torsdag den 31. juli 2014

Ting jeg ikke forstå på en torsdag - V


På denne den sidste dag i juli, hvor temperaturen endelig er på et niveau, hvor jeg kan tænke to sammenhængende tanker uden nedsmeltning undervejs overvejer jeg:

*Hvordan det kan være, at naboen ikke kan se, at de masonitplader, han i sin tid satte op, da stormen Bodil væltede hans hegn, ligner noget fra en rockerborg?

*Hvorfor dagens enlige regnbyge netop skulle hælde sit vand af over byen præcis i de 12 minutter, hvor Donnaen cyklede hjem fra mit arbejde?

*Hvor længe, jeg skal gå rundt med mindst to røde og helt vildt kløende mygge- eller hvad ved jeg-stik på ben og fødder? Det er ikke de samme stik, men det er, som om samlingen i øjeblikket er selvsupplerende, så hver gang ét stik holder op med at klø, er der et nyt, der bare klør endnu værre.

*Hvordan man bærer sig ad med at barbere ben uden at 'vække' nævnte mygge- eller hvad ved jeg-stik og blive fuldstændig bims af, at de nu pludselig klør allesammen på en gang?


Og sidst men ikke mindst:

*Hvor blev sommerferien af? Jeg er jo næsten ikke holdt op med at glæde mig til den, og nu er den forlængst ovre. Godt, der stadig er et par dage i reserve til næste uge.

Rockerborg?

8 kommentarer:

Ellen sagde ...

Øv, for en kedelig nabo at have!
Myggestik: Xylocain! Fås på apoteket, virker med det samme og er meget effektivt. Forhindrer dermed også, at man i søvne klør sig om natten.
Sommerferier kommer for langsomt og går for hurtigt. Altid.

M.S. sagde ...

Dagens enlige regnbyge ramte lige da vi havde lovet ungerne de kunne prøve hoppeborgen en gang til, inden vi tjekkede ud af hotellet. Det nåede de ikke....
Uh, de der bid/myggestik som aldrig forsvinder og man skærer af hver gang man prøver at ordne benene....
Enig - ferien går bare så hurtigt. Heldigvis har vi en uge mere men den 11aug starter alle mand op igen i skole/arbejde....
Ved godt jeg har sagt det før men synes dine torsdags ting du ikke forstår er underholdende så siger det lige igen:)

Anonym sagde ...

Lidocain har en meget kortvarig effekt. Hvad jeg ikke forstår, hverken på en torsdag eller andre ugedage er, at det er nødvendigt at barbere ben, når det medfører gener.

Inge sagde ...

Ferier går bare for hurtigt, det er en af de rigtig trælse naturlove.. :-)
God fredag

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: De er jo ret fredelige, men lige det der er altså ret øv. Ja, Xylocain har vi haft i huset, siden Donnaen var ganske lille. Men effekten fortager sig jo, og om morgenen, når jeg har været i bad, kommer jeg med garanti til at 'vække' indtil flere stik. Ja, altid. Åbenbart :-)

Mette: Øv, det var da synd for ungerne. Sådan en våd hoppeborg er ikke nogen fornøjelse. Ja ikke, det er bare så træls! Jamen så siger jeg da bare tak, igen :-)

Fruen i Midten sagde ...

Hej Anonyme: Lidocain har jeg ikke prøvet. Xylocain synes jeg derimod virker ok. Næh, det kan du have ret i,men når man nu synes, at ens ben begynder at ligne en mellemting mellem bamseben og en kaktus, så ...

Inge: Så det ER altså en naturlov! Det forklarer jo det hele :-) Tak i lige måde.

Liv (pladstilverden) sagde ...

Så vidt jeg har forstået er Xylocain det nye produktnavn for Lidocain ...

Nå. Det var slet ikke det jeg ville ...
Jeg vil spørge hvad søren Donnaen laver på dit arbejde? Og hvorfor tager det hele 12 min at cykle det stykke? Og hvordan kan det være at du kan nøjes med 2 ulideligt kløende myggestik?
Og ps. barberede ben gør sig bare bedre. med eller uden myggestik ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Nu måtte jeg så lige google. Lidocain er åbenbart det virksomme stof i Xylocain, der er et produktnavn. Donnaen havde fået en tjans med at luge et bed. Og hun er nok hurtigere til at komme hjem end jeg. Det ved jeg altså ikke, sådan har det bare været de sidste par uger; 2 meget kløende stik og så en håndfuld eller flere i aftagende. Ja, de er :-)