torsdag den 24. juli 2014

Skåne rundt, på den dumme måde


Nå, men så kørte vi til Sverige.

Endnu en gang skulle vi prøve at kombinere Gemalens mtb-o-løb med ferie.

Som en ekstra krølle skulle Kamelen denne gang med.

Så hun(d) var blevet udstyret med pas, og da vi passerede den svenske grænse, gik Fruen pænt ind for - som foreskrevet - at melde Kamelens ankomst.

Det lykkedes at finde en tolder, som bladrede lidt i passet, fandt de lovpligtige vaccinationer og sagde pænt velkommen til Sverige.

Og det var så det.

Fruen følte sig en anelse dum og tænkte, at det var godt nok mere lemfældigt end forventet.

Men nu var Kamelen altså på lovligt ophold i det svenske, og vi satte kursen mod Hässleholm, hvor vi en gang for meget længe siden havde booket os ind på en B&B. Siden havde Gemalen sikret sig, at vi kunne tage Kamelen med, og alt burde således være i sin skønneste orden.

Vi ankom og ringede på.

Og der skete absolut ingenting.

Heller ikke banken på diverse døre på både front og bagside af huset gav noget resultat.

Gemalen rodede lidt i sin reservation og fandt et telefonnummer, ringede og talte med fruen i huset, der meddelte, at hendes mand da var hjemme, men nu skulle hun nok lige ringe til ham. Efter et øjebliks venten i den lidt forsømte forhave blev fordøren åbnet af en midaldrende mand, der grangiveligt lignede en, der var blevet vækket midt i sin eftermiddagslur.

Ind kom vi og fik anvist vores værelser.

På første sal!

Gemalen havde glemt at spørge efter værelser i stueetagen, og nu skulle vi så have Kamelen med op og ned ad en relativt stejl trappe.

Det kunne vi nok have levet med.

Hvad vi ikke kunne leve med var den hengemte lugt af gammel cigar og manglende vedligehold samt de virkeligt usle værelser, vi fik til stillet til rådighed.

Så efter at have slæbt alt vores pikpak ud af bilen og op på første sal, Kamelen inkluderet, satte vi os ned og blev enige om, at dér ville vi altså bare ikke bo.

Altså slæbte vi hele pivtøjet, Kamelen inkluderet, ned igen. Bankede husets herre ud fra de private gemakker, stak ham et afbestillingsgebyr og efterlod ham lettere måbende.

Nu skulle vi så finde et andet sted at bo.

Hvilket ikke var særlig let, i og med at Gemalens mtb-o-løb bare var en lille bitte del af det kæmpestore O-Ringen-arrangement, som hvert år tiltrækker 15-20.000 deltagere. Allerede i januar havde det ikke været muligt at finde betaleligt logi nærmere end cirka 40 km fra Kristianstad og Åhus, hvor løbene skulle finde sted. Dagen før skulle vi være heldige overhovedet at finde noget i hele Skåne.

Efter nærmest at have vredet Ipadden lykkedes det dog at finde et ledigt hotel i Eslöv. Men det var så bare 50 km tilbage mod Malmø, hvor vi lige kom fra ...

- Vi kan jo prøve at finde noget på vejen, sagde Gemalen og begyndte at rode med GPSen, der lynhurtigt listede en hel masse muligheder op i nabolaget.

Gemalen trykkede på et af de første forslag, og så gik det ellers over stok og sten. Længere og længere væk fra landevejen. Ad mindre og mindre grusveje. Efter mindst tyve minutters kørsel endte vi uden for en gård, hvor en hund stillede sig op og gøede af de uventede gæster. Ud steg Gemalen, og ud kom hundens ejer. Hun kunne fortælle, at hun ganske rigtigt havde haft B&B, men var holdt op igen, så desværre.

Herefter opgav Gemalen yderligere svinkeærinder, og vi skyndte os at booke værelser i Eslöv.

Da vi lidt i syv nåede frem til hotellet, der til vores forbløffelse lå midt i et industrikvarter, bag et højt hegn med pigtråd foroven, kunne vi konstatere, at receptionen var lukket, men at man kunne ringe til til et nummer, der stod opgivet på opslaget. Det gjorde Gemalen, men fik kun fat i en telefonsvarer. Her skulle han lægge sit nummer, men glemte i farten også at opgive landekoden +45 for Danmark. Så der skete igen absolut ingenting.

Gemalen var nu parat til at køre igen.

Det var Fruen ikke.

Der var allerede gået lang tid. Alle var trætte. Og sultne. Ikke mindst Kamelen, hvis normale spisetid for længst var passeret.

Gemalen ringede så til booking.com og endte i en telefonkø.

Nu hang de nemme løsninger ikke længere på træerne.

Men netop som Gemalen var ved at grifle en besked til hotellet om, at vi havde været nødt til at køre igen grundet lukket reception, var der hul i gennem til booking.com. Som lovede straks at ringe til det hemmelige nummer, der ville trylle receptionisten frem.

Og mindre end fem minutter senere stod han der. Den unge gut, som vi allerede havde set rende ind og ud, men som vi havde antaget var en gæst, mens han på sin sin side ikke havde regnet ud, at vi var potentielle kunder i hans butik.

Han skyndte sig at fixe to værelser til os, og imens fik Kamelen sin aftensmad.

Vi andre derimod nåede ikke i byen, før restauranterne lukkede, så vi måtte nøjes med at købe pizzaer og spise dem i hotellets morgenmadslokale.

Og dér boede vi så.

Ikke just hvad vi havde regnet med. Men stedet var nyt, pænt og rent. Kamelen var velkommen, og det store hegn omkring hotellet og den sommerferielukkede nabovirksomhed betød, at vi hurtigt bare kunne lade hende gå løs, når hun skulle ud på sine lufteture.

Alt i alt en udmærket løsning på vores akutte indkvarteringsproblem.

At vi så var havnet på kanten af en oplevelsesmæssig ødemark og dumt langt fra Gemalens løb var en anden sag.

Vores hotel i Eslöv. Naboen i baggrunden
handlede med John Deere landbrugsmaskiner ...

15 kommentarer:

Inge sagde ...

Skal man virkelig holde ind og melde man har en hund med.. Min bror kører da bare igennem og har passet med hvis han skulle blive standset.

Uhh Eslöv er ikke særlig spændende, men der ligger en skøn golfbane dernede, hvilket I nok er helt ligeglade med. :-)

randiglensbo.dk sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
randiglensbo.dk sagde ...

Sikke en start på ferien! Jeg glæder mig til at læse fortsættelsen - for med sådan en start bliver det næppe kedelig læsning :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Ifølge svensk tolds hjemmeside så ja, det skal man. Men skal vi afsted igen, vil vi gøre som din bror. Helt ligeglade ;-)

Randi: Ja, det var en temmelig dum start, men derefter kunne det trods alt kun gå fremad. Og det gjorde det :-)

Mette sagde ...

Hold da op en rodet affære men heldigvis med en go' løsning:) Håber gemalen løb gik godt og I nyder jeres ferie:) Vi er lige hjemvendt fra Trelleborg i sydsverige:)Dalabadets Camping kan varmt anbefales - også af sådan nogen som mig der ikke er til camping:)

Læs her:

http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2014/07/sverige-og-en-fdselsdag.html

Annemor sagde ...

Så løste det hele seg, men det er ikke like lett å finne egnet sovested, når saker og ting foregår i stor skala i nærheten.
Skal jeg si velkommen tilbake?
Klem :)

Ellen sagde ...

Nej, sikke en historie for at finde et overnatningssted, men omstændigheder taget i betragtning, var det, som du siger, heldigt, at I overhovedet fandt et sted at bo.
Glæder mig til at høre, hvad I oplevede efter besøget hos os :-)

Mia Folkmann sagde ...

Nogle dage virker bare ikke rigtigt! Det lyder til, at ferien startede med sådan en dag - men heldigvis plejer det at være en "ener". Jeg håber og tror, at fortsættelsen bliver langt bedre... :-)

Pia sagde ...

Atter en ferie med udfordringer. Det er åbenbart noget I skal regne med at kæmpe med. Det er ret irriterende at køre efter noget der ikke eksisterer mere. Jeg selv kæmper med at få slettet nogle firmaoplysninger på nettet, fordi intet af det er rigtigt. Det er en umulighed.

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja, det var noget værre rod, men vi endte med at bo ret ideelt (altså bortset fra geografien). Gemalens løb gik okay og rigtig fint, mens han stadig græmmer sig over det sidste ... Dejligt, I havde en vellykket ferie på den svenske campingplads :-)

Mormor: Det er det nemlig slet ikke. Ja, det må du gerne. Tak :-) Klem tilbage.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det var nemlig heldigt, at vi overhovedet fandt et (godt) sted at bo. Ikke det helt store, men du må lige have tålmodighed til efter kapitlet om, hvordan vi invaderede jer ;-)

Mia: Du har helt ret; det virkede som om, vi slet ikke kunne få tingene til at fungere! Det var heldigvis en ener, i hvert fald næsten, og forsættelsen blev langt bedre :-)

Pia: Sådan skal det måske være for os ;-) Ret surt, ja. Men det er da også noget møg, hvis det skal være umuligt at slette forkerte oplysninger. Så kan man jo hurtigt komme til at køre/ringe/skrive forgæves.

Anonym sagde ...

Lyder lidt som oplevelser vi kender, bare på tysk, hvilket bestemt ikke letter på kommunikationen. Det kan være lidt af en jungle at finde et godt B&B og du beskriber det så ganske glimrende.

Industrikvarter er langt at foretrække frem for gammel cigarrøg..

Glæder mig til de næste kapitler af din skåne-beretning...

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Ja, der er billeder, og så er der billeder ... Industri er nemlig klart at foretrække. Der kommer flere kapitler, men det var altså en ret kort ferie ;-)

@ sagde ...

Kan varmt anbefale en autocamper ;-)
- naturligvis skal i anmelde kamelens ankomst. Det står jo i reglerne! Vi gjorde det også. Måtte gå tilbage, men vi mødte ingen tolder. Næ nej. Jeg kunne ringe til dem og oplyse pasnummret, som han tydeligt gav udtryk for at han ikke slog op nogle steder (og derfor ikke aner om Møghunden har de rigtige vacciner). Selvom det var spild af tid, gør jeg det igen en anden gang - regelrytter er jeg!
Men hvad med det med at melde afgangen igen? Tolderne må tro at Møghunden fortsat er i broderlandet. Og hvis de ringer og spørger om vi snart tager ham med hjem igen, vil jeg svare at de bare kan beholde ham ...

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Hvis vi alle melder vores hunde til tolden ved ankomst til Sverige, men ikke ved hjemrejse, må de - altså svenskerne - da snart begynde at undre sig over, at de ikke er ved at blive væk i danske hunde. Underligt system. Åh ja, en autocamper ... :-)