tirsdag den 1. april 2014

Tågen lettede


Det var så endnu en weekend.

Den gik hurtigt.

Lørdag formiddag blev brugt på en dametur i byen. På Maddie-måden. Donnaen, Maddie og jeg. Ned i byen for at se på det almindelige lørdags-leben og klare et enkelt indkøb.

Det gik fint. Maddie synes stadig, det er lidt overvældende med de mange mennesker. Men hun er ved at lære det og ville gerne sidde stille og bare kigge, da jeg fandt en bænk lige over for den butik, hvor Donnaen ville ind og se på jakker. Vi fortsatte og mødte en italiensk trøffelhund. Sød og krøllet. Sådan en havde vi aldrig mødt før. Endsige vidst eksisterede. Og sådan bliver man så klog på alle mulige andre hunde, bare fordi man igen og igen og igen kommer til at tale med andre hundeejere, mens kræene skal hilse på hinanden.

Eftermiddagen gik med alt muligt og ingenting.

Og så blev det søndag.

Og ualmindelig tåget.

Hvilket var lidt uhensigtsmæssigt, da jeg havde trekvart aftale med mine forældre om at besøge dem, medbringende vovhund, til gåtur og eftermiddagskaffe i gårdhaven. Så en stor del af formiddagen gik med at ringe sammen og snakke tåge.

Først var det meget tåget både her og der, så vi aftalte at tales ved igen senere.

- Nu er tåget lettet, og det er det skønneste vejr, fortalte jeg min mor ved middagstid.

- Er det? Her er den faktisk kun blevet tykkere og tykkere. Vi kan slet ikke se skoven.

- Øv, men kan I så ikke komme herop, spurgte jeg.

- Vi vil jo helst ikke ud at køre, når det er så tåget, sagde min mor. Men hvis vejret bliver bedre, så vil vi gerne komme.

- Jamen, så var det jo meningen, at vi skulle komme ned til jer ...

Heldigvis lettede tågen også i det sydjyske. Ellers havde vi sikkert ævlet frem og tilbage endnu. 

Vel ankommet ville vi gerne ud at gå en lille tur, så Maddie kunne få gjort dit og eventuelt dat og iøvrigt bruge lidt krudt.

- Altså, hvis vi går ned mod skoven, kan vi jo nok ikke undgå at møde andre hunde, sagde min mor lidt ængsteligt, og var vist allerede i gang med at planlægge en alternativ rute.

- Det er da fint. Jo flere jo bedre, mente jeg, mens min mor så skeptisk ud.

Ganske rigtigt havde vi dårligt nok forladt haven, før min mor fik øje på den første hund.

- Ja, nu er der allerede én, sagde hun og så ganske perpleks ud, mens hun pegede på en gravhund, der var med sine golfspillende mennesker ude i det gode vejr.

Maddie og gravhund hilste pænt på hinanden, og da min mor stadig virkede usikker på, hvad der kunne ske, meddelte gravhundens ejer tørt:

- Bare rolig, den lader sig ikke æde.

Og det gjorde den da heller ikke. Den lille hund var ikke det mindste bange for den knap tre gange større hvalp, der på sin side havde behørig respekt for den meget ældre hund.

Efter færdigt snuseri kunne vi traske videre og hjem igen uden epokegørende oplevelser.

Nu var vejret så godt, at vi kunne drikke vores eftermiddagskaffe i det fri og endda smide overtøjet. Maddie fik lov at drikke vand af det i dagens anledning afvaskede fuglebad og fik så sit håndklæde til at ligge på. Men helt slappe af kunne hun nu ikke, for der var alt for meget at kigge på og snuse til. Og det for Maddie helt nye fænomen insekter! var så interessant, at hun igen og igen måtte afsted for at forsøge at fange en flue, kigge på en bille eller sætte snuden på en edderkop, der intetanende spadserede hen over en solvarm mur.

Efterhånden var det ved at være tid på at køre hjem igen, men den generelle uro hos den firpotede foranledigede endnu en t(r)issetur.

Min mor gik med og fik straks øje på en stor, sort hund. Som viste sig at være for det første ikke særligt stor, for det andet i snor, for det tredie så fredelig, at den pænt lagde sig ned og afventede vores møde.

Da vi således endnu en gang havde 'overlevet' et møde med en fremmed hund, var jeg nødt til at vide, hvorfor min mor dog troede, det ville være så skrækkeligt. Og så viste det sig, at det var helt tilbage fra hendes barndom, hvor ethvert møde mellem familiens bindegale møghund og fremmede hunde havde været et stort cirkus med risiko for slagsmål.

Men dengang var jo dengang, og verdenskrig og hunde, der var opdraget til at være aggressive over for alt og alle uden for den nærmeste familie. Mens nu er nu, og langt de fleste hunde søde og rare. Som min mor jo selv kunne se. Og det kunne hun så godt, den indre tåge lettede, og hun sænkede skuldrene til normalt niveau.

Hvorefter vi traskede tilbage og sagde farvel. Maddie blev læsset ind i bilen og snorkboblede hele vejen hjem til det midtjyske.

Weekenden var gået.



Glemte at tage billeder. I stedet er her et af Maddie som bold-ekvilibrist.
Nej, billedet er ikke arrangeret. Så ville jeg have rettet på voksdugen.

PS: Og Liv, jeg har ikke glemt min regnbue-forpligtelse :-)


10 kommentarer:

monica sagde ...

Herlig tur! Åh hvor er Maddie køn! Og har sin helt egen marimekko voksdug! Fine forhold.. :)
Når vi lunter tur med 1 stk Yderst Fredelig maxi hund - går mange fluks ovre på den anden side af vejen. Suk, siger vi så, nogle af os med mere bedrøvede hundeøjne end andre, og sjosker videre...

Ellen sagde ...

Det er utroligt, at en omkring 70 år gammel angst (det må den jo være, hvis vi taler 2. verdenskrig) kan ligge så lidt begravet, at den lige pr. omgående træder frem hos din mor.
Du skal endnu en gang have ros: Du er simpelthen den eneste i hele verden, der kan få mig til at synes, at en hundeluftningstur er interessant og morsom læsning!

Inge sagde ...

Herligt at tågen lettede og din mors skuldre kom ned i normal højde.. Maddie er da bare for nuser som hun ligger der og har styr på bolden.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Tak :-) He he, det er den absolut billigste fra JYSK, men den er da ret flot ;-) Jeg kan sagtens forestille mig, at folk 'flygter'. Det er lidt synd for både dem og ikke mindst jer, at de ikke ved bedre.

Ellen: Ja, forbløffende. (Og du har ret, min mor er 78). Hehe, tak :-D

Inge: Ja og ja. Hun så simpelthen så sød ud, selv om det var mere held end styr på, der gjorde, at bolden blev liggende :-)

overleveren sagde ...

Det er godt at I giver Maddie så mange forskellige oplevelser mens hun stadig er hvalp og lidt ydmyg overfor nye indtryk - så skal hun nok blive en rolig hund hvad enten hun møder mange mennesker, andre hunde eller grumme insekter.

Men det lyder som om din mor generelt er lidt forsigtig siden hun osse var ked af tågen :-)

Maddie ser altså for skøn ud når hun ligger der og ser helt uskyldig ud.. går det godt med at sove igennem og lade dig sove eller vil hun stadig ud midt om natten?

Lene sagde ...

I har da fået nye oplevelser i hverdagen, og så er det jo godt at du har øje for de små detaljer, der gør livet sjovere :-) Stakkels din mor at hun stadig har den angst siddende. Det kan Maddie helt sikkert hjælpe hende med at komme af med :-)

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Vi satser jo helt klart på, at det vil virke sådan. For det ville da være nemmere på den korte bane bare at traske rundt hjemme i nabolaget i stedet for at okse rundt nede i byen. Mor er nu ikke specielt forsigtig. Det med tågen er nok en aldersbetinget forsigtighed :-)

Lene: Hehe, det er helt utroligt, hvad man oplever, når man kommer ned i 'hvalpe-højde' :-) Jeg håber i hvert fald, at mor finder ud af, at spontane hundemøder ikke er forbundet med livsfare.

Liv (pladstilverden) sagde ...

Er altså ret imponeret over Maddie - og hendes mod på alt muligt, samtidig med at hun opfører sig (nogenlunde) pænt. (har hørt rygter om noget med at hjælpe uhensigtsmæssigt til ved havearbejde).
BTW - en forholdvis nem måde for ensomme at møde andre mennesker på, er at anskaffe sig en hund at gå tur med ;o) (evt. lånehund). Ha en god aften! :o)

Annemor sagde ...

Så deilig at din mor fikk senkede skuldre. Jeg kjenner igjen den engstelsen hun kan ha følt for "hund til hund"-kontroverser. Stort sett er hunder vennlige og lager liten oppstandelse, men det finnes noen som kan være rett så overveldende :)
Klem sendes.
PS. Det er ikke bare Maddie som er forundret over insekter. Vår forrige katt hadde det med edderkopper. De ble "lusket på" og så klappet han dem på hodet og var storlig forbauset når de ikke rørte på seg mer.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Maddie har heldigvis mod på det meste. Hehe, det er selvfølgelig en oplagt mulighed for singler at anskaffe sig en hund og så begive sig ud i landskabet med den i håb om at møde andre ;-)

Mormor: Ja, nogle hunde er ikke rigtigt kloge og alt for aggressive. Heldigvis vælger de fleste ejere af den slags hunde at slæbe dem langt væk, hver gang de ser en anden hund. Hihi, det var da også både overraskende og ærgerligt, at edderkoppen holdt op med at røre sig :-) Klem sendes nordpå.