fredag den 24. juni 2016

Mangel på omtanke og rullende fortove


Engang i mellem overrasker jeg virkelig mig selv.

Og ikke på den gode måde ...

For jeg besidder åbenbart en imponerende portion mangel på omtanke, som en gang i mellem giver sig lidt uheldige udslag.

Som da vi forleden skulle besøge Den Gamle By i Aarhus.

Sidste trin i tretrinsraketten i forbindelse med min mors fødselsdag. La grande finale.

Vejret var godt, og både Donnaen og Morfar tog også med.

Parkeringspladser var der ikke mange af, men vi var heldige og fandt en i rimelig afstand fra indgangen, fik vores billetter og et lille kort over byen og begav os afsted.

- Hvad vej skal vi? spurgte Morfar.

- Til venstre, afgjorde jeg efter at have konsulteret kortet. At kortkiggeriet ikke havde gjort mig meget klogere, sagde jeg ikke højt.

Ved at gå til venstre - og derefter til højre - kom vi først til den ældste del af byen.

Og det gik op for mig, at de gode gamle dage ikke just var præget af plane flader og rullende fortove ...

Her var mildt sagt ujævnt!

Hvilket selvfølgelig er meget autentisk, men også meget, meget lidt smart, når man er dårligt gående.

Og selv om hverken min mor eller far ifølge eget udsagn er decideret dårligt gående - det er kun den anden part, det kniber lidt for - så er det lige præcis det, de er. Dårligt gående.

Så det var en mellemsvær udfordring for dem at komme rundt.

Og jeg ærgrede mig, for jeg vidste det jo godt. At de er dårligt gående altså. Og hvis jeg havde tænkt mig om, så havde jeg også vidst, at asfalterede veje og pæne, fortove med flade fliser er et nymodens fænomen, mens store, toppede brosten og dybe, ujævne rendestene var underlaget for datidens borgere. Havde jeg desuden gjort mig den ulejlighed at nærlæse Den Gamle Bys hjemmeside, havde jeg også vidst, hvad vi - bogstavelig talt - gik ind til.

Både Mormor og Morfar bed dog tænderne sammen og forcerede forhindringerne uden at falde en eneste gang.

Næste udfordring var bygningerne. Hvilke bygninger var så interessante at kigge ind i, at det var værd at risikere liv og lemmer på høje dørtrin, ujævne trapper og skæve vinkler, i hel- eller halvmørke? Morfar overså et trin, undgik med nød og næppe at falde, men fik et ordentligt stød op i ryggen, så jeg på stedet besluttede, at Donnaen eller jeg måtte kigge de indre rum an for besøgsværdi, før vi gik ind i de forskellige huse.

Det gav en naturlig grovsortering, og vi nåede frem til den noget senere Møntmestergård, som var så tilpas flot, at vi alle måtte ind og beundre de bemalede lofter og vægge med mere. Møntmestergården var absolut et besøg værd, og det var godt, at vi fandt indgangen, selv om den var gemt af vejen helt omme på bagsiden af huset.

Her omme bagved og lidt out of context fandt vi også udstillingen om DR Børne-TVs historie, og Donnaen og jeg blev grebet af nostalgisk gensynsglæde over mødet med både Kaj & Andrea, Bamse & Kylling og Sørøver Sally med flere.

Vi var nu nået frem til 1970'erne, hvilket jeg havde glædet mig til at se, men behovet for kaffe og især for at sidde lidt ned trak mere, så det blev ikke til ret mange kig, før vi ændrede kurs mod nærmeste traktørsted.

På vejen derhen kom vi dog forbi en gammel købmandsgård, og det var nok turens bedste oplevelse, fordi det var et af de få steder med liv. Kokkepigen stod og bagte pandekager - og vi måtte gerne smage. Og inde i butikken stod købmandens førstemand bag disken og solgte både dit og dat, men var især god for en snak. Inde i stadse-stuen stod en kiste, og jeg var bare nødt til at vide, hvem der dog var død?

Og det var jo købmandens ældste søn, der meget sørgeligt var kommet af dage i slaget ved Dybbøl i 1864, og så fik jeg ellers en lang smøre om de stakkels danske jensers ulige kamp imod preusserne, der både var flere og havde bedre våben, og hvad ved jeg. Ret sjovt. Syntes jeg. Donnaen not so much. Og mine forældre var allerede forsat uden i første omgang at opdage, at jeg ikke var med.

Det udendørs traktørsted var det helt rette sted at indtage eftermiddagskaffen. Kiksekage og gammeldags æblekage gled også ned.

Men så var der heller ikke energi til mere, og vi satte kurs mod det midtjyske.

Og jeg lovede mig selv, at jeg altid, altid ALTID! skal huske at tjekke tilgængeligheden, når jeg overvejer nye udflugtsmål.

Brosten, kapervogne og bindingsværk
- og en nutidig klods af en bygning.

16 kommentarer:

Inge sagde ...

Man kan desværre ikke vinde hver gang.. :-) Synes nu det lyder til, at I havde en god dag i Den Gamle By.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Nej, men man kunne måske øve sig lidt i at tænke sig om ... Det havde vi faktisk også :-)

Mette sagde ...

Tak for info frue for så vil vi undlade, at besøge den Gamle By i Århus:o) godt det dog lykkes nogenlunde for jer og, at der var kage m.m.:o)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Altid til tjeneste ;-) Nej, Den Gamle By er ikke for gangbesværede. Der er noget info om kørestole m.m., som jeg ikke har nærlæst, men hvor sjovt er det lige, hvis det er bøvlet at komme rundt og umuligt at komme ind? Ja godt, der var kage :-)

Liv ☆ sagde ...

Jamen. Men altså. Nej ved du nu ... Midterfrue altså! Ja, det kunne du da have sagt dig selv! Eller spurgt mig!
Godt I havde en dejlig dag, både de 2 ikke-gangbesværede og de 2 i-virkeligheden-ikke-gangbesværede. Dog drøn-ærgerligt at du ikke havde ordentlig tid til at svælge i 70'erne. Du må afsted igen. Og selvom Donnaen muligvis er skeptisk, så må du tvinge hende med, så hun kan vrænge næse af Bred Ymer og liberal porno ;-) God tur!

Stegemüller sagde ...

Kiksekage - det er bare nummer et.

Jeg kan godt se, at det slet ikke er så let med de toppede brosten og skæve dørtrin, men synes nu ikke, du skal skose dig selv for ikke at have tjekket det på forhånd. Herregud man kan da ikke tænke på det hele.

Selv kunne jeg vældig godt tænke mig at komme i Den gamle by igen - jeg var der vist da jeg var barn for et halvt århundrede siden.

Ellen sagde ...

Hehe, hvordan havde du egentlig forestillet dig, at gaderne og husene i Den Gamle By så ud? :-D
Nåmmen, det gik jo godt, og 70'erne må du og familien nyde en anden god gang. Vi så bare, at 70'erne var på vej, da vi sidst var der, og jeg skal helt sikkert have C med derover ved først givne lejlighed, fordi hun blev temmelig forskrækket over at, i en alder af 36, men født i 1976, allerede være kvalificeret til at være en del af et museum :-D

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, det kunne jeg jo. Det er lige præcis det, der generer mig en anelse, altså en hel del, ret meget faktisk :-( Den var okay, men nok ikke helt god. Fornemmer jeg på de manglende lovprisninger efterfølgende ;-)

Stegemuller: Jeg kan ikke fordrage kiksekage, men det kan min mor, så hun stornød :-) Åbenbart ikke, men så kunne man i det mindste tjekke det vigtigste. Der er så mange ting at se, hvis du kommer til Aarhus en dag.

Ellen: Problemet var jo, at jeg lige præcis ikke havde forestillet mig noget som helst! Det er altså også lidt skræmmende allerede at være museumsværdig. Det gør ikke noget godt for ens aldersfornemmelse.

Laika sagde ...

He he det lyder som Holbæk. Her fandt man for ca. 10 -12 år siden, ud af at vi da skulle have brosten i stedet for fliser på fortorvet. Ikke på kørebanen hvor det ville genere knapt så meget, men fortorvet. Forestil dig et ramaskrig der var i lokalsprøjten. De blinde og dem der gik dårligt beklagede sig (og så alle os andre som også syntes at det var den dårligste ide, dog uden at orke at brokke sig). Resultatet var at Byrådet omgående bestemte sig for at de ville få lagt nogle aflange glat slebne granit sten ned på midten, med brosten udenom, så de ovennævnte kunne gå sikkert. (Selvfølgelig undtagen i regnvejr, hvor de bliver utroligt glatte). Så balancerer alle vi der går på fortorvet i Holbæk, på de glatte granitsten og dem med mest styrke og fasthed i blikket kan blive på granitten når man går forbi hinanden.

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Haha, ja undskyld, men du fik lige startet en indre film, hvor I også har folkedragter på! ;-) Hvordan i alverden finder man dog på den slags tosserier - og får dem gennemført. Hvad var begrundelsen?? - Ud over, at det sikkert ser enormt idyllerisk ud ...

www.skøreliv.dk sagde ...

Det har tilsyneladende krævet sin mand at komme rundt i gader og stræder i gamle dage. Så er vi trods alt bedre stillet nu, om end det ser knapt så romantisk ud... Jeg kan levende forestille mig dine kvaler undervejs, det er ikke let når forældrene bliver ældre!

Fruen i Midten sagde ...

Monster-Mor: Det har det, men det var jo bare sådan, det var, så det har datidens borgere vel ikke tænkt over? Det giver en ny slags udfordringer, ingen tvivl om det.

MyRic sagde ...

Jeg kan så røbe at det også er ret bøvlet at have en klapvogn og et barn på ca 1 år med rundt i Den Gamle By, det forsøgte vi for år tilbage... Men hyggeligt er der nu!

Fruen i Midten sagde ...

MyRic: Velkommen forbi :-) Haha, jeg kan levende forestille mig bøvlet med barn i klapvogn i Den Gamle By. Stakkels barn, det må have været noget af en rystende oplevelse :-)

Annemor sagde ...

Tilgjengeligheten var som man kanskje kunne forvente, men for svaktgående er det noe herk.
Klem 😊

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, hvis man man (altså jeg) havde tænkt mig om, var tilgængeligheden helt som man kunne forvente. Jeg havde bare ikke tænkt mig om :-( Og ja, det var lidt skidt. Klem tilbage :-)