har det værst med tandlæger, og selv uden specielle traumer kan jeg sagtens forstå hvorfor det har været en af de grimmere oplevelser. For det er næsten værre end alt det andet når de kommer stikkende med deres gigantiske forme med ulækkert fyld. ADR.

Man skal altid holde sig til de tandlæger man er tryg ved - uanset priserne. Jeg er osse parat til at betale det dobbelte når den tid kommer i stedet for en eller anden polsk fidus...

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Ja, jeg har også prøvet, at der lige skulle et par forsøg til, før jeg var tilfreds (= tryg).

Overlever: Nej, overhovedet ikke. Men en gang i mellem har jeg godt af at få sat lidt perspektiv på tingene, inden jeg får alt for ondt af mig selv ;-) Jamen, alle de der polske og østeuropæiske 'fiduser' skulle jo være udmærkede ...

Pia sagde ...

Jeg vil nu også hellere betale min gode tandlæge for det dyre arbejde, og så have lov til at mugge herhjemme og på bloggen over prisen :-)
Man hører jo i medierne at det er billigere og mindst lige så godt syd for grænsen. Dem jeg kender, der har taget turen, er ikke kommet hjem med gode historier. De har fået en dansk tandlægeregning oveni. Personligt tror jeg man skal have en anbefaling på en rigtig god tandlæge.

Inge sagde ...

Jeg holder mig også til "min" tandlæge, men jeg holder mig ikke for god til at fortælle ham, hvad samme behandling ville koste i f.eks. Sverige.. :-)

Han lytter og kommer som regel med en pris der er lavere end listeprisen, og så er vi glade begge to.

Min pointe er at man også kan diskutere pris med sin tandlæge, specielt når det drejer sig om større arbejder, som ikke er omfattet af den offentlige sygesikring.

Stegemüller sagde ...

Jeg kender godt det med at være så tryg ved tandlægen at jeg næsten sover i tandlægestolen. Det er dejligt at have det sådan.

Jeg har lige skiftet tandlæge, fordi den 'gamle' gik på pension. Jeg var lidt bekymret over at skulle have en ny efter 32 år med den samme. Der er sket klinikovertagelse og jeg er meget tilfreds med den nye også.

Egentlig skulle jeg have haft lavet et implantat og overvejede da også muligheden for udlandet, men turde ganske enkelt ikke løbe an på det. Nu er implantatet aflyst fordi jeg sov arbejdsløs ikke har råd til det. Det var nu heller ikke livsnødvendigt, fordi det drejer sig om den allerbageste kindtand. Den kan man godt leve uden.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Jeg kender faktisk ikke personligt en eneste, der har taget turen ud af landet for at få ordnet tænder, men det er da ikke rart, hvis der kommer en dansk tandlægeregning oveni. Så er det bedre at blive hjemme og så mugge lidt over prisen ;-)

Inge: God pointe! Det har jeg ikke gjort, og nu er det nok for sent. Jeg trøster mig med, at det er et mere end et år gammelt tilbud. Listeprisen er sikkert (vælger jeg at tro) steget siden.

Stegemüller: Dejligt, at du også er glad for din tandlæge, efter at en ny har overtaget klinikken :-) Nej, jeg havde garanteret også levet fint uden den allersidste kindtand. Mit hul i rækken er lidt for synligt.

Ellen sagde ...

Puha. Broer har jeg aldrig fået bygget, men jeg har flere gange præsteret at falde rigtigt i søvn i tandlægestolen.
På den anden side kan jeg falde i søvn hvorsomhelst, nårsomhest og allerhelst ... ferrarier, tandlægestole, biografer, over keyboardet på arbejdet (en af de mere pinlige hændelser) :-)
Jeg har en virkelig god tandlæge, skal lige siges, og kunne ikke finde på at tage til fx Sverige, men Inges forhandlingstaktik er taget til efterretning :-)

Anonym sagde ...

hæ hæ,,,, jeg syntes også brobyggeriet, skal laves af danske arbejdere , og på dansk grund ❤

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Næh, jeg synes også, at broer og kroner er for gamle mennesker. Desværre synes mine tænder, at jeg er gammel nok :-( Jeg synes, det er specielt godt klaret at falde i søvn i en Ferrari! Jeg har også skrevet mig bag øret.

Jonna: Ja, hvad ligner det også at outsource den slags opgaver til udlandet? Ikke sært, at arbejdsløsheden er så høj ;-)

Rejen sagde ...

Det er vigtigt med tillid til sin tandlæge, men bare ærgeligt at det skal være så dyrt her i Danmark. Kan være jge også skal forhandle lidt, hvis det skulle komme til større broarbejder..;-D

Madame sagde ...

Jeg tror ikke, vi er ret mange, der er kålhøgne i tandlægesolen. Men det lyder som et godt trick, du benyttede dig af. Jeg kender flere, der bruger tandlæger i Polen og i Sverige - det er dog ikke noget, jeg er hoppet på.

Fruen i Midten sagde ...

Reje: Ja, det er surt mange penge, man kan komme af med hos sin tandlæge. Du skal bestemt gøre som Inge, hvis det skulle komme til større entrepriser :-)

Madame: Er de så glade for deres hhv polske og svenske tandlæger? Pia skriver jo om dårlige erfaringer. Og selv kender jeg inen, der har været hverken i Polen eller Sverige.

Annemor sagde ...

Så tannlegeflukten finnes ikke bare i Norge?
Som skrevet står, ikke alle er heldige med sine tanntjenester i utlandet, Kanskje det er lurt å holde seg til sin hjemmetannlege?
Carpe dentum :)

NonnasBlog sagde ...

Jeg skal ikke nyde noget af at drage udenlands med mine tandproblemer. Ikke, at jeg har prøvet at få lavet en bro, men et par rodbehandlinger er heller ikke det billigste i denne verden. Det er fremfor alt vigtigt, at man kan forstå hinanden, hvis der måtte være nogle spørgsmål.
Held og lykke med brobyggeriet, både det udenom og det indeni :-)!

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Næh, det foregår også i høj grad i DK. Med vekslende held. Så ja, det er bare med at bide sig fast i egen tandlæge ;-)

Nonna: De påstår jo hårdnakket, at de taler dansk på mange af de udenlandske klinikker, der behandler danskere. Om det også holder i virkeligheden, ved jeg ikke. Tak :-) Det udenom mærker vi ikke meget til pt. Men det skal nok komme, da et trafikalt kaos næppe kan undgås undervejs.

Lone sagde ...

Det var synd, at du blev så skræmt af det tyske tandlægebesøg, at du ikke fortsatte behandlingen.
Jeg bliver så ked af at høre, at man skal slibe to sunde tænder ned for at bære én ny kunstig.
Tandimplantater er en god ting, netop fordi, man ikke skal gøre indgreb på nabotænderne.

Sikke pinsler Donnaen også har været igennem ... Godt, at de kan løses med en bideskinne :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lone: Heldigvis - hvis man kan sige det om generelt dårlige tænder - så var der allerede krone på den ene 'bropille', så det, der ærgrede mig mest, var at en forholdsvis ny krone skulle kasseres. Men ellers har du helt ret! Ja, det var lidt af en hård omgang. Nu bruger Donnaen vinterferien til at vænne sig til skinnen, og så håber vi det bedste :-)