fredag den 30. marts 2012

Langstilkede røde roser


Normalt har Gemalen helt styr på de allerfleste ting.

Han er jo mand, så der er ting, man ikke kan forlange, han kan finde ud af. På samme måde som jeg ikke kan finde ud af at reparere gear på min cykel, måle dæktryk på bilen osv.

Altså; han har styr på det meste.

For ganske nylig var jeg endda så kry at mene sådan næsten offenligt, at det der med bryllupsdage havde han også bare styr på ...

Rettelse:

Det har han ikke. Ikke helt i hvert fald.

For meget længe siden var jeg til et guldbryllup, hvor det blev fortalt, at husherren i alle årene, til hver eneste bryllupsdag uden undtagelse, havde foræret sin hustru langstilkede, røde roser. En for hvert år de havde været gift.

Den slags havde jeg ikke rigtig oplevet før, og jeg syntes, det var superromantisk. Alene tanken om så mange langstilkede, røde roser kan vel også gøre de fleste kvinder bare lidt bløde i knæene?

Da Gemal og giftermål flere år senere kom ind i billedet, fik jeg behændigt formidlet budskabet om, at jeg godt kunne tænke mig noget tilsvarende.

Og det har virket fint lige siden.

Sidste år gik det godt nok lidt i ged, men da var vi på vej på ferie, så det var som det skulle være.

Men i år!

Mandag morgen vågnede Gemalen op og vidste udmærket, at det var vores bryllupsdag. Men han skulle skynde sig ud af døren og til møde i den anden ende af landet og ville først komme hjem næste dag.

Lidt op ad formiddagen ringende han og fortalte, at blomsterhandleren ikke havde villet åbne for ham. Så derfor.

Godt så - bare ærgeligt.

I går, sidst på dagen fik jeg så pludselig en stor, flot buket roser leveret til døren.

Meget, meget fint. Og meget, meget sødt.

Bortset fra. At roserne ikke var røde. Eller langstilkede. Og antallet var forkert.

Og så duede det jo slet ikke.

Hvilket den utaknemmelige Frue havde noget svært ved at skjule.

Nu har jeg så cirka 11 en halv måned til at regne ud, hvordan jeg - på bedste diplomatiske vis - får Gemalen tilbage på ret kurs ...

12 kommentarer:

Inge sagde ...

Var roserne overhovedet fra gemalen... :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja - hihi - det var de altså ;-)

Annemor sagde ...

Det var da vel riktig avsender?
Du finner nok ut av det :-)
Mormorhilsen

Ellen sagde ...

Hahaha :-)
Min erfaring med ægtemænd er: ingen forblommede hentydninger, det er de altså ikke ret gode til, men direkte tale ... så kan de bedre forstå, hvad vi mener.
Bare man taler pænt ;-)

Madame sagde ...

Jeg tænkte lige som Inge, at roserne måtte være fra en anden :-) Her hos os har vi det modsatte problem - Monsieur køber altid blomster på vores bryllupsdag, selv om han ved, jeg helst ville have haft noget andet ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor, Ja det var Gemalen, som var afsender.

Ja, jeg håber, at jeg finder ud af det.Jeg har jo god tid til at tænke i hvert fald ;-)

Ellen: Du har ganske ret. Selv om jeg sommetider ville ønske, at 'nogen' kunne forstå en hentydning, så sker det altså meget sjældent. Jeg må prøve at tale pænt ;-)

Madame: Næh nej, jeg kender desværre ikke nogen, der sådan bare kunne finde på at sende mig roser. - Ville ellers være lidt spændende ;-)

Hvad kan være bedre end langstilkede roser? Hvis det skal være, kan man måske komme til at ønske sig noget ved siden af også? :-D

Tina Liel sagde ...

Ha ha ja held og lykke. Min har det lettere. Kan ikke s[ godt lide buketter s[ for mange [r siden frabed jeg mig blomster hi hi! God weekend♥

Mille sagde ...

Haha! De stakkels mænd!

Østfronten sagde ...

Oh, det er vanskeligt at være mand. Mht. antallet, så kan det vel sniges ind i samtale, sådan a la: "Tænk, at vi allerede har været gift i x år, og vi stadig er så frygteligt glade for hinanden". Og når antallet er på plads, så er det vel ok, at der er åbent for fortolkning og udvikling af typen af blomst?

Susanne sagde ...

Det er nok ikke helt let at være mand :-)

overleveren sagde ...

Sig det du ønsker han skal høre med klare ord :-)

Det værste ved at dele sit liv med en kvinde er netop øvelsen "du skal ikke høre hvad jeg siger - du skal forstå hvad jeg tænker når jeg siger noget andet".

:-)

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Jeg håber så bare for din mand, at han ikke skal gætte, hvad du SÅ gerne vil ha' ;-)

Mille: De er da ikke stakkels! De skal bare hjælpes - sommetider lidt mere end andre gange ;-)

Østfront: Nix, der er OVERHOVEDET ikke plads til fortolkninger. Fruen holder stædigt på de langstilkede røde :-D

Susanne: Ved ikke - det burde da ikke være så svært bare at huske at gøre som man plejer ... Synes jeg :-)

Overlever: Du har ret. Beklageligvis. For der forsvinder li'som et eller andet, hvis jeg selv skal sige 'husk nu at købe xx røde roser til mig i morgen' ... Hmm ;-)