fredag den 16. marts 2012

Fru Brok - og hvad der videre hændte

 
Når man som Fru Brok er voldsomt nysgerrig, er det lidt en udfordring at sidde i en sygeseng på en stue med tre ukendte damer.
 
Hvorfor ligger de der, og hvor meget kan man tillade sig at spørge dem om?
 
Det var nogle meget søde og venlige koner, men derfor var det jo ikke sikkert, at det var i orden at krydsforhøre dem.
 
Damen i sengen over for mig sprang rundt i grad, der forbløffede mig.  I løbet at nul komma ingen tid havde hun været i bad og var iført sit civile tøj, mens hun svingede rundt med sin weekendkuffert.
 
Et øjeblik efter fik vi alle forklaringen. En ung læge kom ind og fortalte, at scanningen havde vist galdesten. Blev det et tilbagevendende problem, skulle hun overveje operation. Indtil videre skulle hun nok lige holde lidt øje med, hvad hun spiste.
 
Aha, så var det derfor. Hun var slet ikke blevet skåret i. Så kunne hun jo sagtens hoppe rundt.
 
Dermed var der gået hul på bylden, og hun fortalte, hvordan hun havde været til fødselsdag. Havde spist lagkage og havde fået så ondt, at hun var blevet indlagt ba-buh og med blå blink. Faktisk havde det heller ikke været en succes forrige gang, hun spiste lagkage, så måske var der noget med de der lagkager.
 
Vi andre havde selvfølgelig straks meget ondt af hende, for det ville unægteligt være trist at skulle gå en lagkageløs fremtid i møde ...
 
Min nabo meldte ind med, at hun faktisk netop var blevet opereret for galdesten. Planlagt og efter bogen. Og så snakkede de to videre, mens jeg fik besøg af Gemalen og Pigebarnet.
 
Efter den almindelige gensynsglæde, opstod der ret hurtigt lige så almindelig utilfredshed med, at jeg ikke vidste, om jeg kunne komme med hjem. Men der var ikke noget at gøre. Lægen var forsvundet igen, og vi var stadig tre, der ventede på stuegang.
 
Pladsmangel sendte familien ud på gangen til nogle stole i et lille indhak. Selvom Pigebarnet var voldsomt utilfreds med sin mors påklædning. Stadig operationsskjorte, hospitalsunderhylere, charmerende operationsstrømper, røde støvler og trøje. Men uden besked gad jeg ikke at gå i bad og bøvle med omklædning. Pigebarnet overvejede kort, om hun skulle melde sig ud af familen ...
 
Endelig kom overlægen.
 
Jeg kom på plads i sengen, og familien blev smidt ud.
 
Tre patienter.
 
Tre minutter.
 
- Gå hjem, gå hjem, gå hjem.
 
Og det gjorde vi så.
 
Siden har jeg googlet brok og fundet ud af, at det, jeg fejlede, er ret sjældent og har et meget fint navn 'femoralhernie'. Også kendt som lårbrok, der til gengæld ikke lyder særlig smart. Det rammer især kvinder, der er lidt ældre, overvægtige og har været gennem flere fødsler. Står der.
 
Hmm.
 
Det er altså ikke mig. Jeg er helt uden for kategori. Og åbenbart bare lidt svag i sammenføjningerne.

13 kommentarer:

Rejen sagde ...

haha, nogen gange er det vist meget godt at være udenfor kategori..God weekend..;-D

Fruen i Midten sagde ...

Reje: Jah, det er det bestemt! Og tak i lige måde :-)

Inge sagde ...

Hahahaaa skøn fortælling, selvfølgelig er du helt uden for kategori, alt andet er da helt utænkeligt.
Hav en dejlig weekend derhjemme i dit eget tøj. :-)

Madame sagde ...

Hihi, det er godt, du ikke falder ind i kategotien af ældre overvægtige kvinder ;-) Herligt fortalt og tak for et godt grin!

Østfronten sagde ...

Det er dét, jeg mener: nogen skal jo være helt unikke!

Annemor sagde ...

Endelig tilbake? Uten søte sykehusklær.
En mormorklem til erstatning.
Så du er en av dem utenfor kategoriene. Hmm ...
Du får ha det så godt som du bare kan.
Mormor fra Klagemuren

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Åbenbart ;-) Og ja, eget tøj er altså at foretrække!

Madame: Næh den kategori kan man alt for hurtigt lande i ... Selv tak :-)

Østfront: Det er vi vel alle - sådan mere eller mindre :-)

Mormor: Ja tilbage, helt uden 'smart' sygehustøj - og godt for det. Tak skal du ha' og god weekend til dig.

Lene sagde ...

Godt du fik det overstaaet og er godt hjemme igen :-) Skal paa hospitalet nu og besoege min mand. Det er dog et privathospital og han har et vaerelse for sig selv, hvilket jo er rart naar man er paa besoeg. Til gengaeld er de nogle gange saa 'glade' for at have patienter (=penge) at man kan blive bekymret for at det kan forlaenge opholdet!

Pia sagde ...

Tak for en herlig historie :-)
Håber det er helt i orden at grine, når det hele er overstået.
En dag kan pigebarnet nok også grine ad det :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ja, her behøver man ikke at frygte, at man kommer til at ligge for længe på hospitalet. Tværtimod! God bedring til din mand :-)

Pia: Du er altid velkommen til at grine. Ja engang vil selv Pigebarnet grine. Lige nu har hun en alder, hvor man ikke sådan skal gå rundt og se alt for dum ud ;-)

Ellen sagde ...

Du forstår sandelig at få mest muligt ud af selv et kort hospitalsophold - tak for en herlig historie :-)
Det går heldigvis over igen, det at mor er pinlig. I hvert fald lærer de at holde det for sig selv ;-)

Mosekonen sagde ...

Stort smil herfra ... tak for en dejlig velfortalt historie. Jeg håber, du har det godt nu.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Selv tak :-) Ja forhåbentlig vokser selv Pigebarnet fra det. Kan godt huske, da min egen mor i sin tid var frygtelig pinlig ;-)

Mosekone: Selv tak :-) Ja tak, jeg har det fint. Jeg er godt nok kanontræt efter første arbejdsdag idag, men det gik fint nok.