mandag den 20. januar 2014

Hvad er der med januar?


Altså.

Det er jo ikke fordi, det er værre, end det plejer at være.

Det er ikke koldere. Tværtimod.

Sne og trafikale problemer har vi stort set ikke. Og lad det endelig blive ved det!

Vi er ovre vores respektive forkølelser. Sådan da.

Og den mentale kasse med problemer, udfordringer og ting, der skal fixes, er ikke større end den plejer. Den er bestemt stor nok. Men altså ikke større. Tingene går deres skæve gang, og selv sagen flytter sig da, i hvad vi tror, er den rigtige retning.

Ikke desto mindre

er hele familien ramt af generel mathed. Vi sover meget, men vågner trætte. Og ting, der bare skal ordnes på hel normal vis, tager uforholdsmæssig lang tid. Det gælder stort set alt. Lige fra tandbørstning om morgenen over rengøring, lektielæsning, indkøb, madlavning til tandbørstning igen om aftenen. Vi klarer lige det, vi skal, og går trætte i seng efter at have stenet en times tid foran fjernsynet. Ikke en gang PC'en gider jeg at tænde. Ekstra forpligtelser, både de kedelige som et forældremøde om alkoholdning (Ja, overskriften var 'har du en alkoholdning?' - helt vildt smart fundet på.) og de sjove som en nytårskoncert med Donnaen som dansemus trækker så mange tænder ud, at vi alle kører på nødgenerator resten af ugen.

Og sådan en mandag morgen er i sig selv en mellemsvær udfordring. Vækkeuret ringer for tidligt (til tiden = for tidligt). Det er mørkt, og så blæsende, at alle gode intentioner om at cykle straks skrinlægges. Og en hel uge truer. Med alle hverdagspligterne, lige fra tandbørstning om morgenen over rengøring, lektielæsning, indkøb, madlavning til tandbørstning igen om aftenen.

Den eneste forklaring på træthed og tristesse er, at det er Januar. 

Januar med stort J. Uden jul og uden ferie. Uden sol og forår. Uden sommer og sandaler.

Det mest positive, jeg har at sige om januar lige nu, er, at den allerede er mere end halvt overstået.

Gab.

Zzzzz ...

Grå og kedelig. Sådan er januar.

21 kommentarer:

Ellen sagde ...

Du GOdeste, Frue!
Det er da januar-blues, der vil noget.
Jeg vil ikke kalde det en januardepression, for så langt ude tror jeg ikke, at du er ... jeg kan også genkende en del af tingene, fra dengang den anden af os to var arbejdsramt; bl.a. det for tidligt ringende vækkeur.
En af de lyse sider (bogstavelig talt): selv om det er en gråtrist dag, er det meget tydeligt, at døgnet netop i dag er blevet præcis en time længere :-D
Alkoholdning - genialt. Lige så meget, jeg IKKE er den store ynder af stave- og grammatikfejl, lige så meget elsker jeg kreativitet med ord, og dette er et skønt eksempel.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Nej, en kollektiv depression er det trods alt ikke ;-) Men i guder, hvor vi bare alle tre har svært ved at komme gennem januar. Desværre var overskriften MEGET bedre end indholdet af mødet ...

M.S. sagde ...

Vi er også trætte og langsomme - ikke deprimerede næ, bare trætte. Jeg tror altså det er det der manglende dagslys. Det har vi bare ikke haft i laaaang tid. Både ungerne, manden og jeg er bare sådan trætte og dovne generelt for tiden. Men lidt betryggende på en måde, at høre vi ikke er de eneste:)

Johanne sagde ...

Du er ikke alene.
Januar måned ER rædselsfuld at komme igennem. Altid.
Jeg er også træt og mat, og alting tager uendelig lang tid.... også bare at sidde og se ud af vinduet!
Lige nu tror jeg heller ikke, at jeg nogensinde kommer i gang med at blogge igen - har mest lyst til at droppe enhver forbindelse til omverden og blive 100% enspænder.
Men du giver da i hvert fald udtryk for det. Så tak for dit indlæg, som jeg alligevel ikke kunne lade være med at kommentere - selvom det er Januar, og jeg ellers var i færd med at gå fuldstændig i hi.

Stegemüller sagde ...

Januar føles frygtelig lang hvert år, og jeg tror, det er fordi, vi mentalt starter den den 25. december, for så er julen slut (selv om den altså først slutter ved Hellig tre konger). På den måde bliver måneden lang.

For ikke at få bøvl med januar har jeg kastet mig ud i et større slægtsforskningsprojekt, der tager al min tid, og så lægger jeg slet ikke mærke til, at dagene er triste og grå.

BedstesBlog sagde ...

På en måde er det da meget godt, at det er hele familien, der er gået januar-kold - så er I alle i samme båd :-) Hvis vi levede lidt mere i pagt med naturen, ville vi sikkert sove meget mere på denne tid af året, end vi gør. Jeg synes også selv, at jeg går og er lidt træt, så jeg er gået i gang med at tage en daglig dosis af rigtig god gammeldaws torskelevertran - var det noget?

Pia sagde ...

Det lyder ikke rart. Selvfølgelig har jeg også prøvet at være meget, meget træt, men jeg kan ikke mindes at jeg nogensinde har haft problemer med januar måned, eller nogen anden måned for den sag skyld.
Jeg håber energien snart kommer til jer alle igen.

Inge sagde ...

Januar kan være en laaaang og kold måned at komme igennem, men trøst dig med at den snart er overstået, og så kommer årets korteste måned.. og lige pludselig er det næsten forår.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja, det er på en måde ret betryggende at finde ud af, man ikke er de(n) eneste :-)

Johanne: Ja, det tror jeg faktisk også. Men sidste og forrige år kunne vi skyde skylden på frost og sne i store mængder. Men det er åbenbart ikke det alene, der gør det. Jamen, så har jeg jo gjort noget godt i dag, hvis jeg har fået dig til at kommentere ;-) Jeg ville synes, det var rigtig trist, hvis du holdt op med at blogge. Jeg håber, lysten kommer tilbage.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Interessant teori - som faktisk giver rigtig god mening! Ja, sådan et godt projekt må være med til at holde kedlen igang. God ide :-)

Randi: Ja, tror du ikke? Sådan lidt som bjørne eller pindsvin, der kun tøffer lidt rundt, når de bliver sultne ;-) Vi får skam levertran. Ikke den gammeldags (for så tror vi, vi skal dø), men en med citrussmag.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Det er altså også ret træls. Godt for dig, at du ikke er ramt (som der tilsyneladende er en del, der er). Det håber jeg også, tak :-)

Inge: Ja, heldigvis er den snart overstået, og heldigvis er februar kort, og så er det - heldigvis - snart forår. Nemlig. Det er godt at holde sig for øje :-)

Lene sagde ...

For mit vedkommende tror jeg det er reaktionen på de store forandringer, så jeg satser på at energien lidt efter lidt kommer tilbage ( og så tager jeg i øvrigt D-vitamin, for det var alt for lavt :-)

Susanne sagde ...

Januar er bare lang. Og så er den her fyldt med planlægning, så vi kan komme godt i gang i det nye år uden at falde i og lægge mere på julefedtet :-)
Lige om lidt bliver det lysere, og krukkerne skal plantes til. Jeg tror, at jeg glæder mig.

Liv (pladstilverden) sagde ...

Sådan et indlæg kan naturligvis bedst skrives på en kold, grå og våd januar-MANDAG! :o)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Ja, det er ikke sært, hvis du er ekstra træt for tiden. Men os andre? Sol på pilleform er en god ting, men hvor bliver det dejligt, at se den rigtige sol igen. Snart, håber jeg :-)

Susanne: Hvis I kan planlægge jer ud af julefedt-fælderne, er I nået langt :-) Jeg syens ikke, vi overspiser, men til gengæld bevæger vi os heller ikke så meget, og så kan det jo godt virke sådan alligevel. Det bliver SÅ godt igen at kunne få krukker og havehandsker frem.

Liv: Helt sikkert. Det har ikke samme effekt - og føles heller ikke nær så slemt - en torsdag ;-) Og nu er der heldigvis kun én januarmandag tilbage.

Annemor sagde ...

Januargear hos dere også? Sånn uuuutrolig saktegang med ekstra besvær?
Her også. Må være noe som går :)På den annen side, snart februar og såtid og lysere og mildere og ...
I det hele, snart ferdig med januar.
Skal bare sove litt til :)
Mormorklem :)

Kisser sagde ...

Hvor er det godt, at det er jer alle sammen.
Tænk hvis bare en af jer var spængfuld af energi, det var da ikke til at holde ud for resten af familien.
Op med humøret - januar er snart overstået :-)

Annette sagde ...

Hernede taler man om, at den 20 Januar var "Blue Monday", men jeg har godt nok ikke hørt nogle tale om "Blue January" ☺ ☺ ☺.

Men jeg kan godt huske det, fra da jeg arbejdede. Januar var bare helt fuldstændig umulig at komme igennem, timerne på arbejde var kilometerlange og den lille bitte smule energi man havde med hjem, den forsvandt som dug for solen i løbet af få sekunder.

At skrive, at du ikke er alene, hjælper ikke dig så meget, heller ikke at skrive, at du nok trænger til ferie ☺. Så der er nok ikke andet at gøre, end at skrive, at du må prøve at kæmpe dig igennem månedens sidste 10 dage. God kamp.

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, også her. Rigtigt meget endda. Men ja, heldigvis går vi mod lysere tider. Det er lige straks februar, og så.. Vi skal bare lige sove lidt mere. Klem tilbage :-)

Kisser: Du har ret. Det ville være uudholdeligt, hvis Gemalen sprang rundt og ville både dit og dat. Ja, januar er snart overstået. Heldigvis :-)

Annette: Blue Monday - hmm, måske smitter det lidt af på de nærmeste 10 dage før og efter ? ;-) Jo, jeg synes faktisk, det hjælper en hel del at finde ud af, at mange har det på samme måde. Så føles det ikke så 'forkert', men bare træls i al almindelighed. Tak :-)

NonnasBlog sagde ...

Du er ikke alene! Hver morgen tænker jeg: Hvor er det skønt, at jeg ikke skal på arbejde! Jeg husker udmærket januar fra den gang. Søvnige lærere og trætte børn! God kombi :-)!
Her er der i øjeblikket lysere i vejret, men meget koldt (-2 grader). En uge på Gran Canaria ville kunne give det tiltrængte boost:-)!! God weekend og sov godt!

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Hehe, jeg kan ikke huske januar fra min skoletid. Men det har sikkert ikke været særlig sjovt for hverken lærere eller elever, når alle sad og hang. Åh ja, hvem gad ikke en tur et godt stykke syd på?? det kunne være SÅ DEJLIGT :-)