fredag den 18. marts 2016

Glæden forud


- Glæden forud kan ingen tage fra en, siger min far en gang i mellem.

Det har han jo ret i, og jeg er virkelig god til at glæde mig på forhånd.

Faktisk har jeg glædet mig til påskeferien siden en gang i det tidlige efterår, hvor vi blev enige om, at påskeferien skulle bruges på et af Gemalens mange mtb-o-løb, som denne gang er lagt i Tyrkiet.

Og ikke bare i Tyrkiet, men i et af de allermest interessante områder, Kappadokien, hvor tusind års historie og mærkværdig natur går op i en højere enhed. Muligheden for at bo i cave-hotel, for at besøge nogle af de allertidligste kirker og for at komme på ballontur for at se solen stå op over bjergene var mere end rigeligt til at sende mig i selvsving.

Gemalen var let at overtale, han havde jo mountainbike-løb i anderledes omgivelser at glæde sig til, så der blev tjekket flyafgange. Fra Hamburg over Istanbul til Nevsehir. Fra Billund er der også mange afgange til Istanbul, men så skal man overnatte, før man kan komme videre, hvilket vi ikke var interesserede i.

Jo, vi ville sådan set meget gerne se noget af Istanbul, men Gemalen vil ikke bruge hele dage på sightseeing før sine løb, og efter løbene var der ikke tid i forhold til Donnaens skolegang. Hun er nu så gammel, at fravær er fravær, så er det ligegyldigt, om man er forkølet, på ferie med sine forældre eller bare pjækker. Så det duede ikke.

I stedet koncentrerede vi os om at booke hotel, da Fruen ved tanken om det forventede pres på hotellerne i området ikke var til sinds at sidde med hænderne i skødet og vente på, at alle de spændende cave-hotels blev udsolgt.

Derefter var det bare at dykke ned i den indkøbte Lonely Planet Guide.

Og glæde sig.

Godt nok var der to selvmordsbombere, der netop på det tidspunkt tog over 100 mennesker med sig i døden ved at angreb i Ankara. Men - uden at ville forklejne over 100 sagesløse menneskers død - det var jo i Ankara og langt væk og havde ikke noget med os at gøre.

Så vi glædede os.

Siden kom der flere bombe-angreb, og mens Gemalen fik rynker i panden, stak Fruen i begyndelsen bare fingrene i ørerne og nynnede la-la-la-la.

Pludselig blev det vigtigere at tænke på vinterferie, og påskeferie-tankerne blev midlertidigt lagt på hylden.

Donnaen spildte ikke sin tid på nyheder, mens vi var i Barcelona, mens jeg af vanvare bevægede mig forbi et nyhedssite og blev opmærksom på endnu et angreb.

Jeg skyndte mig at lukke siden ned og tænke på noget andet. Og så gik tiden, lige til vi sad i bilen på vej hjem fra lufthavnen i Hamburg, Donnaen var faldet i søvn, og Gemalen meddelte:

- Jeg vil ikke til Tyrkiet i påsken.

Det var ikke fordi jeg ikke havde set den komme, men jeg blev alligevel skuffet og skulle lige prøve alle de 'rigtige' argumenter af.

- Jamen, så vinder terroristerne jo, påpegede jeg.

- Ja, det gør de, medgav Gemalen, og havde jeg ikke haft jer, var jeg nok taget afsted. Men nu har jeg altså jer, og jeg vil hverken have ansvaret for jer dernede eller tage alene afsted og risikere ikke at komme hjem igen.

- Og jeg har meldt fra, tilføjede han og lukkede dermed for yderligere diskussion.

Så vi skal ikke til Tyrkiet i påsken.

Hvilket jeg stadig er noget muggen over.

Men glæden forud havde jeg jo, og afsted på påskeferie kommer vi selvfølgelig alligevel.



20 kommentarer:

randiglensbo.dk sagde ...

I den situation må man trøste sig med, at forventningens glæde er den største og (som min mor plejede at sige)nogen gange den eneste, man får.Jeg må indrømme, at jeg godt forstår Gemalen alle argumenter til trods.Heldigvis kan det også lade sig gøre at have en glimrende påskeferie herhjemme i Danmark.

Stegemüller sagde ...

Jeg synes, Gemalens argumenter er både gode og kærlige. Det kunne ikke være sagt bedre.

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Det siger min far også, men den del plejer jeg at overhøre ;-) Jeg forstå skam også Gemalen. Men forbeholder mig retten til at være skuffet ;-)

Stegemüller: Nej vel kan det ej :-) Min skuffelse går på ikke at komme til Tyrkiet, og min muggenhed på, at terrorister på den måde får al den opmærksomhed og indflydelse, som de netop ikke skulle have.

www.skøreliv.dk sagde ...

Ak, jeg forstår godt skuffelsen! Hvor tager I hen nu? Du får forhåbentlig set den del af Tyrkiet en anden gang, ikke at jeg har været der, men jeg var i Istanbul på et tidspunkt, og DET er en skøn by!... Jeg kan følge argumenterne, både fra dig og Gemalen. Jeg er sikker på I får en skøn påske uanset, det ønsker jeg jer!

Fruen i Midten sagde ...

Monster-mor: Du har da i det mindste været i Istanbul. Vi har slet ikke været i Tyrkiet :-( Vi kører til Italien på mandag. Tak skal du ha' :-)

Liv ☆ sagde ...

Årh sikke en kærlighedserklæring fra Gemalen. Nååårrrhhh altså. Godt ByggeBob er enebarn, hans evt. bror ville jo ikke have en chance uanset ;-)

Pia sagde ...

Øv altså. Du har min stærste medfølelse :-)
Personligt turde jeg godt rejse til Tyrkiet, men jeg har altid haft utroligt svært ved at lokke Allan med derned. Vi har dog været der en enkelt gang hvor de også var i gang med at bombe. Min eks svoger, (er tyrker) og han mente ikke Allan kunne blive ved med at undslå sig. Min nevø og hans børn og kæreste rejser ofte dertil, og faktisk har vi været der på en endagstur efterfølgende.
Godt du nåede at få alle glæderne iinden turen røg i vasken. Du må tage en ballonflyvning herhjemme. Jeg glæder mig til jeg selv skal op og svæve over Danmark.

Fruen i Midten sagde ...

Liv : Det er heldigvis ikke kun ByggeBob, der ind i mellem siger de rigtige ting. Det er så omvendt kun Gemalen, der er superirriterende samtidig ;-) Han havde også været alt for ung ;-)

Pia: Tak for medfølelse :-) Med en eller anden form for lokalkendskab kan man vel også bedre vurdere evt. risici. Skal du at flyve i ballon! Det glæder jeg mig til at læse om :-)

Ellen sagde ...

Hvor irriterende! Det er rigtig sødt og kærligt af gemalen, men terrorister må bare helst ikke vinde, og Tyrkiet er jo et stort land.
Du kan jo fortælle Gemalen, at en ballonflyvetur over Serengeti kan være en acceptabel kompensation ;-) Det siger jeg bare fordi det er et af mine helt store ønsker ...

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Ja, i høj grad. Ja. Og nej, det må de nemlig ikke - men det gør de så :-( Enormt stort, men vi skulle i givet fald have haft stop begge veje i Istanbul (som jo nu igen er ramt). Hehe, Serengeti - netop det havde jeg ikke tænkt på, men det er da et udmærket forslag ;-)

Lene sagde ...

Øv, du kommer så til i Italien i stedet for. Jeg kommer i sommerhus :-) for gemalen her vil slet ikke til udlandet i år. Du kan nok høre at jeg misunder dig både Barcelona og Italien ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Italien er et rigtig godt alternativ, når nu Tyrkiet måtte fravælges. Kan godt forstå, du er lidt misundelig. Tag datteren under armen og tag et smut til Barcelona, når Vueling lige om lidt åbner sin rute fra Aalborg :-)

Inge sagde ...

Jeg forstår godt din skuffelse, også selv om Søren Kirkegaard mente at forventningens glæde er den største.. :-), men jeg forstår sådan set også godt din gemal.. Det er så meget ØV når terroristerne alligevel vinder.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Så fik SK ret i denne omgang. Det er nemlig forfærdelig meget øv, både på det personlige og på det overordnede plan. Men nu kører vi syd på om et øjeblik og får en dejlig ferie. Er jeg sikker på :-)

monicastage sagde ...

så kører I lige til Italien på en mandag... det bliver da dejligt! der er da skønt!
Rigtig god påske!

Birgitte B sagde ...

Jeg er helt på hold med gemalen. Jeg ville heller ikke tage afsted. Håber I alligevel får en god påskeferie :) kh Birgitte

Mette sagde ...

Træls men kan nu godt forstå jer. Håber I nyder påsken alligevel. Vi kørte til England lørdag og ankom søndag. Vi kørte ikke gennem Brussels men alligevel tæt på følte vi, da vi så nyhederne. Go'påske:)

Livsglimt sagde ...

"Men nu har jeg altså jer" ... Sikke megen rigdom i en sætning. Men selvom man er rig, kan man jo godt være skuffet! :-)
KH Lisbet

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Tak i lige måde :-)

Birgitte: Det er der mange, der er. Jeg ved dårligt, hvad jeg selv synes, men når nu Gemalen har taget beslutningen, kan jeg jo sagtens mene noget andet. Tak :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Man kan hurtigt komme til at føle, at man er alt for tæt på, når terrorister slår til :-( Tak i lige måde :-)

Livsglimt: Det kan man nemlig godt :-)