mandag den 5. maj 2014

Hvalpetur med blå sidegevinst


Vores hvalpetrænere er en flok modige damer.

Ja, af en eller anden grund er de alle damer. Med et imponerende (og - til tider - irriterende) godt tag på vores hvalpe.

De damer havde sat to hvalpehold stævne ved stationen søndag klokken 11 med henblik på en fælles bytur.

Det blev en fest. Et cirkus. Og noget af et skue.


Med deltagere i alle størrelser og faconer.

Fra den mindste lille uldkugle i form af en 11 uger gammel bichon havanais til en mere end et år gammel grand danois (der opereres med ret flydende aldersgrænser, hvis nogen har synligt behov for basal opdragelse).

Allerede inden turen havde jeg selv fornøjelsen af verdens mindste og hurtigste blogtræf, idet Liv, som havde læst om min passion for blå flasker, kom forbi og forærede mig en fin blå flaske til samlingen. 

Det var supersødt af hende. Tusind tak, Liv!

Og så var det blogtræf slut, næsten før det startede. En hvalpetræner kaldte, og Kamelen, der havde hørt de andre hunde, var meget lidt snakkesalig. Ikke en gang Livs Banditpige ville hun snakke med. Dumme hund.

Men altså, da alle hvalpe var ankommet og skrevet i mandtal, startede turen.

Og når vi nu var mødtes netop på stationen var det selvfølgelig for at give turen lidt ekstra kolorit. Så vi kørte i elevator og så på busser. Vi fik endda lov - alle 20-25 hvalpe plus deres mennesker - at gå igennem en bus. Det var søndag i provinsen, så der kom ikke et eneste tog. Men mindre kunne også gøre det, og det var ikke alle, der tog hverken elevator eller busser lige så cool som Kamelen, der vist nærmest ikke opdagede, at hun var inde i en bus, fordi hun på det tidspunkt var langt mere interesseret i en golden retriever.

Derefter gik turen op i byen. 

Min fine, blå flaske lå forsvarligt anbragt i min rygsæk. Men det var desværre ikke den måde festfolket havde behandlet deres flasker den foregående nat, så der gik hele tiden advarsler ned gennem flokken om glasskår på fortovene. På mirakuløs vis lykkedes det at undgå, at en eneste hvalp skar sine poter,og vi nåede den ene ende af gågaden. 

Der blev gjort holdt og givet vand, inden vi begav os igennem gågaden.

Hvis det er en udfordring at have sin hvalp med i byen alene, så er det nul og ingenting ved siden af at skulle afsted en hel flok. De fleste hvalpe var mere interesserede i hinanden end i de normale byturs-forhindringer; flag, balloner, folk, udstillede varer, barnevogne, tabte is og cigaretskodder. Så man skulle være om sig for ikke at risikere, at kræene gik sidelæns ind i udstillingskurve, klapvogne, småbørn og gamle damer.

Der blev tid til fællesfoto på torvet, og især flokkens største og mindste hvalpe tiltrak sig de forbipasserendes opmærksomhed. De store mest bare for at være store. De små for at være uimodståeligt nuttede.

Så var det tid at gå tilbage til stationen. 

Alle, både to- og firbenede var godt trætte, og der har garanteret været ro i de små hjem resten af eftermiddagen.

Og jeg, jeg gik hjem og vaskede min blå flaske, som nu står og venter på at komme op i vindueskarmen til de andre.

Min nye flaske. Er den ikke fin?

15 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Den er da rigtig fin - sikke en skøn blå farve :-)

Lene sagde ...

Godt at både flaske, hvalp og frue kom helskindet gennem strabadserne :-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Det er den nemlig :-)

Lene: Ja, det var da så ;-) Men det er simpelthen forbløffende så træt, man kan blive af en i virkeligheden ikke særlig lang gåtur!

Ellen sagde ...

Den er smadderflot - lige den helt rigtige, blå farve. Flink pige, hende Liv :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, nemlig - til det hele :-)

Inge sagde ...

Sikke en skøn dag for alle.. :-)

Stegemüller sagde ...

Opfører din hvalp sig så, som den skal?

Liv (pladstilverden) sagde ...

Dejligt at alle kom helskindende gennem byen. Og hyggeligt at møde dig og kamelen.
De der unge mennesker der kommer til at tabe flasker om natten, skulle have bedre pli til også selv at samle og feje op. Eller det er måske for meget at ønske sig?

Susanne sagde ...

Jeg kan forestille mig, at I har tiltrukket lidt opmærksomhed. Mon ikke Maddie fik brugt lidt energi på alle de nye indtryk. Her kan der være stille flere timer efter en almindelig gåtur.

Susanne sagde ...

Jeg kan forestille mig, at I har tiltrukket lidt opmærksomhed. Mon ikke Maddie fik brugt lidt energi på alle de nye indtryk. Her kan der være stille flere timer efter en almindelig gåtur.

Susanne sagde ...

Jeg kan forestille mig, at I har tiltrukket lidt opmærksomhed. Mon ikke Maddie fik brugt lidt energi på alle de nye indtryk. Her kan der være stille flere timer efter en almindelig gåtur.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Nemlig :-)

Stegemüller: Haha, det var dog et skrækkeligt direkte spørgsmål ;-) Altså, Kamelen er jo en hvalp. Og hun opfører sig i høj grad som sådan. Heldigvis er hun ret lærevillig, og hvis bare hendes mennesker kan holde takten, skal hun nok ende som en rimeligt velafrettet voksen hund. Tror jeg på :-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ønske kan man jo altid, men det er nok et svært opfyldeligt ønske. Man kun også ønske sig sprut på plastflasker? Ditto med dig og Banditpigen. Kunne måske endda udvides til mere end tre minutter en anden gang :-D

Susanne: Vi (flokken ikke Maddie) tiltrak os megen opmærksomhed. Heldigvis mest positiv. Jo, er du rigtig rund. By er hårdt, hvalpehold er hårdt. Kombinationen gjorde, at hun var totalt flad bagefter :-)

Annemor sagde ...

DA fikk jeg noen lystige bilder i hodet.
Gleder meeg til neste omgang :)
Klem :)
Og gi Maddie en klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Dejligt at kunne medvirke til lystige billeder i dit hoved. Du trænger. Klem tilbage - og vuf fra Maddie :-)