mandag den 16. marts 2015

Ulemper ved foråret


Da januar var mørkest og allermest kedelig, kunne jeg overhovedet ikke forstille mig, at der er ulemper ved foråret.

Men det er der.

Altså, jeg foretrækker jo i høj grad forår, sommer og endda efterår frem for vinter. Sådan er det. Altid.

Men når foråret så endelig kommer med lys og varme og lyst til udesysler, så er der pludselig nogle småting, der ikke er helt så fantastiske.

For eksempel har vi i flere måneder ikke rigtig kunnet se vores hjem. Men med mere dagslys, også på hverdage, er det pludselig ret tydeligt, at der aldeles omgående bør indledes en krig mod de spindelvæv og nullermænd, der næppe er kommet ud af ingenting over natten, men nok snarere har levet deres eget liv inde i (vinter-)skyggerne.

Og gøre rent er nok det jeg allermindst gider, når nu foråret endelig er her, og jeg igen kan komme ud i haven.

Den have, som jeg stort set havde fortrængt, at jeg havde, ligger nu pludselig lige uden for vinduerne og gør i høj grad opmærksom på sig selv. Og det er ikke på den gode måde med masser af søde forårsløg, men i langt højere grad på den kedelige måde med et staudebed, der er mere grønt af ukrudt end af stauder, og en plæne, der til gengæld er temmelig brun, fordi Kamelen flere steder har slidt græsset helt væk.

Samme Kamel er også forårsramt. Både af almindelig kuller og på den korporlige måde:

Hun fælder, så vi er ved at blive sindsyge!

Ikke mindst Donnaen, som skal støvsuge. Men også vi andre. For der er hundehår overalt. På gulve og tæpper, på både køkken- og spisebord. Og sikkert også i køleskabet, hvis vi ser ordentligt efter ...

Og på vores tøj. Donnaen har taget konsekvensen og skifter tøj uden for Kamelens rækkevidde, mens jeg igen og igen glemmer at tage kontortøjet af, inden Kamelen kommer tonsende for at sige goddag. Med det resultat, at mørke trøjer og selv cowboybukser syltes ind i lyse hundehår.

Egentlig er Kamelen jo en korthåret type hund, som kun skal børstes lidt en gang i mellem.

I øjeblikket er det så hver dag ...

Det foregår udenfor, hvor jeg, for ikke bare at flytte alle de løse hår fra hund til mig, er iført en lidt for tynd, men mindre modtagelig jakke.

Og så børster jeg mig til varmen. I løbet af nul komma ingen tid har jeg børstet hår nok af til at fore mindst 27 fuglereder. Og at der stadig er pels tilbage på Kamelen, er ikke til at forstå. Desværre tror Kamelen, at hun skal fange og æde de omkringhvirvlende hår-fnulder-bolde, så i stedet for at lade dem flyve er jeg nødt til at putte dem i lommen (og derefter i skraldespanden forstås). Når lommen er fuld, gider hverken Kamelen eller jeg mere og går ind igen.

Et øjeblik senere smider Kamelen sig på det mørke gulvtæppe. Men først skal hun lige ryste sig, og trods børstning står hårene ud til alle sider, og både Donnaen, der lige har stillet støvsugeren ind i skabet, og jeg føler os lidt, som om vi er slået hjem i ludo.

Men bortset fra den slags petitesser, og bortset fra, at jeg forresten har fundet ud af, at jeg også er allergisk over for andet end birk, så er det jo skønt, at det er ved at blive forår.

Send gerne mere.

Hvem? Mig?!
Nej, jeg er sådan en hund, der stort set ikke fælder.
Stort set, altså ...

24 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Jeg kender det! Min seneste kat var halvt perser.

Alligevel er foråret dejligt.

BedstesBlog sagde ...

Godt, at det ikke er dyrehår, du er allergisk overfor ;-) Det er jeg til gengæld og er lige ved at nyse bare ved at læse dit indlæg :-)

Birgitte B sagde ...

Jeg har også fået nye allergier i dette forår (hvem sagde eksplosion af el?!!).
Og vores lejlighed er på mystisk vis også meget beskidt lige pludselig :-)

Inge sagde ...

Hahahaaaaaaa en skøn beretning om det at have hus, have OG hund.. Hvor jeg dog husker det. Jeg havde en schæfer, som også er en korthårshund, men for fa... hvor hun fældede..

Hund og staudebede går rigtig dårligt i spænd, måske skulle du bare overveje at lade ukrudtet gro og begynde at slå det, min erfaring er det bliver til et nydeligt grønt græslignende tæppe i løbet af forholdsvis kort tid.. :-)

Ellen sagde ...

Du gør mig glad på flere måder: Dit indlæg er herligt og særdeles underholdende og det bekræfter mig (endnu en gang) i rigtigheden af min beslutning om at nedlægge hundeveto :-D
Tak for dagens grin - og samtidig føler jeg med jer - er det en lille trøst?

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Jeg har ingen ide om, hvor meget en perser fælder. Sikkert skrækkelig meget? Foråret ER dejligt :-)

Randi: Stort held :-) Men vi havde nok ikke fået hund, hvis en af os var voldsomt allergisk over for netop hunde. Du må til gengæld nøjes med akvariefisk ;-)

Birgitte: Også du?! Jeg gætter også på el, da det er det eneste, der giver noget særligt udslag på DMIs pollenoversigt. Jep, der er så ulempen ved den fine, men lave forårssol, der når ind i alle krogene ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ja, er det ikke bare tarveligt. Det stod da ingen steder i brugsanvisningen for korthårshunde? Hund OG staudebed OG græsplæne går rigtigt dårligt i spænd. Staudebedet ligner en crossbane og græsplænen noget fra en efterårskamp i serie 5. Måske skulle jeg bare gøre, som du foreslår ;-)

Ellen: Åh ja, man slipper for mange både ventede og uventede 'fornøjelser' ved at nedlægge hundeveto, ingen tvivl om det. Selv tak. Det hjælper da meget ;-)

Susanne sagde ...

Haha.. hvor jeg kender det. Vi har haft Schæfere i mange år, og lige meget, hvor meget man striglede, så syntes man ikke det hjalp. Og for at det ikke skal være løgn, fælder de to gange om året.
Men glæderne opvejer da så rigeligt det ekstra arbejde med rengøring.

Livsglimt sagde ...

Din stakkel. Det er ærgerligt at der er så længe til næste vinter ;-) Jeg har nu også lidt svært ved at tage mig sammen til forspiring,selvom jeg ved, jeg vil elske resultatet af det hele sommeren!

Kisser sagde ...

Ja, det er da underligt med alle de hundehår. Utroligt så mange hår der er i sådan en pels.
Ja, foråret bringer ALT frem i lyset.
Tak for en skøn beretning :-)

Lone sagde ...

LOL - Man kan lave flere selv-bygger-hunde af al den pels :-)

Godt, at man har så mange andre skønne fornøjelser med sin hund, at det opvejer arbejdet med den tabte hårpragt :-)
Haven skal nok blive nydelig igen.

Kamelen er en smuk hund med et dejligt udtryksfuldt ansigt :-)

PS: Med hund - og tidligere kat - har jeg brugt i 100vis af tøjruller.

overleveren sagde ...

Griner stadig og sender dig min med-hundeejer sympati til dig.
Ja korthårshunde fælder lige så meget som de fleste andre og sætter sådan nogle irriterende korte stikke-hår i alt hvad de kommer i nærheden af.. Kan lige forestille mig jeres forsøg på at holde hårene væk og hvilke frustrationer det kan give. At børste hunden udenfor er en god vane, men I slipper nok ikke for at den lige ryste-hævner sig indenfor.

Det er en næsten umulig opgave at holde helt væk, men det bliver bedre og bedre.

Og kan det være dig til trøst har jeg tilbragt dagen i selskab med en fældende samojede og jeg lignede et græsk hyrdetæppe i den fine kvalitet da jeg gik derfra..

Og hvor man kan finde hundehår... overalt. Vi fandt vores hunds aflagte pels da vi åbnede en bilnøgle for at skifte batteri... køleskabet er dog nok undtagelsen da det jo sjældent er åbent... og ikke kan stoppes i lommen som ovennævnte bilnøgle.

Lene sagde ...

Åh ja, og vi har kun hund inde om aftenen. Det er utroligt hvor man kan finde hundehår. Haven ser aldrig køn ud i den første tid. Her er det muldvarpene der ødelægger plænen :-)

Liv (pladstilverden) sagde ...

Åh glæden ved at leve i en endeløs hårbold. Den havde jeg i hele min ungdom (kan faktisk vænne sig til lange hundehår i madpakken) og med katten i flyttet-hjemmefra-tiden.
Men nu ... hæ hæ. Møghunden fælder ikke. Som i aldrig. Siger det bare. Til gengæld er han ... en møghund!

M.S. sagde ...

Træls med hundehår men det er jo forår:) Vores kat fælder også men ikke i de samme mængder som Kamelen:) Vi byder også foråret velkommet her. Det er skønt med lys:)

monica sagde ...

ah jah, det er afslørende det forår...hundehår overalt - neverending story, også her. Og vinduer med savl og næsemærker... jada.. meget kan man sige, men vi hundeejere bør ikke være sarte... eller have rengøringsvanvid..

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Selv om det virker aldeles håbløst, så må det jo hjælpe - siger jeg til mig selv, når Kamelen kommer ind og ryster en hel sky hår af sig - for alle de hår, jeg lige har børstet af og smidt i skraldepanden, lander da ikke på mit gulvtæppe. Lad venligst være med at nævne, at de fælder to gange årligt! ;-) Ja, heldigvisgør de da det :-)

Livsglimt: Hehe - nej, det er skønt, at det ikke længere er vinter. Fordelene ved forår opvejer trods alt langt ulemperne :-)

Kisser: Ja, helt utroligt! Også utroligt, at der stadig er spor pels tilbage på hundene efter flere ugers ekstrem fældning ;-) Ja, man kan bare se ALT i den fine, men lave forårssol. Selv tak :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lone: Haha - ja, du har ret; jeg ville kunne bygge ind til flere hunde af al den pels, jeg har børstet af. Og dertil kommer så støvsugerposerne. Ja, heldigvis. Tak, og jeg håber, du har ret mht haven. Fnugruller er guld :-)

Overlever: Tak for sympati-tilkendegivelse :-) Jeg griner til gengæld over det nye ord, du har opfundet: ryste-hævner, det vil jeg huske. Nej, det er ikke ligefrem nogen trøst, men til gengæld får jeg et meget sjovt indre billede af dig som græsk hyrdetæppe. Tak for det!! :-D

Lene: Ja, så må Istvan jo smide nogle af sine hår udenfor, selv om det sikkert ikke virker sådan :-) Åh, muldvarpe er nogle irriterende bæster at have inde på matriklen. Jeg håber virkelig, at de aldrig finder vej til vores have.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Jeg kan også huske det fra hestene, da jeg var barn/stor pige, men de kom jo trods alt ikke med ind. Fælder Møghunden ikke, som i slet ikke. Jamen, så kan han da ikke være en møghund, for det må da ophæve stort set alt, hvad han ellers foretager sig :-)

Mette: Ja, det er jo forår. Så det er nok, som det skal være, og bare noget vi skal vænne os til. Nu er det nyt, men de næste ti år er det 'bare en fase' :-) Det er nemlig skønt med lys og forår.

Monica: Hahaha, jeg havde helt glemt ruderne med snudemærker - yes, dem har vi også :-) Nej - og det er vi så heller ikke :-)

Annemor sagde ...

Om det kan være noe trøst er det røytetid på katter også.
Så vi kjenner problemet.
Både med hår på klær og andre steder.
Lykke til med å kvitte deg med Kamelhår.
Klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Det er altid godt (på en måde) med lidelsesfæller :-) Klem tilbage.

Laika sagde ...

Ja min far siger at jeg Laika kun fælder 2 gange om året. Det varer så til gengæld et ½ år hver gang LOL. Vaks er en nem hund siger de. Han fælder overhovedet ikke og hans pels sidder heller ikke på alt vores (læs sorte) tøj :)

Pia sagde ...

Jeg glæder mig over ikke at have hund. Jeg ved alt for godt hvilket arbejde det kræver. Her er haven også grøn. alt for grøn. Først nyder vi alle de små grønne spirer, og så skal de bekæmpes meget snart.

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Uf, det lyder ikke helt godt. På den anden side kan man måske vænne sig til det, hvis fældningen er konstant? Jeg tror ikke på, at Vaks slet ikke fælder, man lægger bare ikke mærke til det, fordi du fælder meget værre ;-)

Pia: Ja, det ved du selvfølgelig alt om. Fælde er dog ikke det, de store GD'er gør mest. Og ja, når det første glæde over de grøne spirer har lagt sig, er det bare med at komme i gang med at bekæmpe dem. Temmelig fjollet, egentlig :-)