tirsdag den 19. februar 2013

Mode-Pose-Donna


Det der mode kan være lidt en balancegang.

Man skal være smart uden at være for avanceret. Ligne de andre uden at plagiere og samtidig køre sin egen stil.

Det er i sig selv svært nok at håndtere.

Læg der til konstant finansielt lavvande, irriterende restriktive forældre og dødsyg provins, så er det klart, at det kan føles lidt op ad bakke.

Bevares, meget kan hentes hjem via nettet, men det er jo ikke det samme som at ose rundt i hovedstadens modetempler.

Så da det blev vinterferie, mente Donnaen, at en tur til staden for at shoppe var på sin plads. Det blev bevilget (moderen er relativt nem at lokke), og Donnaen ramtes af akut arbejdsiver, der skulle afhjælpe den monetære krise. Lidt fik hun skrabet sammen, og så var hun klar.

Hun havde en plan:

- Vi skal i Ax/?#ghz & F!#?zz, meddelte hun.

- ??

- Ax/?#ghz & F!#?zz.

- Hvad er det? spurgte den småtbegavede mor.

- En modebutik selvfølgelig! Jeg kan bare ikke helt udtale navnet.

- Og hvor ligger den så?

- I København et sted. Niece 3 og Niece 5 siger, at den er helt vildt nice. Og de har en hel masse der inde fra.

Her blev mobilen hevet frem og en række billeder på facebook af Niece 3 brugt som bevisførelse. Billederne gav samtidig bogstaver nok til, at Donnaen kunne google sig til både butiksnavn og adresse.

Abercrombie & Fitch, Købmagergade.

Moderen var helt blank og følte sig både gammel og provinsiel.

- Deres ekspedienter er megalækre, fortalte Donnaen videre, da vi sad i toget på vej til Nørreport.

- Hvor ved du det fra, spurgte moderen undrende.

- Det siger Clara Amalie fra dans. De går i bar overkrop, og de har six pack, sukkede Donnaen henført, mens hun kiggede ud på de snedækkede landskaber, og temperaturen på mobilen viste minus 7 grader ...

Vi nåede frem til Nørreport og vandrede ned ad Købmagergade. I isnende kulde. Passerede Kultorvet og Rundetårn, og Donnaen begyndte at blive utålmodig. 

Men dér lå det så, med en bevidst anti-flashy og mørk facade. Og vinduerne fyldt med gamle ski og snesko. Ikke lige hvad Donnaen havde forventet, men spændende, spændende.

Indenfor var der noget dystert. Og ekspedienten havde skjorte på. Men der lugtede godt ...

Dame- (læs: pige-)afdelingen var ovenpå. Her var desværre kun kvindelige ekspedienter, belysningen stadig noget dyster, og så var der så mange spejle, at Donnaen måtte tage to omgange, før hun overhovedet var i stand til at orientere sig. (Moderen følte sig hensat til den gamle spejlsal i Tivoli og forsøgte  bare at følge med).

Men så tog Donnaen revanche. 

Og rev ned fra hylderne.

Måtte dog ret hurtigt erkende, at der kun kunne blive råd til en enkelt sweatshirt-trøje, en hoodie også kaldet ... Kedelige mor var nemlig ubøjelig og nægtede at bidrage med noget som helst og betale dobbelt- eller trippelpris for noget, som i hendes mode-utrænede øjne så ret almindeligt ud.

Efter nogen diskussion - med sig selv - besluttede Donnaen sig dog. Betalte og fik sit bytte udleveret i en pose.

Oh, hvilken pose! 

Med billede af torsoen af en temmelig afklædt ungersvend - med six pack.

Nu var Donnaen igen næsten blanket af, København var stadig isnende kold, og ret hurtigt opgav vi den videre færd.

På vej tilbage i toget til det nordsjællandske - med den afklædte torso-pose på skødet - funderede Donnaen over tingene:

- Det var vist ikke vinter, da Clara Amalie var derinde.

- Næh, det var det nok ikke.

- Vi tager der ind igen til sommer, ikk'?

***

Siden hjemkomsten til det midtjyske har posen stået til pynt og skue på Donnaens skrivebord. Og det er vist lidt ærgerligt, at vejret er for dårligt til at bruge den til skoletaske ...

Oh, hvilken pose!


21 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uh du har lige bekræftet alle mine værste fordomme og genoplivet nogle af mine værste oplevelser udi shoppingens kunst med niecer og tilsvarende. Men jeg forstår mig heller ikke ret meget på mode... er lidt mere terrængående i min stil :-)

Men skægt at posen næsten var bedre end selve byttet..

Rejen sagde ...

hehe, teenagere!! Men det er da en fin pose..;-D

Inge sagde ...

Jeg er også gammel og provensiel.. Kender overhovedet ikke stedet, og har vist heller ikke noget at gøre derinde.. Sixpack eller ej.. :-) men jeg kan sagtens sætte mig ind i hvor vigtigt det må være, at have både tøj og pose fra butikken.. ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: He he, det er bare med at tage det som en antropologisk oplevelse :-)

Reje: Teenagere er noget for sig. Og det er posen også :-)

Inge: Det trøster mig lidt, på en måde, at du heller ikke kender netop den butik ;-) Ja, det er nemlig vigtigt.

randiglensbo.dk sagde ...

Altså, jeg har da før hørt om både posedamer og posemænd, men jeg vidste da ikke, at det var sådan nogen som ham der :-)
Der var da lige et ord, der fik en helt ny betydning for mig der :-D

Randi

Madame sagde ...

Haha, skøn bærepose :-) Jeg kan se det hele for mig - var selv i Abercrombie & Fitch for at opleve butikken indefra for nylig og efter at være kommet mig over chokket over den intense lugt, gik jeg måbende rundt i halvmørket og udforskede det fremmedartede koncept ...

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Ha ha, ja det er rigtigt; helt ny betydning ;-D Og pose-teenagere er sådan nogen, der går rundt og flasher deres blære-bæreposer ...

Madame: Gik du derind sådan helt frivilligt? Du er da en sand eventyrer :-) Ja, der lugter 'intenst' - 'fantastisk' ifølge Donnaen, der stadig stikker næsen i sin hoodie og saligt snuser ind. Det er i sandhed et fremmedartet koncept. Især har jeg det lidt svært med halvmørket ...

Lene sagde ...

Hold da fast, man kunne næsten selv overveje en shoppetur ... til sommer altså ;-)
Bliver faktisk lidt misundelig på sådan en tøseshoppedag, dét gider mine drenge ikke! ;-)

Moster Tulle sagde ...

Vi er ovre Abercrombie og Fitch her på matriklen efter et meget intenst år, hvor man helst ikke kunne iføre sig andet end A&F tøj, hvilket gav visse udfordringer, da det jo ikke ligefrem er billigt. Nu er den 13-årige blevet snusfornuftigt og har set lyset og at man kan få meget mere for de samme penge i Vila, Only eller H&M. Trofæposerne står dog stadig til skue på prinsessens værelse.
Og mig....beklager, men jeg synes altså der er ret hyggeligt derinde.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: De er altså ret unge, de der fyre ;-) En tøseshoppedag er rigtig hyggelig - og bliver hyggeligere og hyggeligere.

Moster Tulle: HVAD?!?! Kan man komme over A&F?? Det viser jo bare alt for tydeligt forskellen på hovedstad og provins. Måske kan man vænne sig til butikken, hvis man kommer der ofte nok ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Ha ha! Hvis jeg havde sådan en 30-40 år yngre, var jeg nok også faldet for den slags... Jeg kan godt huske (svagt) hvordan det var at være teenager... ;-)

Stegemüller sagde ...

Jeg er så gammel, at jeg slet ikke forstår, hvordan man kan falde for butikker som den omtalte, og hvor det at eje en bestemt bæreposer slet ikke giver nogen mening. Selv som teenager havde jeg det slet ikke sådan - men det er nok mig, der er lidt sær med det der mode.

Ellen sagde ...

Åh altså, jeg elsker bare dine beretninger fra det virkelige liv :-D
Gudskelov er teenagealderen et forholdsvis kort åremål ...

Anonym sagde ...

smiler,,,,,,, hvor er hun skøn Donnaen din ;-)
de kan næsten sælge sand i sahara,de teenager piger

Lene sagde ...

Skal vi ikke tage på blogtræftur der til sommer ;-)
Tak for en skøn teenageberetning

Fruen i Midten sagde ...

Mia: He he, ja for 35 år siden - sådan plus/minus - havde jeg nok også været helt solgt :-)

Stegemüller: Du forekommer mig nok også at være så logisk og rationelt tænkende, at noget så totalt irrationelt som mode næppe har fået megen opmærksomhed fra din side. Du er garanteret mere optaget af om ting er funktionelle og tøj rart at have på. Men tro mig; den pose er altså SÅ nice. En rigtig trofæpose som Moster Tulle skriver ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: :-D

Jonna: Tak :-)

Lene: God ide ;-) Selv tak.

Anonym sagde ...

Hahaha, skøn historie - den pose må da bare bruges :-)

Mille sagde ...

Hatten af for at du klarede turen i den butik! Jeg ville gå i gilvet af parfumeforgiftning og mærkelig musik. Og tillykke til datteren med hendes pose. Og trøje...

Annemor sagde ...

Hihihi. Hvor kjent er ikke dette. Selv om hverken facebook eller noe var tilgjengelig den gang mine var tenåringer.
Godt med en onkel og tanke i storbyen, som kunne by på varme, en seng og slikt for mødige kropper. Og shopping på iskolde dager for fornøyelsens skyld, det ha de sluttet med :) for lenge siden.
Flott pose og synd det ikke er vært il å bruke den som skoletaske.
Mormorklem :)

Fruen i Midten sagde ...

Marianne: Tak. Jeg er sikker på, at Donnaen finder en løsning ;-)

Mille: Ja, man skal i hvert fald ikke være parfume-allergiker, hvis man vil handle der. Musikken lagde jeg faktisk ikke mærke til. Tak. Og tak ;-)

Mormor: Ja, det er ikke noget ukendt fænomen. Dejligt for dine, at de kunne hvile ud hos onkel og tante efter strabadserne. Ja, endnu en grund til at ønske forår NU. Klem tilbage :-)