mandag den 12. maj 2014

Lilla - som i syrener


Lilla var den sidste farve i Livs regnbue.

Den var, fordi lilla hørte til i sidste uge, og Liv har været hurtig og allerede takket, lukket og slukket.

Og så sidder man her med et et halvfærdigt indlæg og må lige beslutte, at det nok ikke 'gør noget' at være lidt sent ude. At det der med at være lidt sent ude også er ret betegnende for min evne til at følge med i al almindelighed, er der vel ingen grund til at vade rundt i?

Tilbage til lilla:

Lilla er bare ikke en del af indretningen hjemme hos os. Der er ikke noget lilla. Som i slet ingenting. Ikke som med gult, hvor jeg efterfølgende fandt diverse små gule dryp rundt omkring i hytten, efter at jeg frejdigt havde påstået, at der ingenting var. Der var både gule badeænder, gule krus og et maleri, der faktisk var temmelig gult.

Sådan forholder det sig ikke med lilla. Huset er som støvsuget for lilla. (Gad godt, at det også gjaldt hundehår - gys, hvor den hund dog fælder!)

Lilla finder man kun i min garderobe eller i haven.

Hvis man tager alle nuancerne fra svag lyslilla, over syren og lavendel til pang-lilla og videre til dyb, mørk lilla har jeg faktisk en del tøj i lilla. Senest har jeg anskaffet en meget lilla jakke.

Det ville egentlig ikke være specielt spændende, hvis ikke det var fordi, jeg tilfældigvis netop et eller andet sted har læst, at lilla tidligere blev betragtet som en 'billig' farve, der blev brugt af ludere og letlevende damer. Og dermed er det pludselig gået op for mig, at der nok er en grund til, at farven lilla ikke fandtes i mine bedstemødres garderober og stadig ikke findes i min mors klædeskab ...

Donnaen og Gemalen går ikke i lilla. Jeg ved ikke hvorfor, Donnaen ikke gør, men Gemalen betragter helt sikkert lilla som en tøse-farve. Og hvis man fortæller ham, at vi da en gang havde en lilla bil, vil han i første omgang pure benægte. Og dernæst nok medgive, at den da nok var lidt lilla. Men kun i en vis belysning. Ellers var den blå. Nemlig.

Tilbage er der kun haven. Hvor jeg - ind i mellem - har en del lilla blomster. Både hestemynte, lavendel og nogle andre, som jeg lige nu har glemt, hvad hedder. Jeg har også en enkelt syren. Og egentlig er det både synd og skam, at jeg ikke har en hel masse. Jeg burde have et helt hegn med blomstrende syrener, men det er der ikke rigtigt plads til. Hvilket jo er lidt ærgerligt, når man som jeg har et aldeles pladderromantisk forhold til netop syrener. Noget med at cykle hjem gennem indre København klokken meget sent (eller tidligt) i lyse sommernætter med duften af syrener svævende ud over cykelstierne båret af en lun brise. Ja, jeg har sikkert været forelsket, men netop den detalje kan jeg faktisk ikke huske ...

Åh ja. suk. Det var dengang. Og det er så længe siden, at hvis det ikke var fordi, jeg bliver grebet af den samme, let rørstrømske stemning, hver gang jeg kan dufte syrener, så ville jeg nok tro, det var noget, jeg havde drømt.

I min næste have skal der være plads til syrener. Mange syrener.


Selvfølgelig gider min syren ikke samarbejde.
Den er ikke sprunget ud endnu. Derfor et billede af
en lupin, der vist bliver overvejende lilla ...

10 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Jeg er også tosset med syrener og har dem heldigvis i haven i massevis. Jeg har også lidt (for lidt) lilla tøj - jeg synes, at det er en skøn farve

Inge sagde ...

Jeg er vild med både syn og duft af syrener.. Var ude og finde et stort og frodigt levende hegn, hvor jeg kunne plukke en stor buket i går eftermiddags.

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Hvor er du heldig :-) Jeg mangler et sted, hvor de kan danne 'bagvæg'. Det er nemlig en herlig farve :-)

Inge: Sådan et stort og frodigt, blomstrende syrenhegn er altså også lige til at falde i svime over (lægge sig under) :-) Desværre synes jeg, at der er (for) langt mellem dem her i det midtjyske.

overleveren sagde ...

Ja.. hunde fælder :-) Store hunde i sagens natur mere end små...

Syrener er skønne og jeg kan godt forstå at du er ganske tilfreds med at have dem i haven.. selvom du til lejligheden godt ku ha brugt at de havde været bare lidt længere fremme.. men vi ved.. at de bliver flotte.. og lilla.. med tiden.

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja mon ikke! Man skal bare se på Kamelen, så drysser hårene af hende. Donnaen må nu støvsuge dagligt, for at følge med (og det plejede vi altså ikke at gøre). Og så er Kamelen endda korthåret ... Syrener er dejlige. Og lilla - de fleste :-)

Ellen sagde ...

Jeg holder meget af lilla, men har det pudsigt nok heller ikke i hjemmet, og skulle jeg vælge mellem den farve og hundehår, er jeg ikke i tvivl om valget ;-)
Støvsugning hver dag: nej tak.
Mørklilla syrener: ja tak :-D

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Enig. I det hele :-) Vi gik endda målrettet efter en hund, der ikke skulle fælde. Men Kamelen er helt ligeglad og fælder, så det er en gru.

Stegemüller sagde ...

Jeg forstår fuldstændig dine retrotanker med at cykle gennem København midt om natten eller tidligt om morgenen og "mærke" duften af syrenerne, det har jeg også gjort mange gang i mine unge år. Og måske var jeg forelsket, det kan jeg ikke rigtg huske mere, men ellers er det lutter gode minder.

Godt det ikke er mig, der skal støvsuge hver dag...

Liv (pladstilverden) sagde ...

Det med at være 'sent ude' vil jeg slet ikke kommentere på :) som om jeg aldrig er det ...
Jeg har også en forkærlighed for syrener. Plantede 2 sidste år og forestiller mig allerede hvordan de skyder og vokser sig mega store på rekordtid, så jeg rigtig kan nyde blomsterhavet som de bruser med.
Tror dog ikke at de er lilla (kan jeg jo ikke huske) men jeg skal have mange flere - og også lilla syrener.
Tak for reminderen. Og for at du var med i bloglegen!

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Hvor sjovt. Måske er vi cyklet forbi de samme syrener :-)

Liv: Så lad endelig være ;-) Du må da ud og undersøge,om du har hvide eller lilla syrener. Hvis de ikke allerede blomstrer nu, må det være meget tæt på. Selv tak - absolut en fornøjelse.