onsdag den 30. oktober 2013

Små frøer og store fisk


Gemalens cykelløb betød, at der ikke var mulighed for de helt store ekspeditioner hver dag.

Men mindre kunne også gøre det.

Små og nære udflugter.

Den allermindste gjaldt stedets øko-pool. Det var en lille fin dam med fine åkander, hvor man gerne måtte bade, hvis man ikke gad den konventionelle pool. Men receptionisten behøvede kun at sige 'watersnakes' en enkelt gang for at overbevise Donnaen og mig om, at det behøvede vi altså ikke at prøve. Til gengæld var det sjovt bare at gå derop og se på frøerne.  Indrømmet, det havde nok været endnu sjovere, hvis Donnaen kun havde været fire og ikke knap 14 år. Hun syntes, at moderen var en anelse åndsvag, men overgav sig dog alligevel og lod sig fascinere af frøerne.

Kom man gående lidt hurtigt, fortalte en række hurtige plop-plop om frøerne, der sprang så hurtigt i vandet, at vi knap nok nåede at se dem. Og i begyndelse kunne vi faktisk ikke se en eneste, men efterhånden lærte vi at sætte os ned på 'badebroen' og vente. Så var der pludselig mange. De kravlede op på åkandebladene og sad, så der og kiggede. Eller de havde siddet der hele tiden, uden at vi lagde mærke til dem. Gjorde vi så en pludselig bevægelse, fægtede med armene eller rejste os op, sprang frøerne lynhurtigt i vandet. Altså, bortset fra et par stykker, der bare sad og dovnede. Og det kunne vi jo ikke have. Så vi var simpelthen nødt til at plukke et langt aks og så forsøgsvis først vifte lidt med det i retning af de dovne frøer og til sidst stikke lidt til - nej, ikke til frøerne; sådan er vi ikke - men til åkanden, de sad på. Og så måtte selv den dovneste frø overgive sig og plumpe i vandet.

En dag var Donnaen og jeg ude at gå i området bag 'vores' resort. Der lå forskellige landejendomme, hvoraf nogle så virkeligt usle ud, og andre var mere velholdte. Der gik masser af får,og en enkelt gik ude på vejen. Da vi nærmede os, var det dog godt klar over, hvor det hørte til og møvede sig skyndsomt tilbage gennem det hul i hegnet, det var kommet ud af. Så stod det der på den rigtige side af indhegningen og så uskyldigt ud, men det varede nok kun, til vi vendte ryggen til.

Vi inspicerede også korkege, som voksede rigtigt mange steder. Jeg aner ikke, hvad man gør ved barken, men noget radikalt må man gøre, for det føltes som ret almindelig bark at røre ved og overhovedet ikke som prop-materiale. Til gengæld var det nemt at se, hvor meget bark, man kan høste, da mange korkege stod med bark i to nuancer. Mørk eller rødlig forneden, hvor der var afbarket, og mere grå længere oppe. Der var skrevet tal på de allerfleste træer, og vi undrede os lidt, indtil Donnaen kom med den indlysende forklaring: Det var selvfølgelig årstallet for sidste høst eller afbarkning.

Og så er lokale supermarkeder altid et hit, når vi er på ferie. Selv om vi var langt ude på landet, var der jo alligevel et kæmpestort supermarked i den næst-nærmeste by. Hvor vi brugte lang tid på at kigge på brød og kager, på slagterafdelingen og ikke mindst på afdelingen for fisk og skaldyr. 

For provinsjyder som os er det simpelthen mageløst, hvad man kan købe i sådan en fiskeafdeling i et udenlandsk supermarked. Så vi glor på skaldyr og krabber, snegle og blæksprutter, og små og kæmpestore fisk. En særlig attraktion var nogle drabelige hav-monstre på is i en montre for sig. Nogle aflange (som ål?) bæster med de mest morderiske tænder jeg længe har set. Måske var de en speciel delikatesse. Måske bare en fisk, portugisere spiser hver torsdag? Jeg aner det ikke, for min viden om fisk er endnu mindre end min viden om ørne. Det vil sige nærmest i minus. Efter at have gyst over hav-monstrene var det godt at kunne grine af en slags klipfisk i størrelse XXXXL, tørrede (og saltede?) fiskefileter på mere end en meter. De gav anledning til nogen diskussion om størrelsen på portugisiske stegepander ... 

På den måde går der nemt en time med at købe en liter mælk, et brød og lidt pålæg.


Portugisisk havmonster.


12 kommentarer:

Mia Folkmann sagde ...

Uf, ja de ser helt uhyggelige ud, men det gør de almindelige ål vel egentlig også. De har dog ikke helt så store tænder..

Jeg kunne nu godt forestille mig, at de smager godt.. ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mia: Tror du virkelig, at en, der ser SÅ sur ud, kan smage godt? Ja, det må den vel gøre. Ellers var der jo ingen grund til at have den liggende til salg :-)

Rejen sagde ...

Jeg synes det er sjovt at kigge på frøer og tudser. Fisken er nu ikke særlig køn, men mon ikke den smager godt. ;-D

Inge sagde ...

Selv grimme fisk kan smage godt.. :-) mon ikke også havmonsteret var spiselig.

randiglensbo.dk sagde ...

Det er så spændende at gå og kigge på varerne i supermarkeder og på markeder i udlandet. Det kan man godt bruge lang tid på.

Fruen i Midten sagde ...

Rejen: He he, det er garanteret noget Jimmi har lært dig ;-) Det gør den jo nok, ellers var den vel ikke til salg i en fødevareforretning.

Inge: Jah, det er rigtig nok. Mange lækre fisk er jo i virkeligheden enormt grimme :-)

Randi: Åh ja markeder! De er de rene slaraffenlande :-) Desværre er jeg rigtig dårlig til at opdage, hvor og hvornår de afholdes.

Annemor sagde ...

Det var da et best i fiskedisken. Men jeg tror også at smaken er god. Man skal da vel ikke bare gå etter et vakkert ytre??
Frosk er underholdende .
Mormorklem :)

Pia sagde ...

Det er jo et rent slaraffenland hvad dyreliv angår. Fantasi og lidt barnlig begejstring krydrer alle oplevelserne. Jeg har selv stået og beundrrt frøer og en snog på samme måde her på Lolland. Det er altid interessant at se hvad der sker.

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Nej, det gælder nok både mennesker og fisk, at det ikke er det ydre, der tæller :-) Klem tilbage.

Pia: Netop; kan man holde fast i den barnlige begejstring og fantasien, kan man jo opleve en masse de allerfleste steder :-) Jamen, de er altså også sjove at kigge på.

@ sagde ...

Årh hvor altså herligt! ; )

Ellen sagde ...

Kunne du virkelig lade være med at købe nogle af de fisk til aftensmaden? Jeg ville ikke have kunnet ... :-)

Jeg bruger altid enormt lang tid på supermarkeder i det store udland - der er næsten altid behov, der opstår, fordi der er masser af spændende ting, man ikke kan få derhjemme.

Fruen i Midten sagde ...

Liv ;-)

Ellen: He he, jeg havde egentlig skrevet, men slettede så igen, at jeg altid mister evnen til at lave mad, når vi holder ferie. Vi slæber også tit ting og sager med hjem fra supermarkeder i det store udland, men gjorde det dog ikke denne gang.