onsdag den 2. oktober 2013

Og så fik kassedamen lige et knus


Hvis jeg kunne slippe, ville jeg nok aldrig købe ind.

(Ja, jeg ved godt, at der findes netbutikker, men det er jeg jo alt for ustruktureret til at kunne benytte).

Jeg synes, det er noget bøvl. Især i tidsrummet fra klokken cirka fire til kvart i seks. Hvor det foretrukne supermarked er fyldt til bristepunktet, hvor parkeringspladsen er overfyldt, hvor til- og frakørslerne til parkeringspladsen er blokeret, og trafikken i det hele taget er håbløs. Derefter tynder det ud i kundemængden, da tilsyneladende næsten alle andre spiser aftensmad klokken seks. Sharp. 

Så jeg trækker den mest muligt. Og det passer faktisk fint med alle Donnaens gøremål. Hun bliver afleveret, og jeg handler. Og så går det for det meste nogenlunde  gelinde.

Hvis altså ikke, der er en handlende, der skal 'se på en mælk'. Tager sig god tid til at overveje, om det nu skal være sød-, let-, mini- eller måske endda skummetmælk. Og skal det mon være økologisk eller discount eller noget midt i mellem. Skal det bare være fra Arla, eller er det sjovere med mælk fra et af de små mejerier? Når det sker, er jeg ved at få svip. For hvor svært kan det være? Og det er jo altid en kunde med en stor indkøbsvogn. Som blokerer det hele i det alt for lille bitte hjørne, der er sat af til mælkeprodukter. Så jeg bare ikke kan få fat i mine fire liter minimælk og to liter A38 og komme videre.

Ved kassen vælger jeg med usvigelig sikkerhed den kø, hvor nogen foran mig har glemt at veje deres grøntsager, eller samtlige stregkoder er krøllede, eller kassestrimlen har sat sig fast, og det hele bare tager en krig. Vælger jeg selvbetjening, er det til gengæld mig, der har glemt, at jeg har en flaske vin med (og derfor skal godkendes af en servicemedarbejder), har krøllede stregkoder (og derfor skal hjælpes af en servicemedarbejder) eller får et uforklarligt stop (og derfor skal hjælpes af en servicemedarbejder).

Men igår bød så på en af de små, sjove og fine oplevelser, som man alt for sjældent oplever, og som man derfor kan - og skal og bliver nødt til - at leve højt på længe. 

Mens jeg står og pakker varer, kommer en servicemedarbejder (der er en del i den butik) hen til kassen med en frustreret kunde: Om nogen har set en bilnøgle? Næh, det er der jo ingen, der har, for tabte bilnøgler bliver normalt bare h-e-l-t væk.  Ærgerligt ærgerligt.

Alle omkringstående var således allerede ved at trække på skuldrene, og tænke 'godt, det ikke var mig', da miraklet sker, og kundens tabte bilnøgle materialiserer sig ud af intetheden og ligger og gør opmærksom på sig selv bag stolen hos den næste kassemedarbejder.

Hurra!

Og kunden, han blev så glad, at han gav servicemedarbejderen et kæmpeknus (okay, det så bare bedre ud med kassedame i overskriften). Den befippede servicemedarbejder blev rød i hovedet, men også glad. Kassedamen blev glad, og kunderne omkring blev glade, og lige pludselig snakkede alle glade med hinanden.

Og gik smilende derfra. Og tog hjem og fortalte deres familier om episoden over aftensmaden. Og alle grinede lidt og blev i bedre humør. Og ringede til deres gamle far, som blev så glad for en uventet opringning, at han snakkede venligt til sosu-hjælperen, der skulle lægge ham i seng. Og sosuhjælperen gik glad derfra. Og og og. 

Nåh nej, det, ved jeg forresten ikke, om skete.

Men jeg blev i hvert fald glad og kan nu igen holde til at købe ind et par år.





18 kommentarer:

Inge sagde ...

Ja der skal så lidt til, for at vende en stemning.. :-)

BedstesBlog sagde ...

Den slags små positive hændelser løfter lige den grå hverdag :-)

Randi

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja, det er faktisk forbløffende så lidt, der skal til :-)

Randi: Det gør de nemlig :-)

M.S. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
M.S. sagde ...

Sikke en dejlig historie at læse. Sidder og smiler:)
Jeg er jo handikappet og kan derfor handle om morgnen når ungerne er afleveret i skole. Der er aldrig ret mange mennesker men dem der er har som regel travlt med at komme på arbejde, gætter jeg. De skal også kun ha' en eller to ting så jeg lader dem gå foran mig i køen. Jeg har jo for det meste en vogn og har ikke travlt. Nej nej, jeg er ikke bedre end andre men det gør mig glad når andre bliver glade og der skal så uendeligt lidt til:) Ha' en dejlig dag og tak for en dejlig historie:)

http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2013/09/fotobog-og-en-give-away.html

Stegemüller sagde ...

En kæde af glæde, mere skal der faktisk ikke til. Jeg kan godt lide, at du selv digter lidt videre på historien om hvad der kan ske ude i de små hjem.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Jeg er sikker på, at de travle kunder sætter stor pris på at få lov at komme før dig. Og det giver altid en god mavefornemmelse at glæde andre. Tak i lige måde og selv tak :-)

Stegemüller: Næh, det skal der nemlig ikke. Tak, det kunne jo ske. Måske ;-)

Annemor sagde ...

Ah ... det var en herlig historie. Og så KAN du handle inn uten møde, i fall det verste skulle skje (kø) kan du bare tenke på den gangen da kassadamen fikk et knus :)
Ha en vakker dag :) Mormorklem hører med :)

Øglemor sagde ...

Sikke en fin historie. Og det er vitterligt ikke meget, der skal til for at vende sure kø-minder til hyggelig småsnak. Godt, at nøglerne dukkede op, at servicemedarbejderen fik et knus, at snakken gik i de små hjem, og at SoSu-medarbejderen fik et par venlige ord med på vejen ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Tak :-) Ja, er der kø, vil jeg bare tænke på netop den episode (og prøve at holde humøret oppe). God aften til dig og klem tilbage.

Øglemor: Tak :-) Næh, det skal der ikke. Heldigvis kan man sige; bare ærgerligt at det sker så sjældent. Ja ikk' - he he ;-)

Ellen sagde ...

Det er ikke ligefrem hver dag, man får sådan en oplevelse, men til gengæld husker man den, lige til den næste af slagsen kommer og 'overskriver' den.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg stornyder at kunne handle uden for myldretiden - jeg valgte også altid den forkerte kø eller fik den servicemedarbejder, der ikke kunne finde ud af at skifte bonrullen ud :-D

Rejen sagde ...

Det er dejligt når der er god stemning ved kassen, jeg har det også med at vælge de "forkerte" kasser at stå i kø i. ;-D

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det må altså også være skønt at kunne vælge at handle på et andet tidspunkt end alle andre. På de tidspunkter, hvor der er mindre tryk på, er det også som om, kassemedarbejderen har mere styr på tingene ;-)

Rejen: Det er nemlig fint, når man slipper for den almindelige vrisne stemning. Mærkeligt som vi alle vælger de 'forkerte' kasser ;-)

Tina Liel sagde ...

Åh hvor dejligt at der kom en god oplevelse ud af det. HADER også at købe ind men ganske rigtigt kan en lille positiv oplevelse gøre det hele godt. Og måske har du ret omkring hvad der skete bagefter - tit spreder positive oplevelser sig som ringe i vandet! Knus

Ellen sagde ...

Jeg har en tilføjelse: Jeg må indrømme, at jeg dengang jeg var arbejdsramt, var virkelig irriteret på pensionister, der handlede i myldretiden og så var 100 år om at tælle 68,50 op i småpenge. Bare for at tage et eksempel. Og jeg forstår det heller ikke - når nu de har hele dagen og kan handle i fred og ro, hvorfor pokker så komme mellem 16 og 18? Jeg har sågar oplevet en gammel dame stå bagved mig og brokke sig over køernes og kassedamernes langsommelighed. Da måtte jeg altså vende mig om og spørge, hvorfor pokker hun så ikke havde været her på et tidspunkt, hvor vi andre, der havde et job at passe, var afskåret fra at kunne handle.
Hun klappede bare surt i, men jeg så en del smil hos andre i køerne.

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Der skal nemlig ikke så meget til. Og man kan aldrig vide, vel? ;-) Knus tilbage til dig.

Ellen: Jeg var lige ved at skrive et eller andet i den retning til din første kommentar ;-) Ja, hvorfor pokker skal de handle i myldretiden??

NonnasBlog sagde ...

En rigtig god beskrivelse af, hvordan det kan være at handle ind, når man skal skynde sig. Og en næsten eventyragtig stemning i sidste halvdel af indlægget pga din videredigtning :-)! Værd at tænke over!
Jeg nyder at kunne handle ind uden for myldretiden, men det er ikke altid, jeg når det. Pensionister har nemlig også travlt :-)! God fredag!

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Tak. Og ja, nymodens pensionister har jo næsten lige så travlt som det arbejdende folk. I det mindste gør du og Ellen, hvad I kan for at handle uden for myldretiden. Tak for det og god weekend til dig :-)