torsdag den 12. december 2013

Toppen af julehyggen


Nede på torvet, i weekenden, lå toppen af julehyggen og så ikke spor hyggelig ud.

Byens store juletræ knak nemlig, da Bodil for forbi. Det er sådan, det går, når man, belært af tidligere års dårlige erfaringer, virkelig sætter alt ind for at tøjre juletræet. Så knækker det bare i stedet.

Det gav lidt skår i julehyggen.

Allerede tirsdag blev et nyt, flot erstatningstræ stillet op og julehyggen dermed retableret.

I hvert fald hvad det ydre angår for os, der generelt set ikke mærkede ret meget til stormen.

Ganske anderledes ser det selvfølgelig ud for de stakler, som er blevet hårdt ramt af vind eller vand. Dem kan man kun have ondt af.

Forhåbentlig finder de pågældende ud af at rykke sammen, stå trælshederne igennem og trods alt påskønne de vigtigste ting i livet; livet selv, kærligheden og så videre. Måske kan de få en ganske særlig jul, som de vil mindes med glæde.

For julehyggen sidder vel ikke i toppen af et knækket juletræ, et bortfløjet tag eller en oversvømmet stue?

Den sidder et helt andet sted. Er jeg ret sikker på. I vores hjerter. 

Åh ja, det ser lidt højtravende og storhøjtideligt ud på skrift, men altså ...

Så da Donnaen fortalte, at en af hendes veninders forældre havde valgt dagen efter stormen til at annoncere, at de skulle skilles, blev jeg ikke bare ked af det på deres vegne, men fik også sat nogle ting i relief.

For mens materielle skader trods alt kun er, hvad de er; nemlig materielle skader, så er det at meddele sine børn, at man vil skilles, altid trist. At gøre det lige op til jul er endnu værre.

Arme unger. Hvordan skal de få en god jul?

Når ikke bare toppen, men hele julehyggen på den måde er blevet taget fra dem.


Topløst juletræ.

16 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Ja, små problemer, der bare tager toppen af julehyggen, er nok til at komme over. Det er værre med de store og svære ting, der for alvor kaster skygger!

Liv (pladstilverden) sagde ...

Altså helt ude af kontekst, så sidder jeg og lurer på om vi mon bor i nærheden af samme torvetræ...

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Nemlig! Det er bare somme tider, at man lader sig rive med af (medie-)stemningen og glemmer, hvad der er vigtigt, og hver der ikke er.

Liv: He he, det kan jeg jo ikke svare på. Hvis du bor tæt på et midtjysk torvetræ, der knak under Bodil, så er det jo en nærliggende tanke ;-)

Liv (pladstilverden) sagde ...

Nå men det gør vi så, har jeg nu konstateret via bygningerne i baggrunden ;-)

Johanne sagde ...

NEJ - julehyggen sidder hverken i toppen af et træ eller i småkager eller rengøring. Den sidder i at alle er raske, og at man har det godt sammen.
Måske burde de have ventet med at fortælle de stakkels børn om skilsmissen til efter jul - men på den anden side ville det måske være blevet en rædselsfuld jul alligevel.

Annemor sagde ...

Intet materielt kommer opp mot slikt. Det er omtrent som å rase huset rundt barna. Med dem inni.
Arme unger.

Klem :)

Inge sagde ...

Alle tidspunkter er dårlige, til den slags annonceringer, stakkels familie, de ville nok alle hellere ha haft vand i kælderen.

Ellen sagde ...

Jeg tror nu godt nok, at jeg ville have enormt svært ved at finde julehyggen frem, hvis jeg var en af de mange med en oversvømmet stue, men jeg tror du har helt ret i, at det bliver en jul, de aldrig glemmer :-)
Alt er relativt, og hvis der var en, der var druknet i oversvømmelsen, fylder selve oversvømmelsen selvfølgelig ikke ret meget, men når alle har det godt rent fysisk, må det virkelig fylde meget, at ens hjem er ødelagt. Når det er sagt, er det til enhver tid ens pligt over for både sig selv og ens familie at få det bedste ud af situationen, hvor slem den end måtte være :-)
Skilsmisseerklæringen skulle man mene kunne have ventet til efter jul, men hvis parret ikke har tænkt sig at være sammen juleaften, kan jeg godt se nødvendigheden i at meddele det inden.
Siger du altid knak? Gør alle det, hvor du bor? Det lyder helt forkert i mine ører :-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Der kan man bare se. Hvor hyggeligt! Det giver jo meget bedre muligheder for at danne en LEAN-kagebage-klub. På den anden side tror jeg efter dine 17 plader igår ikke længere på, at dit behov er særlig stort :-)

Johanne: Sådan er det nemlig :-) Jeg synes også umiddelbart, at de skulle have ventet til efter jul, men som du skriver; det var måske blevet rædselsfuldt alligevel.

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Nej, det gør det materielle nemlig ikke. Stakkels unger, ja. Klem tilbage :-)

Inge: Du har ret; det er aldrig et godt tidspunkt. Og ja, de havde helt sikkert foretrukket en oversvømmelse.

Ellen: Det ville jeg da også. Jeg ville nok tude i flere dage. Men så ville jeg - tror jeg da - nok prøve at hanke op i mig selv og få, som du skriver, det bedste ud af situationen. Jeg ved ikke, hvad omtalte familie gør juleaften. Foreløbig bliver moderen boende, til hun kan finde noget andet. He he, jeg siger kun knak, hvis der er tale om store ting som flagstænger og store træer, og kun hvis det af en eller anden grund skal tilføres lidt ekstra drama. Små ting knækker, og det er der ingen dramatik i. Jeg tror, at det alene er mig, der er lidt underlig lige på det område ;-)

Susanne sagde ...

Kend den på knækket :-) Jeg hæftede mig også ved ordet. Men tingene er jo forskellige fra den en landsdel til den næste.
Den gør ondt. Både den med vandet og den med skildsmissen. Vores datters veninde fik beskeden af sine forældre dagen efter sin konfirmation og følte pludselig, at dagen havde været en lang løgn. Der er vidst aldrig det perfekte tidspunkt.

Fruen i Midten sagde ...

Uf! Nej, der er aldrig en perfekt dag til at annoncere en skilsmisse. Jeg håber dog, at din datters veninde en dag vil kunne se, at hendes forældre gjorde, hvad de kunne for at gøres hendes konfirmation til en god oplevelse. Som også skrevet til Ellen, tror jeg bestemt ikke, at 'knak' er et landsdels-fænomen. Det er bare mig, der er lidt forelsket i 'knak' og 'sprak' fremfor knækkede og sprækkede ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Det kan ikke have været sjovt. Hverken vand til livet eller store omvæltninger i livet. Min umiddelbare tanke var også, at man måske kunne have ventet til efter jul... men så igen, stemningen havde nok været mat og ret uægte, medmindre man var rigtig gode skuespillere...

Rejen sagde ...

Skilsmisse er aldrig sjovt, jeg taler af erfaring, og det er trist at det lige er op til jul. Juletræet uden top kunne måske godt være blevet stående, det er måske i småtingsafdelingen i forhold til de familier der er blevet oversvømmet.

Fruen i Midten sagde ...

Mia: Nej, det må altsammen være forfærdeligt, på hver sin måde. Det kunne åbenbart ikke vente, selv om moren ikke når at flytte før jul.

Rejen: Det gør ligesom skilsmissen en tak værre, at den skulle offentliggøres lige op til jul. Juletræet har absolut kun symbolsk betydning. Man kunne have valgt at fjerne det helt, men at lade det så knækket og symbolisere 'knækket' eller 'ødelagt' jul ville dog også have været ganske stemnings-ødelæggende.

Rejen sagde ...

Du har ret, men så kunne man bare have fjernet knækket, men det har sikkert været lige så dyrt som et nyt træ. ;-D