mandag den 16. februar 2015

Hvor gik Charlie hen?


Her gik Donnaen og jeg rundt i Rom og vidste ikke rigtigt, om vi skulle være glade eller beklemte over det massive politiopbud.

Der var politi over alt.

Som jeg sagde til Gemalen, da vi kom hjem, så tror jeg, at det på stort set hvert eneste sted, vi på noget tidspunkt opholdt os, ville have været muligt at råbe en politibetjent af den ene eller den anden slags op.

Det var voldsomt. og vi fik også at vide, at det var værre/voldsommere end normalt. Hvilket skyldtes terrorhandlingerne i Paris for en måned siden.

Ikke særlig rart at tænke på, men så var det jo godt, at vi bare boede i fredelige Danmark.

Tænkte vi.

Lige til vi vågnede op til nyhederne om, at to helt almindelige mennesker var blevet dræbt og fem betjente såret i to forskellige angreb i vores egen hovedstad.

Parallellerne til Paris er til at få øje på.

Og dog.

Reaktionerne er anderledes.

Meget anderledes.

Medierne har selvfølgelig været - så godt og vel - på banen. Statsministeren og selv dronningen er kommet med udtalelser.

Men vi almindelige danskere siger ikke så meget.

Taler ikke om, at vi er danskere, københavnere, jøder, filminstruktører eller noget helt andet. De sociale medier lever deres almindelige liv, og der er - mig bekendt - ikke optræk til store demonstrationer med statslederdeltagelse.

Hvorfor mon?

Er vi bare et duknakket folkefærd, der ikke så let griber til faner og store ord?

Er det kommet for tæt på? Var det nemmere at være solidarisk på afstand og ikke med dem rundt om hjørnet?


Prøver vi krampagtigt at holde fast i vores hverdag, og mener vi, at det gøres bedst ved at holde os til alle almindelighederne?

Eller har mediedækningen i Paris og nu i København været så overvældende, at vi simpelthen ikke kan kapere mere?

Måske lidt af det hele.

Og er det godt eller skidt?


Mig selv?

Jeg sidder på min flade og nøjes med at fundere lidt ekstra. 

Og det er måske det, de fleste gør?

Romersk 'bobby'.

16 kommentarer:

Liv (pladstilverden) sagde ...

Jeg hælder lidt til det med krampagtigt at insisterer på vores hverdag og almindelige liv.
Det betyder ikke at jeg er ligeglad. Er blevet rørt for hvert flag på halv, jeg har passeret i dag. Og det er mange. Men det der med at råbe højt er dagen ikke til. Ikke for mig.
Men skal da lige høre ... de der policia italiano, var de lækre? Tænk at være omgivet af så mange mænd i uniform.

Stegemüller sagde ...

Her har du et link til mindehøjtideligheder over det ganske danske land: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/15/184150.htm

Jeg har en lidt ignorant veninde, som bare er ligeglad. Jeg begriber det ikke. Jeg var inde i byen i dag, og blev berørt af at se alle flagene, der var halv. Også min kirke har flaget på halv, og jeg synes, det er rigtigt at gøre det.

Jeg kan aldrig nogensinde være ligeglad med at civile bliver skudt og dræbt eller med at fem betjente bliver ramt, bare fordi de passede deres job.

Jeg synes, det er et frygtelig anslag mod ytringsfriheden, der er helt inde i centrum af frihedsrettighederne.

M.S. sagde ...

Jeg tror bare vi lader vores liv gå videre. Det hjælper jo ikke rigtig nogen, at skrive og råbe op på nettet om noget alle synes er frygteligt. Medierne klare fint at råbe op så jeg ikke behøver det. Dermed ikke sagt, at det ikke berør mig - det gør det. For er det ikke vores hverdag de her bæster der skyder vildt omkring sig og slår folk ihjel, vil ha' ødelagt? Jeg ved det ikke. Jeg lå på et hospital i nord London den 7 juli 2005 og ventede på prinsessepigen skulle komme ud. Der blev bombet i undergrunden og på en bus. Jeg kan huske min mand og jeg var sådan lidt 'nå, men det er jo London vi bor i så sådan er det vel bare' Da det så skete i København tænkte vi ikke helt sådan... Føles farligere og meget tættere på selvom den fysiske afstand til København er meget længere end, det hospital jeg lå på var fra bomberne i London. Mærkeligt det føles så anderledes...

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Man skal selvfølgelig også holde fast i det almindelige liv. Det er jo det, der skal leves. Jeg undrer mig bare over, hvad jeg mener er en mærkbar forskel på 'aktivitetsniveauet' i forhold til terrorangrebene i Paris og så nu i Danmark. Hehe, altså Liv ;-) Jeg kan ikke huske, at vi så lækre ordenshåndhævere, men Donnaen udbrød på et tidspunkt - nærmest forarget, at så pæne var der da slet ingen grund til, at præster var ...

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Jeg så godt, at der var mindehøjtideligheder rundt omkring. (Ingen i vores by dog). Og det var fint. Var du forresten med på Østerbro? Men alligevel synes jeg, at den almindelige dansker er mere 'stille' nu end da angrebene fandt sted i Paris.

Mette: Du har nok ret i, at vi bare lader livet gå videre. Men hvorfor havde 'folk' så mere travlt, da angrebene fandt sted i Paris. Er det netop fordi, medierne har råbt så meget op, at vi er ved at få kollektiv forstoppelse? Sært, at du oplevede bomberne i London så meget anderledes end skyderierne i København. Især når du ovenikøbet skulle føde. Det kan da i forvejen få en til at gå lidt i panik.

monica sagde ...

det er jo forfærdeligt - også selv om vi måske syns Kbh er langt væk fra både fyn og Jylland... jeg har det sådan blandet - de skøre skiderikker der syns de skal terrorisere andre får jo bare ekstra opmærksomhed når vi bliver ved med at omtale deres gerninger.. på den anden side så skal vi også markere vi ikke finder os i den slags og ikke lader os kue... men for dælen da, kan de dog ikke bare la' vær de terrorister !

Inge sagde ...

Måske har vi hver især brug for at forholde os lidt stille til det her, det er ret skræmmende og lidt for tæt på.

Laika sagde ...

Vi her hjemme sidder også og spekulerer på de uhyggelige perspektiver hvor man ikke rigtig tør deltage i noget der kan ophidse andre. For tænk nu hvis ....

Annemor sagde ...

Hva skulle vi gjøre? Det blir forkjært å lage å veldig oppstuss. Charlie lever nok, men han behøver ikke stille i tog. Han kan bare si fra at vi er alle mennesker, noen av oss er forferdelig dumme og tar livet av andre og da får vi behandle hverandre slik at ingen føler trang til å drepe noen.
Klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Det er nemlig lige det; medierne blæser det ud af proportioner og giver de forkerte alt for megen opmærksomhed. Men at vi alle tier stille, duer vel heller ikke. Så lader vi os netop kue. Og det vil vi ikke!

Inge: Det har vi helt sikkert. Allesammen. Men jeg synes også, at der skal siges fra. Og det synes jeg, vi på en sær måde var bedre til, da terroristerne skød om sig i Paris.

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Det er jo virkeligt skræmmende perspektiver. Som ikke må gå i opfyldelse.

Mormor: Du har netop skrevet meget. At du er imod terrorismens idioti, kan igen være i tvivl om. Klem tilbage :-)

Ellen sagde ...

Man bliver vel 'mæt' på en eller anden måde, og ja, det kom måske også for tæt på.
Og så er jeg altså bare ved at være temmelig træt af alle dem, der absolut skal gøre nar af andres religioner, bare fordi de kan. Jeg er også træt af al 'tomsnakken', fordi de absolut skal køre nyheder om det 24/7, men ikke har nogle nyheder om det. Det er altsammen med til at få mig til nærmest at gå i ignoreringsmode.

Pia sagde ...

Personligt reagerer jeg nøjagtigt ens, uanset om det er i Paris elker København. Der rører mig, og jeg tænker mit. Jeg gider bare ikke høre det samme en hel uge i træk. Der uanset om det er stormvarsel, mord, ulykker eller lykkelige begivenheder.

Den der lange køretur, på 300 km i bil, for at komme med et fly.... Havde I også problemer med at få noget direkte fly fra DK? det er åbenbart nærmest umuligt, har vi konstateret.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, kunne man bare ignorere det hele væk ;-) Tomsnakken er til at blive idiot af og gør ikke noget godt for andre end medierne selv.

Pia: Man skal sige fra og så komme videre. Så nu ville det være dejligt, hvis medierne gad lukke ned og beskæftige sig med noget andet.
Vi kunne i hvert fald ikke finde afgange fra Jylland, der så bare lidt fornuftige ud. Og selv om afstanden til København og Hamburg er stort set den samme for os, så skal man altså ikke betale 2 x Storebælt (x 2 for vi skulle jo også hentes) for at komme til Hamburg, og det tæller jo også i det samlede regnskab.

overleveren sagde ...

Det gør indtryk men jeg tror faktisk vi vænner os til at se "tungere" politi i gaderne frem over. Spørgsmålet er om vi sådan lige vænner os til kravet om øget videoovervågning og tilsvarende præventive foranstaltninger.

Mht tom-snakken i tv... tror faktisk ikke det var meningen at man skulle se det hele 24/7.. tror mere det var rettet til zapper-folket. Man kigger lige i 5 minutter og får sin dosis updates og drøner så videre.. vender tilbage et par timer senere og får nye updates og er ikke gået glip af noget i mellemtiden, for det hele kører i en endeløs løkke af snak, videoer, analyser og mere snak..

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja, måske vænner vi os bare til det. Man vænner sig jo til det som turist rundt omkring. En ting er den endeløse løkke af nyheder, som nok ganske rigtigt er beregnet på zapperne. Noget andet er alle de indslag/artikler, der handler om hvordan en lillebror til en kammerat i parallelklassen engang oplevede gerningsmanden tabe et stykke slikpapir og nu nok mener, at man allerede dengang kunne se, hvor det ville bære hen ... Gab altså; det er fyld med fyld på, som bare giver forstoppelse hos alle andre end medierne selv.