mandag den 9. december 2013

LEAN i brunkager


Gemalen skulle igen afsted med sin mountainbike. Jeg havde egentlig mumlet noget om at tage med og køre til et julemarked i nærheden, men gad alligevel ikke rigtigt, da det virkede hundekoldt. Og Donnaen gad da slet ikke, så jeg blev hjemme og lovede at bage brunkager imens.

Det viste sig så, at Donnaen godt gad en tur i byen for at købe julegaver, så vi susede afsted og fik da også klaret nogle få gaver. Men da det virkelig var præcis så pivkoldt, som jeg havde fornemmet tidligere, gik gassen ret hurtigt af ballonen, og vi skyndte os hjem igen.

Og mens Donnaen pakkede julegaver ind, gik jeg i krig med brunkagerne.

Det gik skam fint.

Men det kommer hvert år bag på mig, hvor superkoncentreret og effektiv, jeg skal være for at følge med ovnen og få det hele til at gå op i en højere enhed. På samme måde tænker jeg hvert år, at det må jeg altså huske til næste år, så jeg ikke styrter febrilsk rundt om mig selv.

Jeg burde virkelig have en LEAN-ekspert til at strømline mine rutiner.

For eksempel kunne jeg jo med fordel skære alle dejpølserne ud på forhånd. Men gør jeg det? Nix, jeg smækker den første plade i ovnen, så snart den er fyldt.

Og så går den vilde jagt derfra. For jeg kan dårligt nok nå at fylde den næste plade, før den første skal ud. Og når nummer to plade skal ud, skal nummer tre plade helst være klar. Men det vigtigste er i virkeligheden, at bageristen er tom, så kagerne kan komme af pladen, mens de stadig er en lille smule bøjelige og ikke splintrer i tusind stykker, når jeg rammer dem med paletten.

Det meste er selvfølgelig rutine. Som jeg aldrig opnår at få. For jeg bager stort set kun småkager til jul og ellers ikke. Derfor kan jeg bare lige følge med, så længe alt går fuldstændig planmæssigt.

Det gør det bare ikke. Går planmæssigt altså. Hvis jeg ikke kan skære brunkagepølserne ud i pæne skiver, men skal bruge tid på at samle hver enkel brunkage af to eller flere dej-brikker, så begynder det altså at skride. For ovnen stopper jo ikke bare fordi, jeg ikke kan følge med.

Og da jeg ikke har øjne i nakken, er der overhængende fare for brændte brunkager. Især fordi jeg glemmer at kigge i ovnen, når jeg koncentrerer mig om de drilske pølser.

Så vågner jeg pludselig op, kigger i ovnen, og kagerne kunne med fordel have været ude 20 sekunder tidligere, men er stadigvæk fine, hvis de bare kommer ud NU. Hvorefter jeg konstaterer, at grillhandskerne igen ligger i den forkerte ende af køkkenet. Som - bevares -ikke er stort som en balsal, men nok kun fire-fem skridt langt. Men frem og tilbage er det hele otte-ti skridt - og kritisk i forhold til svedne brunkager.

Bedre bliver det så heller ikke af en ovn, som kun bager næsten jævnt. I det bagerste højre hjørne ligger der derfor altid mindst én brunkage, der har fået lige rigeligt. Men pyt, de blev lagt fra på en tallerken til Gemalen, som sagtens kunne spise både dem og mange flere, da han kom hjem igen.

Og nu har jeg lagt dej til pebernødder. De er heldigvis lidt nemmere at have med at gøre.

Rimeligt vellykkede brunkager.

15 kommentarer:

overleveren sagde ...

Nu ved jeg hvorfor min mor altid har nægtet at lave sine egne brunkager. Det lyder hektisk og noget som jeg ville få meget vanskeligt ved at gennemføre uden at smadre et eller andet på min vej.

Respekt herfra... håber de smager godt selvom ovnen fik brændt et par hjørner hist og her..

Liv (pladstilverden) sagde ...

Hahaha, ja ved du nu hvad... det lyder super-stressende og beskriver nok også hvordan jeg hver gang oplever dét at skulle lave noget som helst i et køkken. Så du er ikke alene. Skal vi lave en LEAN-i-køkkenet-søges-klub? God appetit med brunkagerne.
Kh. Liv

BedstesBlog sagde ...

De ser superlækre ud, så de er sikkert alt besværet værd :-)
Jeg har ikke bagt noget endnu, men måske i morgen?

Inge sagde ...

Det er præcis derfor jeg køber mine brunkager... eller får min mor til at lave dem. :-)

Rejen sagde ...

hihi, brunkager har jeg ikke prøvet endnu, men lyder lidt som mine vaniliekranse. ;-D

Ellen sagde ...

Jeg kan så tydeligt se dig for mig, stressende forvildet rundt og lede efter grydelapper
Jeg synes ikke det er ovnen, der er problemet, men bageristkapaciteten, som man burde levere to af med nye komfurer.
Jeg lavede nemlig alle tre plader, inden jeg satte den første i ovnen og var vældig stolt af min rationaliseringsevne, indtil jeg manglede en bagerist ...
Når jeg køber nyt komfur, hvad jeg gør til januar, gemmer jeg den gamle rist!

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Det er lidt hektisk. Men det er jo kun, fordi jeg absolut vil følge med ovnen. Jeg kunne jo bare lade være ;-) De smager vældig godt.

Liv: Jep, sådan en klub må vi danne. Tænker, at det kan blive pænt stor ;-) Tak.

Randi: Ja, de er da så :-) God fornøjelse med bageriet i morgen.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Jamen det må jo kunne læres. Når både din mor og min mor kan :-)

Rejen: Ja, det er sikkert det samme cirkus :-) Jeg har til gengæld ikke prøvet vanillekranse, netop fordi det ser lidt vildt ud, når dejen skal køres gennem kødhakkeren.

Ellen: Nej, det er ikke ovnen, der er problemet. det er alt det andet, der skal nåes på de 6-7 minutter, det tager at bage en plade brunkager. Og jeg har faktisk to bageriste. Ellers kunne det slet ikke lade sig gøre. Ja, jeg burde også i det mindste gøre de første tre plader klar. Så var der også bedre tid til aat skære resten. Der er bestemt plads til forbedringer :-)

Lone sagde ...

Hihi - jeg kan sagtens følge dig. Jeg har netop været igennem samme procedure bare med vaniljekranse :-) Selvom man VED, men skal huske, hvor man har lagt grydelapperne, er de pist forsvundet, når man står og skal bruge dem.
Småkagerne har det også med at falde gennem risten, når man lægger dem til afkøling. Det er ikke ligefrem en scene med hyggelig, afslappende julebagning, når vi går i køkkenet :-D

Pia sagde ...

Det lyder meget bekendt, jeg stiller dog uret, selvom det også snupper lidt af tiden, men ellers går det da galt for mig. Småkagebagning kræver en rist- og pladekapacitet som jeg heller ikke er i besiddelse af, jeg vil nemlig også gerne følge med ovnen.

Fruen i Midten sagde ...

Lone: Hi hi, heller ikke den rene glansbilled-idyl hjemme hos dig ;-)

Pia: Mit æggeur er simpelthen ikke præcist nok til så korte bagetider, så det ville være til mere ulempe end gavn at bruge det. Og hvis jeg endelig havde både plade- og ristkapacitet nok, så ville jeg mangle bordplads ... :-)

NonnasBlog sagde ...

Det lyder ret så stressende. Det er derfor, jeg køber bagerens brunkager. I mit hjem sendte vi kagedåser og opskrift til bageren, og dåserne kom fyldte hjem igen, godt tapede til.
Bageren gør det så glimrende, så kan jeg koncentrere mig om Luciabrød og pebernødder :-)! Jeg ved ikke, om et LEAN-kursus ville hjælpe på mig!
God onsdag!

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Det er jo kun stressende FORDI jeg gør det stressende. Hvis jeg bare lod den tomme ovn vente, til næste plade var klar, så behøvede jeg jo ikke stresse rundt ;-) Det lyder som virkelig god bagerservice. Det findes vist desværre ikke mere. Uhm, Luciabrød er også godt, men indgår af uransagelige grunde ikke i vores julerepertoire. Også god onsdag til dig :-)

Annemor sagde ...

Jeg tror brunkager må forsøkes, nå har jeg lest så mye om dem, Kan hende jeg klarer å få det til?
Klem Og vakker dag :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, måske skulle du prøve :-) Ellers må du bage nogle norske klejner. De smager også fantastisk. Klem tilbage og dejlig dag til dig også :-)