onsdag den 28. oktober 2015

Konzert mit der Komponistin


Mit kulturelle niveau befinder sig generelt i ankelhøjde.

Det sker alt for sjældent - som i stort set aldrig, at jeg får hevet mig op fra lænestolen og ud at opleve noget.

Men i mandags overgik jeg mig selv med flere længder og drog til koncert. Kirkekoncert. Eller det var det måske ikke helt, men det foregik i hvert fald i en kirke.

Die Komponistin har nemlig kreeret et værk, et elektronisk værk med kor, som skulle opføres. Uropføres faktisk.

Og die Komponistins egen entusiasme var så smittende, at jeg mente, at det måtte jeg bestemt opleve.

Altså kørte jeg ud i Søhøjlandet og fandt ikke alene kirken, men også en næsten fyldt parkeringsplads og en fuld kirke. Så stuvende fuld, at jeg endte med at sidde på en almindelig stol ude i midtergangen mellem stolestaderne.

Og så begyndte koncerten.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg havde for det første ikke forestillet mig, at det hele skulle foregå i mørke. Den eneste, man svagt kunne se, var  die - computerskærmsoplyste - Komponistin, som først bød velkommen og derefter dirigerede tropperne fra sin dunkle plads.

Ind i mellem, men ikke hele tiden, blev der også vist, til anledningen malede, billeder på et lærred foran altertavlen.

Som nævnt var det et elektronisk værk, og jeg vidste godt, at der ikke ville være noget orkester. Det hele var optaget eller indspillet, om man vil, og lagret på computer. Men jeg vidste ikke, at hver eneste lille lyd var en menneskelig lyd, som koret havde frembragt, og ikke noget, der stammede fra et musikinstrument.

Koret sang en lille smule hist og pist. Især til sidst i stykket. Ikke med musikken, men nærmest på tværs af musikken. Og digte blev fremsagt, strofe for strofe, af de enkelte kormedlemmer.

Det var - ahem - særpræget.

Men også ganske fint. Man sad bare der i mørket, mens skuldrene langsomt sænkedes efter en travl dag, og lod sig indhylde i sær lyd. Det meste af tiden var lyden venlig, syntes jeg, og jeg følte mig hensat til en varm tropenat i junglen (ikke at jeg nogensinde har opholdt mig i nogen jungle og slet ikke om natten, men fantasi er altid godt at have).

Andre gange blev lyden mere voldsom, og jeg sad lidt og tænkte 'stop nu!', og det gjorde det jo så også.

Efter knap tre kvarter stoppede det helt, og die Komponistin fik sit fortjente bifald. Fortjent, fordi det var sjovt, sært og særpræget. Fordi, det udvidede min horisont. Fordi det jo gik godt. Fordi det er overraskende og ret flot, at det kan lade sig gøre at stable sådan et uortodokst arrangement på benene så langt ude på bøh-landet.

Og fordi jeg døde lidt af grin - indvendigt forstås - ved tanken om, hvad alle de andre sad og tænkte. Især de ældre herrer, rundet af midtjysk muld, solide i krop og tanke, og - gætter jeg fordomsfuldt på - kun til stede, fordi dere koner havde sagt, de skulle, Hvad tænkte de dog? Måske tænkte de på deres lænestol og på, hvad der mon var i fjernsynet. Måske tænkte de, at stykket var fantastisk? Det er ikke til at vide.

Men jeg ved, at jeg havde en sjov og særpræget oplevelse, som jeg er ret glad for.



7 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Hvor er det godt, du kom afsted - og sikke en særpræget oplevelse, men det er den slags der gør, at man gror som menneske. Hvis alting bare er ved det gammelkendte får man jo ingen mentale udfordringer, og så bliver man ikke "større". Kirkerne spiller en vigtig rolle i den proces. Fx skal jeg over i min egen kirke i morgen til "syng dansk", for det er syng dansk uge i denne uge, og så er der et eller andet med at synge Carl Nielsen-sange. Jeg synger ikke specielt godt, men jeg holder af atmosfæren i kirkerummet.

Ellen sagde ...

Hehe - tak for underholdende referat fra din særprægede aften.
Det er nok altid bedre, når man er der, for umiddelbart lyder det ikke som noget for mig, men det er jo før sket, at jeg har fået uforglemmelige oplevelser, hvor jeg slet ikke forventede dem.
Men mon dog ikke Gemalen var glad for ikke at have været tvunget med?

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Det er nemlig sundt at få sparket til sine mentale brikker, så de ikke gror fast, og man bliver stiv og kedelig. Der sker nok mere i kirkerne, end vi - som ikke bruger dem så meget - går og regner med. Jeg håber, du får en god aften i din kirke :-)

Ellen: Selv tak :-) Ja, det var ret ubeskriveligt - og ville på ingen måde egne sig til radio eller TV, men krævede, at man 'sad i det'. Gemalen syntes, jeg skulle tage Donnaen med. Det syntes hverken hun eller jeg. Så hun blev hjemme - og det er jeg glad for ;-)

Lene sagde ...

Sikke en aften og tak for dit skønne referat :-) Jeg trænger til at blive udfordret musikmæssigt, kommer heller aldrig af sted til musikalske oplevelser. jeg kommer sådan set aldrig af sted til kulturelle oplevelser. Det skal der laves om på!

Liv ☆ sagde ...

Omend sær, anderledes og særpræget så lyder det også hyggeligt. Og fedt at få dig rykket ud af sofaen, for du er jo aldrig kulturel (skriver du), og her glemmer vi så alt om kirker, slotte, bilfabrikker und alles, som vi har læst stolpe op og ned om i dine dejlige indlæg her på stedet.
Jeg selv, havde nok tænkt på lænestolen.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Det er nok meget sundt en gang i mellem :-) Men det kan være lidt svært at komme afsted. Nu har du jo også skiftende arbejdstider, hvilket gør det svært at planlægge ret meget. Held og lykke med lave om-projektet ;-)

Liv: Der er stor forskel på daglig-Fruen og ferie-Fruen, hvad kultur angår. Hvorfor tror du, jeg tonser rundt for at se så meget, når endelig jeg er afsted? ;-) Og du var jo lige til et fantastisk (fantastisk mærkværdigt) foredrag, så du kommer da også op af lænestolen :-)

Liv ☆ sagde ...

Åh men du skulle have været med til det foredrag Midterfrue. Alle skulle have været med. Det var så rædselsfuldt og derfor hylemorsomt, at jeg under alle oplevelsen.