søndag den 25. marts 2012

Krudt, ukrudt eller ligefrem tidsler?

 
Sådan en skøn forårs-weekend i haven gør mig ganske flad.
 
Al den friske luft er jeg jo slet ikke vant til ...
 
Meget af tiden er foregået med måsen i vejret i et forsøg på at skille skidt fra kanel i staudebedet.
 
Og i år er jeg nødt til at bruge briller for at have bare en lille chance. Det er jeg ret træt af, for jeg glemmer ind til videre konsekvent at tage dem med ud. Altså brillerne.
 
Men det er nødvendigt med briller, og nogle gange er det faktisk slet ikke nok. Så kigger jeg undrende på det grønne, der titter op, og spekulerer som gal på, om det bare er ukrudt, eller om det monstro kan være en lille selvsået staude eller ditto sommerblomst.
 
Efterhånden har jeg dog lært, at der er visse gennemgående træk ved både krudt og ukrudt. Er det noget, der er stort set umuligt at få op, er det garanteret ukrudt. Er det omvendt noget, der slipper jorden meget nemt, er det næsten altid - ups - noget, der skulle have haft lov til at blive stående.
 
De selvsåede stauder og sommerblomster får nemlig lov at blive stående stort set lige, hvor de vil.
 
Det bliver mit bed ret kaotisk af, men det er helt i orden med mig.
 
Ind til videre i hvert fald.
 
For det kan da godt være, at jeg en dag bliver træt af lupiner, som er dem, der breder sig mest hysterisk. Og morgenfruerne, som bare skal såes én gang, og så har man dem forever.
 
Men hellere det end et tidselbed ...
 
Sådan et var jeg ved at anlægge mig for nogle år siden, da jeg prøvede at omdanne matriklen fra byggetomt til have.
 
Fordi.
 
Fordi jeg havde en enkelt, mægtig flot tidsel. Og så skulle jeg liiige se, hvor stor den kunne blive.
 
Og det var dumt.
 
For den kunne blive meget stor. Og førend den var færdig med at vokse, var de første blomster allerede gået i frø. Og førend jeg fik den høstet og fjernet, havde den smidt cirka en million frø, som alle kom op i løbet af nul komma ingen tid. Og igen året efter. Og igen igen.
 
Den fejl gentager jeg ikke.
 
Nu pudser jeg brillerne, og så er der no mercy.
 
 
Lille, sød og uskyldig ser den ud, men jeg ved bedre ... (Ja, jeg havde altså ikke lige nogen fotogene tidsler ved hånden).
 

10 kommentarer:

Pia sagde ...

Haha... så jer jeg dig ligger der som en anden Scherlock Holmes :-)

Rejen sagde ...

Ja man kan godt blive træt efter sådan en ude weekend..Jeg kan heller ikke se forskel på krudt og ukrudt, hev engang alle de små nye blomsterskud op i min morss kolonihave, så blev jeg sat til at slå græs i stedet for....;-D

Madame sagde ...

Hihi, det er meget genkendeligt og velkommen i klubben af dem, der må have brillerne med overalt :-) Du kan fx sætte dem i håret ...

Ellen sagde ...

Det kan være svært at kende forskel på krudt og ukrudt, selv om du har fundet frem til en meget god tommelfingerregel ;-)
Min mand lærte det aldrig, og til sidst måtte jeg nærmest forbyde ham at gå i haven uden mig. Hvis han endelig lod noget stå, var det oftest det forkerte!
Nu har vi gårdhave, og krukkerne er mit ansvar ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ha ha, jeg tror desværre ikke, der er meget Sherlock over mig. Plejer han ikke at regne noget klogt ud og disponere derefter? Jeg er mere ude i noget 'ælle bælle' ;-)

Reje: Ups - og så blev du sat til at slå græs. Men det skal jo også gøres, og dér gjorde du sikkert fin gavn ... :-D

Madame: Det er bare så irriterende med de briller. Ja, har også fundet ud af, at håret er bedre end lommen med de jordede havehandsker :-)

Ellen: Du står for krukkerne, og din mand har sin løvsuger. God fordeling, så er der ingen, er kommer galt afsted :-D

Inge sagde ...

Jeg kan klare mælkebøtter og skvalderkål i haven, men tidsler vil jeg under ingen omstændigheder have.. og slet ikke i græsplænen, hvor de gror lystigt, og er enormt ubehagelige at træde på.
Krudt eller ukrudt.. pyt med det, hvis det blomstrer og er pænt, er det ok for mig.. altså så længe det ikke er tidsler.. ;-)

Annemor sagde ...

Mormorlatter over likedan erfaring.
Men, blomstrer det vakkert, får det i regelen stå.
Til lykke med dagen.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Mælkebøtter er ok, sådan næsten. Skvalderkål har vi mærkværdigvis ikke meget af (måske er det at udfordre et eller andet at nævne det?). Hvis bare tidsler ville lade være med at blive til en million - og gro i plænen, som du nævner - så kunne jeg også godt leve med dem. Men deres ustyrlighed gør altså, at de ikke er velkomne. :-)

Mormor: Jeg kan også lide ukrudtsblomster. Hvis jeg kan styre dem. Jeg har nogle vilde valmuer, der får lov at blive stående.

Tak :-)

Mosekonen sagde ...

Ja, jeg har brugt briller i mange år, så det tænker jeg ikke over. Jeg kan også se forskel på skidt og kanel... men synes efterhånden, at det er nødvendigt at stikke næsen helt ned i jorden.
Morgenfruer og lupiner har jeg i et bed for sig selv, så det får bare lov at vente længe endnu, før jeg rører ved det.

Fruen i Midten sagde ...

Mosekone: Selvfølgelig vænner jeg mig til brillerne. Jeg har jo vænnet mig til at læse med dem ... Lige nu synes jeg bare, de er besværlige.

Morgenfruer og lupiner i et bed for sig - det lyder som en god løsning. Som jeg ville ønske, at jeg selv havde fundet på for nogle år siden :-)