torsdag den 22. marts 2012

Kan ikke være mig selv bekendt

 
Noget, jeg virkelig hader, er at være utilfreds med noget, som jeg dybest set overhovedet ikke kan tillade mig at være utilfreds med ...
 
Som fx nu idag:
 
Gemalen var taget tidligt afsted og kørt til forundersøgelse på et af regionens fjerneste hospitaler. (Ja, vi gør lidt i hospitaler lige pt). Bare et lille indgreb, der skulle eksekveres i morgen.
 
Men så fik jeg pludselig en sms, at operationen var udskudt til ultimo april. Og at Gemalen derfor ville aflyse deltagelse i et bestyrelsesmøde.
 
Og da var det Fruen gik i et ucharmerende mig-mode.
 
For den allerførste tanke var, at ØV det var bestyrelsesmødet med efterfølgende middag med påhæng og deraf følgende overnatning på spritnyt, fancy hotel.
 
Skulle jeg nu virkelig gå glip af det?
 
Det sad jeg så og skumlede lidt en hel del over.
 
Et par timer senere ringede Gemalen.
 
Der var opstået et eller andet akut, så en hel masse operationer måtte udskydes.
 
- Og så har jeg iøvrigt fået at vide, at jeg ikke må cykle i en HEL måned efterfølgende, tilføjede han med lille, flad stemme.
 
- Jamen, lægen sagde da.. begyndte jeg.
 
- Ja, svarede Gemalen, men da de så hørte, hvor MEGET jeg cykler, ændrede de det til en HEL måned.
 
Da Gemalen er cykel-freak i særklasse, er det en katastrofe af de mellem-svære. Sæsonen begynder om et lille øjeblik, og ikke alene vil Gemalen ikke kunne deltage i de første løb, han kan ikke en gang træne ...
 
Pludselig kunne jeg mærke mine alt for små mig-mode-sko klemme noget så grusomt.
 
***
 
For lidt siden meddelte Gemalen endda, at han har fået flyttet operationen, så han kan deltage i sit bestyrelsesmøde - og Fruen se frem til spritnyt, fancy hotel.
 
Mine sko er nu mindst 10 størrelser for små ...
 

9 kommentarer:

Madame sagde ...

Hihi, dejligt at I får jeres oplevelse med middag på det fancy hotel alligevel, og man kender jo følelsen, du beskriver ;-)

Rejen sagde ...

hehe, du er ikke alene i verden med den følelse, men den er ikke rar når man lige får tænkt tingene ordentlig igennem...Jeg hader også sko der klemmer..;-D

Rejen sagde ...

Og ps det er synd for din mand at det lige skal være i cykelsæsonen..:-(

Ellen sagde ...

Puhha - kender jo godt den dér følelse af for små sko.
Egoister er vi alle til hobe, hvad enten vi vil indrømme det eller ej, men det gør lidt ondt, når vi finder ud af, at vi måske udstillede det liige en tand for meget.
Godt, det løser sig alt sammen.
Du burde ellers kunne sige dig fri for at brokke dig lige for tiden! ;-)

Mosekonen sagde ...

Den følelse kender vi vist allesammen, men indrømmer det sjældent. Når man så lige får tænkt det fornuftigt igennem, så kunne man måske endda få den tanke, at man ikke er et godt menneske. MEN det er man - man er bare et menneske.
Godt det løste sig, og held og lykke med det hele.
Ha´ en dejlig dag.

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Ja absolut. Det glæder jeg mig til. Glæder mig også lidt over, at du også kender følelsen ...

Reje: Ja, det er væmmeligt at opdage, når ens sko skrumper. Og ja, det er rigtig synd -især fordi det kunne være undgået med bedre information :-(

Ellen: Nej, det er ikke så rart, når man ikke kan se sig selv i øjnene.

Ja haha, det havde jeg jo også håbet på - at mine brokke-tendenser vil være pist væk nu. Men ak ... ;-)

Mosekone: Åh, jeg håber virkelig, du har ret. Følte mig lidt ussel.

Også god dag til dig :-)

Annemor sagde ...

Noe skal man da besvære seg over? Ikke.
Men så løser det seg, likevel.
En liten mormorklem.

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Klem tilbage til dig ;-)

Østfronten sagde ...

- så længe man er klar over, at den ikke er helt god, er den heller ikke helt gal. Eller noget i den retning.