fredag den 11. april 2014

Nye gummistøvler til Fruen med teleskop-armene


Jeg har fået nye gummistøvler.

Ikke fået, men købt selvfølgelig.

De er ret fine, når jeg selv skal sige det.

Faktisk så fine, at jeg ikke rigtigt kan nænne at tage dem på. Hvilket selvfølgelig er ret dumt, for det var jo netop grunden til, at jeg købte dem. At jeg skulle bruge dem, fordi der var hul i de gamle. Fordi jordbesidderstøvlerne simpelthen er så tunge, at det undrer mig, at jeg nogensinde har kunnet gå i dem. Men de var nok også mest indkøbt til 'hvis' og stod bare hjemme på den fædrene farm i sin tid.

Og så fordi, det bliver mere og mere nødvendigt med gummistøvler, når Maddie og jeg er ude at gå tur.

I starten var hun jo kun en lille hvalp, for hvem bare det at gå tur var en udfordring. Nu er hun dobbelt så stor og i høj grad den, der udfordrer mig.

Blandt andet fordi hendes interesse for vand for alvor er ved at blive vakt.

I starten gik hun uden om vandpytterne.

Det gør hun stadig.

Men det levende, rislende vand i bække og grøfter er en helt anden sag. Det er spændende og må udforskes. Hvis ellers man kan komme til det. Og det kan man sommetider, hvis man går tur med mig.

Ind til videre er Maddies tilgang til det våde element præget af en vis forsigtighed, Og de første gange stod hun bare og kiggede på bækken, før hun forsigtigt satte en pote ud i vandet (rettelse: hun gled faktisk) og skyndsomt trak den til sig igen. Men vovsen blev modigere og modigere, og en lille, rislende lavvandet bæk var ikke til at stå for, så Maddie endte med at stå helt ude i bækken, mens Fruen, i den anden ende af den ikke særligt lange hundesnor, fik meget lange arme, idet hun balancerede på bredden i sine, ganske vist ret terrængående, men bestemt ikke vandtætte læderstøvler.

Altså en lidt risikabel affære, som meget nemt kunne være endt med våde tæer. Kunne selv Fruen se.

Men det skulle blive værre endnu.

Ved en anden, noget dybere grøft var Maddie godt klar over, at den skulle hun ikke ned i.

Nix, hun skulle over på den anden side ...

Så dér sprang hun da lige over.

Med den ikke særligt lange hundesnor burde det ikke kunne lade sig gøre, uden at mindst én af os røg i grøften. Slippe snoren kunne der ikke blive tale om. Men på en eller anden magisk måde var jeg pludselig udstyret med mindst tre meter lange arme. Og så stod vi på hver sin side af grøften. Med en temmelig stram hundesnor i mellem os.

Og mens Fruen allerede var begyndt at tænke på, hvor surt det ville være at skulle sjoske de 600-800 meter hjem i pladdervåd tilstand, lykkedes det faktisk hvalpen at springe tilbage uden hverken at rykke mig i eller selv skvatte i vandet.

Hvordan det gik til, er mig stadig en gåde. For grøften er for bred, og snoren er for kort. Det kan ikke lade sig gøre.

Medmindre man har teleskop-arme.

Hvilket man nok ikke kan forvente at have mere end en enkelt gang hver måned.

Hvorfor der fluks er indkøbt nye gummistøvler.



15 kommentarer:

randiglensbo.dk sagde ...

Man opdager mange hidtil skjulte talenter hos sig selv, når man får børn, og jeg kan forstå, at det samme gør sig gældende, når man får en lille hvalp i huset. Hvor ville jeg gerne ha' set jer stå der på hver sin bred ;-) Fine støvler forresten!

NonnasBlog sagde ...

Tillykke med de fine og nyindkøbte støvler! Det må have været et kosteligt syn at se jer gå tur netop den dag :-)! Kenzo går uden om alle vandpytter og små damme, mens han hopper glad og gerne i fjorden. Der er han i sit rette element. Jeg tror også, at han har franske aner, idet man i forgangen tid benyttede labradorer til at hale østersnet ind, har jeg ladet mig fortælle. Rigtig god weekend!

NonnasBlog sagde ...

Tillykke med de fine og nyindkøbte støvler! Det må have været et kosteligt syn at se jer gå tur netop den dag :-)! Kenzo går uden om alle vandpytter og små damme, mens han hopper glad og gerne i fjorden. Der er han i sit rette element. Jeg tror også, at han har franske aner, idet man i forgangen tid benyttede labradorer til at hale østersnet ind, har jeg ladet mig fortælle. Rigtig god weekend!

Ellen sagde ...

Hvor er de flotte! Meget flottere end de armygrønne!
Det lyder som om I har et rigtig dejligt sted at gå tur i umiddelbar nærhed af hjemmet - det er ikke så ringe endda :-)

Inge sagde ...

Hahahaaaaa... Det syn ville jeg så gerne ha oplevet.. ;-) tak for en god fredagsklukker.. Og tillykke med de fine nye gummistøvler.

@ sagde ...

Totalt fede røjsere! I like! :)
Tænker at de der teleskoparme er genialt praktiske. Bare de ikke også kan rense tagrender. Det vil være så nederen!

Kisser sagde ...

Tak for nogle fantastisk gode billeder på min indre nethinde. Som du altså kan beskrive situationer - hos mig danner de flotte billeder.
Flotte gummistøvler :-)

Lene sagde ...

De gummistøvler ser ud til at kunne lave et hop henover bækken :-)

Susanne sagde ...

Med de seje gummistøvler kan du da klare det hele.
Jeg får tit de herligste billeder for mit indre blik, når jeg læser, og de her var altså ret underholdende.

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Ja, mon ikke! Vi har sikkert set ret sjove ud. Tak :-)

Nonna: Tak. Ja, det har sikkert set ret festligt ud :-) Så Kenzo er en rigtig vandhund; pyt med pytter, han vil ha' rigtigt vand. Til at hive østersnet ind - det var da smart. Og god søndag til dig :-)

Ellen: Tak, jeg synes også, de er en del flottere end de kedelige grønne :-) Ja, vi er heldige ikke at have ret langt til flere grønne pletter.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Til gengæld var jeg ret glad for, at der ikke var publikum ;-) Selv tak - og tak.

Liv: Ja, fine nemlig :-) Egentlig ville jeg ikke have helt så meget imod at rense tagrender, hvis jeg kunne slippe for stigen ...

Kisser: Tak. Jeg er altid glad for at kunne bidrage med gode 'billeder' :-) Tak.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ja ikke - med de støvler må man kunne lidt af hvert :-)

Susanne: Det satser jeg helt klart på ;-) Det er jo det dejlige ved at læse, at man danner billeder undervejs. Jeg er glad for at kunne medvirke til underholdningen :-)

Anonym sagde ...

Den manøvre tror jeg at de fleste hundeejere har prøvet... det ser med garanti mere skægt ud end det føles. Men det er formodentlig de færreste af dem der kan beskrive det så afsindigt morsomt...

Vent bare til den forcerer en stejl skrænt med træer på toppen der med fordel kan anvendes til at sno en hundesnor omkring og ikke efterlader dig med andet valg end at forcere samme skrænt til hundens udelte fornøjelse.

Flotte gummistøvler - og jeg håber de holder lidt bedre..

Pia sagde ...

Jeg har smilet under læsningen, fordi jeg selv har prøvet turen for et par år siden da jeg gik tur med den ene af C hunde. C havde sagt uanset hvad er sker, må du ikke slippe snoren. Da hunden så vandet forude hang jeg nærmest som et løst vedhæng i den anden ende af snoren og C råbte slip mor, slip mor, mens hunden drønede ud i det store vand, men der var jeg allerede blevet våd. Heldigvis var det sommer :-)
Med hensyn til dit spørgsmål om farver i sidste indlæg, så nej jeg tror ikke det har noget med alder at gøre, JEG blev bare mættet.

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Hehe, du har måske også? ;-) Tonse ret langt op (eller endnu værre, ned) ad en skrænt, får Maddie jo næppe held til, så længe jeg ikke vil bruge flex-line. Men vi er såmænd også pænt udfordrede, bare vi går hver sin vej om en lygtepæl ...

Pia: Hihi, og DET syn kunne jeg så godt tænke mig at have oplevet. Jeg ser det for mig, hvordan du har hængt der og dinglet som et ikke særlig bevendt drivanker. Godt det var sommer :-D
Ja, man kan jo også nå dertil, hvor man bare ikke orker flere voldsomme farver. Tror jeg ;-)