torsdag den 17. april 2014

Endelig påske


Endelig, endelig blev det påskeferie.

Det skal blive godt. Der er godt.

Jeg trænger. Vi trænger.

Sådan har det egentlig været siden vinterferien, hvor Kamelen aka Maddie (kært barn har mange navne, og Kamelen kravler stille og roligt op på hitlisten) flyttede ind og gjorde god, rolig søvn til noget, jeg drømte om i min halvvågne zombie-tilstand.

Samtidig har Gemalen haft travlt. Alt for travlt. Med manglende tid og overskud til hundehvalp og familie til følge. For at føje spot til skade havde han allerede for at halvt år siden aftalt med cykelbekendte at tage til Bornholm for at deltage i en mtb-o-trænings-camp i dagene op til påske. Han fik om muligt endnu mere travlt i dagene før afgang, og familiens entusiasme over at skulle passe job og hund uden ham i fire dage var samtidig nærmest ikke-eksisterende.

De sidste dage har derfor trukket tænder ud, og det er dejligt at være på den anden side. Hvor Gemalen er hjemme igen, mens Donnaen derimod er sat på et tog mod det nordsjællandske og et lille kort besøg hos storesøsteren og hendes familie.

I hvilken forbindelse Kamelen fik fornøjelsen af at se sit første tog. Og køre i elevator, da hun som storracet hvalp ikke må forcere trapper. Begge dele klaret til UG.

Nu er regnen kommet, og freden har sænket sig.

Gemalen ligger på sofaen og sover til et cykelløb i fjernsynet. Kamelen snorkbobler i sin kurv, og jeg flader ud foran computeren.

Og sådan cirka må de næste dage gerne være. Ganske kravs- og begivenhedsløse.

God påske!


13 kommentarer:

Ellen sagde ...

Det lyder som en påske lige efter mit hjerte: kun lave hvad man har lyst til.
(Det gør jeg nu ret meget efterhånden, men lad det nu ligge ...)
Hvorfor må storracede hunde ikke gå på trapper??

Tina Liel sagde ...

God Påske♥ Skønt at I nu har tid samlet. Nogen gange løber man stærkt ALT for længe og så skal der ferie til for at samle trådene. Tillykke med hunden!Knus

Pia sagde ...

Påske uden de store pligter er også på vores program og vi er i gang med at stornyde :-)
Hvor bliver der båret mange store hunde, indtil må selv.
Der er mere gult der på dit tastatur, en det du viste frem i bloglegen.

Inge sagde ...

Rigtig god påske til jer.. :-) har Maddie efterhånden lært at sove igennem en hel nat., så du også kan få din nattesøvn..??

Stegemüller sagde ...

God påske; det lyder som om, I trænger. Det er så skønt at have tid, der ikke er skemalagt. Det lyder da lidt anstrengende at have fået en hundehvalp?

Liv (pladstilverden) sagde ...

Og jeg håber at det bliver lige netop sådan påskedagene forløber - kravsfri! :) god påske kære midterfrue. Kh. Liv

Lone sagde ...

Du får mig altid til at smile, Frue :-)

Nej storracede hvalpe må ikke gå på trapper, eller lege voldsomt, eller cykle (løbe ved cykel). Det er ikke godt for knoglerne, mens de gror.

Rigtig god påske :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, ikke :-) Det gælder hvalpe, og som Lone så rigtigt skriver i sin kommentar; det er ikke godt for knoglerne, så længe de vokser. Det er en anelse usmart, at de ikke rigtigt kan tåle deres egn grokraft, men sådan er det ...

Tina: Tak i lige måde :-) Ja, det er skønt med ferie og 'flade' dage efter en hektisk periode. Tak og knus tilbage.

Pia: Det er nemlig et godt program - selv om du garanteret alligevel får lavet en hel masse ;-)Ja, vi slæber rundt på de store kræ, så det er et syn for guder! Hihi, og jeg fandt faktisk også både en gul badeand og et gult tandkrus på badeværelset, men overordnet set er det virkelig så som så med det gule her i huset.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Tak i lige måde :-) Hun er meget, meget bedre til at sove, men der er stadig plads til forbedringer ...

Stegemüller: Tak i lige måde :-) Ja, jeg synes virkelig, vi trænger denne gang. Det ER anstrengende at have en hundehvalp. Heldigvis bliver det mindre og mindre, jo større hun bliver.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ind til videre går det i hvert fald planmæssigt med ikke at lave alverden. Tak i lige måde. Jeg håber, I får nogle skønne dage, når tågen nu letter lige om lidt :-)

Lone: Tak :-) Nej, de storracede hvalpe skal man ikke vælge, hvis man vil ud at løbe/cykle med sin hund. Det med trapperne er så ind i mellem lidt upraktisk, men så er det jo godt, at der findes elevatorer. Der var dog nogle, der kiggede en ekstra gang, da Donnaen (der ikke kan lide elevatorer) tog trapperne, mens Maddie og jeg tog elevatorerne. Tak i lige måde.

Susanne sagde ...

Så håber jeg, at dagene er blevet præcis, som I må ønske det. Jeg gik faktisk og sendte jer en tanke i dag, da jeg var på haveinspektion. Nu er de store smukke hindbjergsnegle nemlig fremme igen.

Annemor sagde ...

Er det ikke slik det bør være??
Gjøre som man lyster? Øv, dere har hund, ja ... vel vel. nesten som man lyster.
Påskeklem :)

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Tak, det blev en påske i helt, helt lavt gear - dejligt. Ih, hvor hyggeligt, sådan at blive tænkt på :-) Jeg så faktisk også en hindbær-/hindbjerg/vinbjergsnegl her til morgen, da jeg var ude efter avisen. Men det sker altså meget sjældent, så nu ser jeg næppe nogen igen de næste par måneder.

Mormor: Jo, det er jo altid dejligt, at gøre (næsten) præcis, som man vil, men tit har man jo fået sagt ja til både dit og dat og ender med at blive helt stresset over alt det, man skal nå. Men denne gang kunne vi bare 'flade ud'. Post-påske-klem tilbage :-)