mandag den 9. marts 2015

Hjem til virkeligheden


Og så tog vi hjem.

Jeg havde fået nummeret til shuttlebus-firmaet og med møje og besvær var det lykkedes mig at komme igennem og få booket afhentning. Hotellets wifi virkede upåklageligt, men mobildækningen var mildest talt håbløs. Og den dag, jeg altså skulle ringe for at sikre mig afhentning, var den selvfølgelig endnu ringere. Så jeg endte med at stå helt ude i en vinduesniche i morgenmadsrestauranten på 1. sal, før jeg endelig fik signal.

Afhentningen fejlede derimod ikke noget, og chaufføren stod allerede og ventede, da vi kom ned for at checke ud fem minutter før tid.

Og så skrumplede vi afsted. Det var ikke luksusudgaven, men det gjorde ikke så meget. Der var også en særpræget hørm i bussen. Om det skyldtes, at der lå et stinkdyr gemt under et af sæderne, eller om chaufføren kørte rundt med en italiensk udgave af skærpekød, fandt jeg aldrig ud af. Men det må også have generet chaufføren, for vi kørte med en åben siderude i front, og før vi nåede lufthavnen, var lugten væk og glemt igen.

Vi blev sat af ved den rette terminal og havde god tid til både at finde gaten og slå et smut forbi det toldfri parfumeudsalg. Og vi fløj hjem og så på snedækkede alper og landede i et grågrumset Hamburg, hvor Gemalen stod parat.

Sådan næsten i hvert fald. For vi havde glemt at efterlade et par euro til Gemalen til at parkere for, så da han endelig fandt en p-plads tæt ved udgangen, valgte han at blive der, til vi kom trillende med vores kufferter.

300 kilometer længere mod nord ventede Kamelen og var så overstadig af glæde, da vi dukkede op, at det lige kostede et par blå mærker at blive sagt goddag til.

Og det var så det. Tilbage var kun en masse gode, lagrede oplevelser, billederne og - gys! - kontoudtoget fra banken.

Derefter var der dømt helt almindelig hverdag. Og det gik fint i en hel uge, hvorefter Gemalen blev først meget træt og derefter meget syg. Med feberkramper og vagtlæge og efterfølgende indlæggelse. Med noget så eksotisk som betændelse i en bitestikel! Gemalen vidste ikke engang, at han var udstyret med sådan nogle. Med det ved han så nu ...

Den slags mærkværdigheder kan man ikke tage sig af på det lokale, lille sygehus, så i stedet blev han installeret på nabobyens noget større hospital. Og der lå han så i to døgn med antibiotika i drop og søde sygeplejersker, der tog sig venligt af ham og de andre ældre herrer i nabosengene. Ja, for når man havner på urologisk afdeling, så er gennemsnitsalderen altså pænt over pensionsalderen.

Imens forsøgte vi andre at få logistikken til at fungere, og det var faktisk lidt af en lettelse, at Donnaens dansetimer blev aflyst den ene dag. Ellers havde det været svært også at nå både kamel-luftning og gemal-besøg.

Men nu nåede vi det hele, og Gemalen blev, om ikke rask, så rask nok til at komme hjem.

Hvorefter der også blev tid til at tænke over, at det da var ret heldigt - når det nu skulle være - at han blev syg, efter vi kom hjem. Hvor bøvlet det havde været at skulle arrangere akut-pasning af Kamelen, bryder jeg mig slet ikke om at tænke på.

Så det lader jeg være med.


Romersk trafik og
Vittorio Emanuele-monumentet
i sen eftermiddagssol.

15 kommentarer:

overleveren sagde ...

Ja, det var da fin timing at I nåede at komme hjem. Det er dejligt at have hund, men det kan være en kende besværligt mht pasning (især i akutudgaven).

Godt at det ikke var mere alvorligt for gemalen end det var... og så lærte han lige et par anatomiske detaljer at kende...

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja, det bliver meget let meget besværligt, hvis der pludselig opstår behov for akutpasning. Det var nemlig godt, at det ikke var værre, og nogle ting skal man åbenbart lære på den hårde måde ;-)

Stegemüller sagde ...

Jeg har nu heller aldrig hørt om bitestikler ...

Det var godt, I nåede hjem og at der ikke gik helt kuk i logistikken, for dyrene skal jo på en eller anden måde passes.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Nej, heller ikke jeg ;-) Det skal de jo, og man kan godt blive til svedt ved tanken, om at fodermesteren kunne blive syg, mens andre er ude at rejse.

Tina Liel sagde ...

Så blev man det klogere - bitestikler!! Godt han har det bedre og at hele passede med hundepasning osv.

Laika sagde ...

Hæhæ (altså ikke ad din mand) men det var en yderst eksotisk sygdom han der fik raget til sig. Gad vide hvad han fortæller på sit job??? :-)

Inge sagde ...

Det var heldigt at I var landet i god behold inden Gemalen måtte af sted på sygehuset.

Håber han er frisk og OK igen.

M.S. sagde ...

Glad for at høre Gemalen er i bedring:) Sikke pænt af ham, at vente til I var hjemme igen;)

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Man skal læse meget, før øjnene triller ud. Eller noget ;-) Ja, det er/var godt.

Laika: Haha, han slog det selv op på facebook, mens han stadig var indlagt. Det fandt han overhovedet ikke pinligt :-) Hvis, havde jeg heller ikke skrevet det her.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Der var jo en hel uge at løbe på. Men ja, det var (sgu) meget heldigt. Han er frisk og OK igen, tak :-)

Mette: Meget pænt - og temmelig nødvendigt :-)

Annemor sagde ...

Jammen fint han ikke fikk vier i testiklen før dere kom til bake. :)
Sykdom passer aldri, noen ganger passer de mindre enn noen sinne :)
Klem og lykke til med Kamellufting uten lue :)
Mormorklem

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Nej, sygdom kommer aldrig, aldrig belejligt, men her var det nu heldigt nok, at Gemalen ventede, til vi var kommet hjem. Tak, prognosen ser stadig fin ud. Klem tilbage :-)

Liv (pladstilverden) sagde ...

Havde samme tanke som Laika ;)
Godt han er i bedring. Næ, det kan godt være at det lille lokale sygehus ikke kan klare noget så eksotisk, men hørte i nyhederne at det er det billigste lillesygehus. Gad vide om det hænger sammen med at de skal sende alle videre til nabobyens?
Bare en tanke ;)

Ellen sagde ...

Binyrer, bimørbrad - så hvorfor ikke også bitestikler? Men man må sige, at du har en hensynsfuld mand!
God bedring med ham - han er åbenbart ikke helt på mærkerne endnu?

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Jeg er heller ikke sikker på, at jeg selv havde udbasuneret det på facebook, men Gemalen var ikke lige ramt af blufærdighed på det punkt ;-) Ja, og vist nok også det bedste lillesygehus. Tjah, det kan der jo være noget om. Det er jo tit, at det mere eksotiske koster kassen at doktorere på.

Ellen: Tak for gode ønsker :-) Men Gemalen er, som du selv allerede har læst, ustyrlig og var afsted, så snart han kunne sidde på en cykel igen.