mandag den 2. februar 2015

To æbleskrog, et pladderhul og et varmt bad


Så blev det omsider farvel til januar og goddag til februar.

Som startede rigtig fint med dejligt vejr hele søndagen.

Og så prøver jeg lige at abstrahere fra, at det har sneet hele formiddagen.

Weekenden gik med et forsøg på at få indhentet noget af alt det, som jeg havde forsømt på grund af min genstridige nakke.

Meget meget kendeligt.

Kamelen skulle dog også luftes, og hvis der ikke umiddelbart sker noget spændende, så kan man jo skabe sin egen spænding.

Tænkte Kamelen. Eller også gjorde hun ikke.

Lørdagens eftermiddagstur startede egentlig ganske almindeligt. Kamelen fandt til sin fornøjelse først et æbleskrog og siden et til, og så burde der ikke have været sket ret meget mere.

Men så var det, at Fruen slap Kamelen løs.

Egentlig er det ikke sådan helt tilladt.

Men en gang i mellem, når jeg ikke kan se en sjæl i miles omkreds, får Kamelen lov at spæne lidt omkring uden snor. Imens kører Fruens radar så på max styrke, så Kamelen kan blive kaldt tilbage, hvis der er det mindste optræk til, at to- eller firbenede - nærmer sig.

Således også lørdag.

Desværre var Fruens fokus især frem, til venstre og bagud og ikke så meget til højre mod det lille pladderhul, som lå der. Og derfor var hun ikke helt hurtig nok til at råbe, da Kamelen nærmede sig.

Og lige akkurat kom lidt længere ud, end underlaget kunne bære ...

Normalt ville det ikke betyde andet end irritation over at skulle have møgbeskidt Kamel i bad bagefter.

Men lørdag havde frosten forvandlet pladderet til en meget tyk grød.

Ikke nok til at bære, men nok til at være voldsomt bevægelses-hæmmende.

Så Kamelen skulle virkelig arbejde for at bringe sig selv på fast grund igen. Og da hun ikke havde sanset at vende om, stod hun i stedet på en lille bærende ø ude midt i pladderhullet.

Og så temmelig forskrækket ud.

Inde på land stod Fruen og så - formodentlig - også temmelig meget forskrækket ud.

For Kamelen var jo nødt til at forcere pladdergrøden igen for at komme tilbage på land. Og kunne hun det? Og turde hun? Og hvad nu hvis ikke?

Cirka 717 forvildede tanker tumlede rundt i Fruens hoved, mens Kamelen ovre på øen gik lidt rådvild frem og tilbage.

Heldigvis var Kamelen ikke så handlingslammet som Fruen, der kun nåede at konstatere, at jo mobilen var i baglommen, men ellers ikke havde kunnet bringe fornuft ind i tankemylderet. Så efter først at have prøvet og opgivet én kurs, valgte Kamelen klogeligt den absolut korteste, sprang ud i pladderet og fik med en 5-6 kraftige spring/svømmetag bragt sig tilbage på den rigtige landjord igen.

Hvem, der var mest glad, er svært at sige.

Men derefter var der kun at gå turen færdig og komme hjem og i bad.

Efter en kop kaffe til den ene og en times liggen til tørre på det varme badeværelsesgulv til den anden var der igen ro over gemytterne.


Nyvasket og meget afslappet Kamel.

17 kommentarer:

Lene sagde ...

Ha, herlig historie. Og hvorfor skal de ligge med de ben oppe langs væggen? Det gør vores hund også :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Tak. Aner det ikke, men det er en af Kamelens yndlingsstillinger, når hun er totalt afslappet. Og hun er så ikke helt så unik på det område, som jeg troede :-)

Ellen sagde ...

Indimellem er det åbenbart godt at bære i besiddelse af en handlekraftig hund ... tænk hvis du skulle have båret den tilbage gennem alt det pladder!

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Helt sikkert. Det kan være en fordel ikke at skulle holde styr på alt for mange spekulationer ;-) Er du gal; det ville slet ikke komme på tale. For det første kan jeg ikke bære 40 kilo hund. For det andet aner jeg ikke, hvor dybt det pladderhul reelt er, så det ville være livsfarligt at forsøge at vade ud i det.

overleveren sagde ...

Du har en klog hund, ved du det? Selvom den gør dumme ting kan den selve finde ud af at redde sig ud af det.. og det er ret smart at erfare det når man er en ung og uerfaren hund.

Trygge hunde sover på ryggen i fuld offentlighed..

Håber i øvrigt den har lært at den skal omgås sådanne mudderhuller med en vis forsigtighed i fremtiden. For alles skyld :-)

overleveren sagde ...

ps... sådan en bidedims havde min hund osse.. den holdt bare et par dage.. glæder mig at se at det ikke er en produktionsfejl i ... dimsen.

M.S. sagde ...

Ha ha ha dine gåture med kamelen er så underholdende:) Kan sagtens se det hele for mig:)

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja, hun er en klog hund. Når ting går galt, er det oftest os andre, der er skyld i det. Direkte eller indirekte. Jeg håber, hun har lært/snart lærer at omgås mudderhuller mere forsigtigt, men jeg vil vente med at afprøve det, til vi igen har ordentlige varmegrader. Jeg har endnu til gode at se Kamelen ligge på ryggen andre steder end hjemme, men måske kommer det :-) Bidedimsen er en af de absolut få dimser, der har kunnet holde i længere tid. Alt andet er blevet kværnet til ukendelighed (og til dels spist, hvilket især er dumt, når det drejer sig om trækketove ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Tak :-) Faktisk tror jeg ikke, du kan forestille dig, hvor forskrækket jeg var ...

Inge sagde ...

Jeg håber du roste hende rigtig meget, hun agerede som en klog og dygtig hund, så pyt med lidt mudder undervejs.. :-)

Præcis sådan sov min hund også allerbedst, og det kunne ses på de vægge hun lå op ad.. :-)

monica sagde ...

uh, dramatisk! kan jeg godt sætte mig ind i... hun ser dejlig ud der hun ligger afslappet og velduftende :)

Liv (pladstilverden) sagde ...

Åh nej. Kunne mærke panikken mens jeg læste det ;-) godt kamelen kunne springe i land igen. Men mobilen i baglommen?

Laika sagde ...

Uh det kunne såmænd have været Laika. Hun elsker vand også koldt vand, dog ikke vand fra bruseren. Hvor er kamelen dog sød på det billede :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Gensynsglæden var i hvert fald så stor, at Kamelen nok opfattede det som ros. Åbenbart en yndet sovestilling :-)

Monica: Ja, det var lidt UF! og på kanten af det neglebidende. Tak :-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, der var optræk til panik. Og ja, det var godt, at hun tog chancen og klarede at komme i land. Ja, i baglommen. Ikke særligt ladylike ;-) men der bor den altid (når jeg husker den), og så har den bare at lade være med at falde ud.

Laika: Kamelen er faktisk ikke den store vandhund. Slet ikke efter koldt vand. Hun elsker heller ikke brusebadsvand, men finder sig dog pænt i at blive vasket. Ja, hun ser da ret sød ud - tak :-)

Annemor sagde ...

Hunder er kloke og det er bra, for menneskene dyrene eier, kan lett gå o koma, når noe skjer.
Hun så da såre fornøyd ut, der hun lå til tørk :)
klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Ja, det er godt, at hunden kan være klog, når ejeren ikke er det ;-) Hun var også ganske fornøjet. Bagefter. Klem tilbage :-)