onsdag den 22. februar 2017

The Peak


Med mobilen forsvarligt anbragt i tasken gik vi ud for at slå nogle timer ihjel.

Målet var The Peak, Hong Kongs svar på Himmelbjerget.

Først med metroen fra 'vores' station, Tin Hau, til Admiralty, hvor vi skulle ud og finde The Peak Tram for at komme op på bjerget.

Hong Kongs metro-system er virkelig let at benytte, men der er lige et par småting, man skal lære, for at det hele spiller. Blandt andet at der kan være rigtigt mange udgange fra en given metro-station, og at det derfor ikke er helt lige meget, hvilken man benytter. Giver man sig tid til at stoppe op og studere de mange skilte, der er på stationen, er der dog nok 95 procents chance for, at der er henvist til netop den attraktion, man er på vej ud for at se.

Det skulle vi lige finde ud af på den hårde måde, for selvfølgelig fløj vi bare op fra undergrunden og havde derefter overordentligt svært ved at finde vej. Først stod vi en dyr mall, hvor venlig mall-official fortalte, at vi bare skulle tage rulletrapperne op og gå gennem lobbyen på Hotel Shangri-La, så ville vi være på rette vej. Han må nødvendigvis have sagt noget mere, for først kunne vi slet ikke finde hotellet, og derefter var vi ikke sikre på, i hvilken retning vi skulle igennem lobbyen.

Til gengæld fandt vi et pænt hotel-toilet, og den slags er altid rart, når man er på sightseeing i ukendte områder.

Det lykkedes dog til sidst at finde hen til den nedre station for den lille bjergbane. Fruen måtte da konstatere, at hun muligvis burde have taget højde for, at det var søndag, hvorfor alle, der altså ikke var til marathon, skulle besøge The Peak. Køen var lang. Meget lang. En lang slange, der bugtede sig ud af stationen og hen ad fortovet. I starten stod vi i sol, hvilket var ret ulideligt varmt, da vi stadig var i vores rejsetøj.

Inde på stationen kunne vi se, at folk kun blev lukket frem til perronen i portioner. På den måde var vi sikre på at komme til at sidde ned. Troede vi. For da vi endelig hoppede ombord, var der lukket præcis så mange ind, at de, der ikke kunne få en siddeplads, i det mindste havde noget at læne sig op ad. Og det var så os.

Turen op var meget stejl, og det var begrænset, hvad vi kunne se fra vores ikke specielt komfortable ståpladser. Men helt oppe, altså helt oppe på den øverste udsigtsplatform, var der en formidabel udsigt.

Virkelig formidabel.

Hele Hong Kong lå under os, og vi kunne nu for første gang få et indtryk af, hvordan byen hænger sammen. Med The Island, hvor vi stod, på den ene side og Kowloon på den anden side af Victoria Harbour og Kowloon Bay. Smukt og fascinerende på samme tid med de mange hundrede (tusinde?) skyskrabere og det blå, blå vand i midten.

Lige under os lå bydelen Central med Financial District og skyskrabere, der kappedes om at være fantastiske. Mest imponerende er Bank of China Tower. Det er ikke den højeste bygning, men den flotteste med et meget specielt design bestående af trekanter.

En audioguide kunne fortælle om de mest spektakulære bygninger, men det var simpelthen mere, end jeg kunne tage ind på det tidspunkt, så den blev droppet, og vi søgte - efter et kaffe-stop - ned igen. Køen ned var ikke helt så lang, men vi endte igen med at stå, og vel nede, brugte vi en del tid på at finde stationen, som endte med at være Central og slet ikke Admiralty, hvor vi var stået af ...

Til gengæld kunne vi finde ud af at tage hjem til Tin Hau og hotellet, og nu havde klokken passeret 14, så vi kunne få vores værelse. Det lå på 14. sal og havde en udsigt, der også var virkelig, virkelig flot, så vi smed jakker og sko og kravlede op i vindueskarmen og sad så lidt der og glanede, mens vi skiftedes til at sige Wow!


Room with a view.
Udsigten fra The Peak ses her.

15 kommentarer:

Ellen sagde ...

Det er da virkelig a room with a view i højeste potens!
Du er bare så god til at beskrive med ord alene, men en sjælden gang kunne jeg godt tænke mig et billede eller to i stor størrelse ... dette er en af de gange ... men beskrivelsen af dine oplevelser (og trængsler) er ubestrideligt til topkarakter alligevel :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, det var det virkelig. Du kan jo altid klikke billedet stort. Men jeg forstår da udmærket, hvad du mener. Nu har jeg lagt mig fast på formen, og så bliver det sådan, basta ;-) Også selv om Hong Kong sagtens kan trække 100 store billeder (så burde jeg dog nok have et ordentligt kamera). Tak - alligevel :-)

Mette sagde ...

Wow bare wow:) Enig med Ellen - du er rigtig god til at beskrive så man føler man er der. Jo, ville da være fint med billeder men du skriver så fint levende, at det er okay:)

Inge sagde ...

Hvor er det sjovt at læse om jeres Hong Kong tur og oplevelser. Jeg var der sidste gang i 1997 kun nogle få uger før UK overdrog HK til kineserne, jeg kunne så meget tænke mig at komme tilbage. :-)

www.skøreliv.dk sagde ...

Ja, WAUW!! ❤️

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ret meget wow, ja. Tak, kære Mette :-)

Inge: Ih, det kunne også være meget spændende for dig at se det igen. Gad vide, hvor meget, du ville kunne kende. Nogle steder ser det ud til, at der er voldsom fart på byggeriet. Fx tror jeg ikke, du ville kunne kende ret meget på turen ind fra lufthavnen. Her er vildt mange højhuse nogle steder, og de ser meget nye ud :-)

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Nemlig! :-)

Inge sagde ...

Jeg er sikker på jeg ikke ville genkende turen fra lufthavnen, da den lufthavn man flyver til nu, ikke er den samme som dengang. Som jeg husker det, var de i fuld gang med at bygge den nuværende lufthavn. Vi fløj ind til en stort set midt i byen, vi var i hvert fald nede mellem højhusene v. indflyvningen, det var vildt syret at sidde i et fly og kigge ind af folks vinduer :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Haha, nej så kan du helt sikkert ikke genkende noget som helst ;-) Gys, det må have været mystisk at lande mellem højhusene! Nu ligger lufthavnen ude mod vest, cirka en halv times kørsel med The Airport Express fra byen. Jeg tror, det er på inddæmmet/opfyldt land. I samme retning ligger Disneyland, som også er nyere end dit besøg.

monicastage sagde ...

hvor lyder det bare godt med en mor-datter tur - og til sådan et eksotisk sted ! Sådan at sidde der sammen i vindueskarmen on the top of the World nærmest...

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Det er nemlig ret så hyggeligt at være afsted bare os to :-) Og det var også en ret så fin vindueskarm at sidde i :-)

/ks sagde ...

Åh hvor er det bare godt at I fik et hotelværelse med vindue - og udsigt tilmed :-D

Annemor sagde ...

For en tur og for en utsikt.
Nyt :)
Klem

Lene sagde ...

I er gode til at opleve og du er god til at beskrive både trængsler og højdepunkter. Sikke en udsigt I havde.

Fruen i Midten sagde ...

KS: Det var godt. Men ellers var jeg også blevet meget sur, for jeg havde nemlig specifikt bestilt værelse med harbour view. Men om vi fik værelse på 4., 14. eller 24. sal kunne jeg ikke vide, men 14. var okay :-)

Mormor: Du kan tro, at vi nød det :-) Klem sendes retur :-)

Lene: Jamen, vi øver os skam også :-) Jeg synes, det er vigtigt at opleve mest muligt - også de mindre ting. Tak :-) Ja, det var en virkelig fin udsigt.