mandag den 28. juli 2014

På besøg i den svenske idyl

..fortsat

Nu var det bare om at komme afsted.

Det der med hurtig afgang hører imidlertid ikke Midterfamiliens spidskompetence.

Først skal såvel to- som firbenede tisse af, så skal forruden pudses, og cykel plus værktøjkasse og andet grej skal læsses. Til sidst skal Kamelen ombord, men så er der lige en tobenet, der skal tisse en ekstra gang, og så er det jo synd at lade Kamelen sidde i sit bur. På den måde går der let noget en del tid, før vi endelig er rullende.

Ellen havde sendt en udførlig rutebeskrivelse med koordinater og det hele. De blev tastet ind i GPSen, og da vi kiggede på kortet, så det meget fornuftigt ud.

Gemalen blev dog lidt tænksom.

- Er der ikke noget længere, end du sagde igår? spurgte han.

- Det var jo afstanden fra Hässleholm, svarede Fruen. Og trak vejret temmelig dybt, da det dermed dæmrede, at det havde Gemalen ikke lige haft med i sine beregninger.

- Så har vi faktisk ret travlt, lød det en anelse indædt fra Gemalen.

Og så jokkede han ellers sømmet i bund.

Heldigvis er svenskerne jo så flinke, at de sætter skilte op før deres stærekasser, og vi mener, at vi undgik dyre fotografier (hvor længe er den slags iøvrigt om at dukke op med posten?).

Ifølge Ellens vejledning nærmede vi os hastigt målet, men formåede så alligevel at suse forbi. Ellens blogbilleder af den svenske idyl gjorde dog, at jeg kunne genkende stedet, og vi fik vendt kuglelynet, inden vi nåede Dalarne ...

Donnaen, Kamelen og Fruen blev smidt af i en vældig fart. Gemalen sagde pænt goddag og farvel, og væk var han.

Og godt for det. Faktisk.

Gemalen havde været lettere pirrelig, småstresset og uden for mental rækkevidde. Nu kunne han koncentrere sig om sit cykelløb, og vi andre kunne sænke skuldrene.

Hvilket ikke er svært i Ellen og Johns selskab.

De får lynhurtigt en til at føle sig meget velkommen, og selv Donnaen, der på forhånd havde været temmelig skeptisk (- Mor, vi kender dem jo SLET ikke!), overgav sig totalt og pludrede løs om dit og dat.

Kamelen debuterede som lænkehund, og det gik faktisk også ret godt. Hun var i første omgang lænket til en stolpe under verandaen, men blev, efter at være taget på fersk gerning i undergravende virksomhed, flyttet til et birketræ, hvor hun ikke kunne gøre nævneværdig skade. Og der faldt hun ret hurtigt til ro og affandt sig med sin nye situation.

Og vi andre?

Vi fik en hurtig rundvisning i herlighederne (og der er virkelig herligt). Og snakkede. Og spiste frokost på verandaen. Og snakkede. Og drak kaffe. Og snakkede. Og så billeder af den stråtækte. Og snakkede.

På et tidspunkt blev det dog for varmt at blive siddende på verandaen, og så gik vi ned til åen.

Som simpelthen er det mest postkort-idylliske sted, man overhovedet kan tænke sig.

Med en bade-/bådebro. Og en bænk længst ude. Hvor man kan sidde og flyde hen. Og falde i staver. Eller snakke ...

Inden havde Ellen dog sørget for en trane. Som først stod og siden fløj. Vi havde, oppe fra huset, hørt dens særprægede trompeteren et par gange, og dér var den så. Og det kan godt være, at enlig trane ikke gør nogen svensk sommer, men Fruen, som aldrig tidligere havde set traner som andet en silhuetter højt på himlen, var betaget.

Kamelen havde fået lov til at komme med ned til åen, hvor hun brillerede med et forsøg på at gå på vandet. Hvilket ikke lykkedes særlig godt ...

Egentlig er hun slet ikke nogen vandhund, og jeg regnede ikke med, at der var nogen særlig risiko for at hun ville hoppe ud fra broen. Og jeg er faktisk overbevist om, at når hun gjorde det alligevel, så var det fordi hun betragtede de tætte siv som en pæn græsplæne og nok blev temmelig overrasket, da hun røg igennem og lige ned i vandet.

Heldigvis var der ikke særlig dybt, og Kamelen fik sig hurtigt plasket tilbage op på broen, hvor hun noget slukøret måtte lide den tort at blive grinet temmelig meget af.

Der sad vi så. Og snakkede. Og kiggede. Og snakkede.

Indtil der også dér blev så smeltehedt, at vi var nødt til at gå tilbage til huset og helt ind i skyggen.

Hvor vi drak dejlig koldt vand. Og snakkede.

Og hvis Gemalen ikke var kommet efter rimelig veludført cykelløb og havde afhentet hele sin familie, havde vi måske siddet der endnu.

Og snakket ...


Lænkehunden.
Uden lænke og ikke hjemme hos Ellen,
men dog på spændende svensk græs.

17 kommentarer:

randiglensbo.dk sagde ...

Det lyder da bare som ren og skær hygge :-)
Og hunden blev endda et par erfaringer rigere :-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Det var det bestemt også :-) Ja, men blev hun(d) mon klogere ?..

Inge sagde ...

Det lyder som en god og snaksagelig dag.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Præcis :-)

Ellen sagde ...

Hehe, ja vi havde nok snakket endnu - især da Donnaen tøede op og gav sit/sine besyv med ... det tog vist lidt kegler, da jeg kunne fortælle lidt om London og visse kendte skuespillere ;-)
Det var rigtig hyggeligt, og jeg er så glad for, at du fik set en trane IRL sådan forholdsvis tæt på :-)

Mette sagde ...

Det lyder da bare så hyggeligt:)

Pia sagde ...

Uanset hvor vi er sammen med Ellen og John, bliver den altid langt over midnat inden vi får sagt godnat, selvom vi ved vi også ses de næste par dage. Tiden løber så stærkt i godt selskab.

Anonym sagde ...

Det er nemlig bare den rene idyl deroppe. Men ja, der er lige lidt længere end man forventer.

Broen kender jeg jo godt og har osse siddet der med det godeste selskab i nord-skåne, og jeg kan i denne forbindelse betro dig at det der med at holde sig på det tørre når man er hund - det kommer med alderen - min holdt sig til at kigge ned på siv og insekter.

Godt tranen viste sig for jer... en smuk fugl. Der alt for ofte er alt for langt væk.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ingen tvivl om, at Donnaen syntes, det var enormt spændende at høre om Charlottes oplevelser :-) Hehe, det VAR altså vigtigst at se dig IRL. Tranen var, trods alt, kun en spændende ekstra-gevinst :-D

Mette: Nemlig :-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Det kan jeg sagtens forestille mig :-)

Overlever: I hvert fald længere end Gemalen havde forventet. Det godeste selskab og så den bro, så kan det ikke blive bedre :-) Klog hund du har. Meget smuk!

Annemor sagde ...

Alt i alt var det et vellykket opphold :) Synes jeg ser Kamelen bumse i vannet. Blir vel som vår Christopher, tenker jeg.
Vel hjemme igjen? Klem :)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Meget vellykket :-) Godt med billeder. Hvem er Christopher? Ja tak, vi er vel hjemme igen. KLem tilbage.

Stegemüller sagde ...

Jeg ville gerne have set Kamelens overraskede ansigtsudtryk, da det gik op for hende, at det ikke var en græsplæne.

Susanne sagde ...

Det er altid en fornøjelse at være på tur med jer. Og jeg kan se, at kamelen er ved at opnå kamelstørrelse.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Haha, hun har sikkert set sjov ud. Desværre havde hun nærmest ryggen til os, da det skete, og det gik selvfølgelig ret hurtigt, så vi nåede ikke at se ret meget andet end en plaskende hund, der så lidt dum og brødebetynget ud, da den kom op igen :-)

Susanne: Tak :-) Ja, der er efterhånden ved at være lagt en del både centimeter og kilo på.

@ sagde ...

Jubelhygge! :-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Nemlig :-)