onsdag den 2. marts 2016

Manglende morgenmads-pli og noget om bøger


- Han sidder og klør sig på sin bare mave! hvisle-viskede Donnaen oprørt.

Jeg sad med ryggen til og kunne ikke se, hvad der foregik uden at vende mig helt om. Men da jeg netop havde set hans søstre (formoder jeg) i noget, der i betænkelig grad lignede nattøj, troede jeg Donnaen på hendes ord.

Han var en ung amerikansk fyr, som sammen med sine forældre og søstre boede på samme hotel som os i Barcelona, og de følte sig tilsyneladende så meget hjemme, at deres opførsel i morgenmadsrestauranten var meget - ahem - hjemlig.

Donnaens grænser var klart overskredet, og jeg syntes selvfølgelig heller ikke, det er en okay opførsel at sidde og strække sig uhæmmet og klø sig på maven omgivet af andre mennesker på en restaurant (bevares, kun morgenmads-, men alligevel), men jeg var jo så heldig at sidde med ryggen til, så mens Donnaen sad og skumlede, kunne jeg bare glæde mig over, at så opfører hun sig nok mere velopdragent, også når vi andre ikke er med.

Og sådan var der så meget. Donnaen oplevede sommetider nogle helt andre ting end jeg, selv om vi opholdt os de helt samme steder.

Blandt andet, hvad det vil sige at være ung pige i et middelhavsland. Mændene er begyndt at kigge. På den der lidt mere åbenlyse måde, end vi er vant til. Jeg så det godt et par gange, men bestemt ikke altid. Og Donnaens reaktion var ret forskellig. For mens det da var ganske godt for selvværdet, at store drenge eller unge fyre på stort set hendes egen alder kastede et blik efter hende, kunne der også pludselig lyde et 'Adwr, hvor klamt!', hvis mændene var ret meget over 23 år og/eller gestikken blev lidt for obskøn.

Heldigvis havde hun jo mig med som anstandsdame, og der skete aldrig mere end det.

Bortset altså fra, at jeg pludselig følte mig meget gammel ...

I det hele taget var det svært at forestille sig, at der kunne ske noget som helst ubehageligt i Barcelona, for politiet var massivt tilstede. Allermest på Ramblaen, hvor betjente i bogstaveligste forstand var en konstant del af gadebilledet. Gående, i bil eller på scootere.

Om det var derfor, eller bare fordi det var temmelig koldt, at der faktisk ikke var særlig meget sjov, fis og ballade op og ned ad gaden, vides ikke. Men sikkert var det, at de kulsorte, unge mænd, der skulle forsøge at tjene lidt håndører på at sælge tingeltangel til turisterne, oplevede svære tider. Vi så dem oftest med både ben og bylter på nakken på vej væk fra ordensmagten.

Hvad Donnaen ikke så, men jeg derimod bemærkede, var noget så eksotisk som en læsende person i metroen. Hvis passagererne ikke sov eller snakkede havde 99% af dem travlt med at kigge på mobil - eller mobiler; vi så flere med to. Den læsende herre stod på næsten helt ude ved Camp Nou og læste hele vejen ind til byen, og jeg spekulerede nysgerrigt på, hvilken bog der mon kunne være så spændende? Det lykkedes mig at smuglæse forfatternavnet, som af en eller anden ukendt årsag faktisk blev hængende i min hukommelse længe nok til, at jeg kunne forsøgsgoogle mig frem til, hvilken bog det var, nemlig El Asedio af Arturo Pérez-Reverte. Men selv om den spanske forfatter er temmelig kendt, er bogen tilsyneladende ikke oversat til dansk, og at læse en engelsk oversættelse af en spansk roman virker lidt for fjollet, så jeg finder nok aldrig ud af, om bogen virkelig er så altopslugende god, som herren i togets fraværende mine lod tro.

Måske var det synet af den læsende herre, der fik mig til at tænke på spanske forfattere, så jeg pludselig - 'blop' - kom til at tænke på Havets Katedral af Ildefonso Falcones. En bog jeg har læst, uden at synes særlig godt om den, men det var underordnet, for var der ikke noget med? Og jo, det var der, og heldigvis lige i nærheden, og så blev Donnaen - noget mod sin vilje, for hun havde jo set én kirke - trukket med på jagt efter Basilica de la Santa Maria del Mar, Havets Katedral.

Vi fandt den ret hurtigt, klemt inde mellem de tæt omkringliggende bygninger i den gamle bydel La Ribera. Selvfølgelig skulle Fruen ind og kigge. Donnaen gik primært med, fordi det var for koldt at blive udenfor. Det kostede at komme ind, hvad overraskede mig noget, da det ikke havde stået nogen steder. Men det er garanteret sideeffekten af den pludselige berømmelse, kirken har fået efter, at førnævnte bog blev en international bestseller.

Anyway, fin gammel, gotisk kirke. Bygget i det 14. århundrede, omend det man ser nu, er en genopbygning efter en omfattende brand i 1930'erne. Plus senere udsmykninger, således er den yngste glasmosaik kun 20 år gammel. Den så jeg dog ikke, og jeg må have gået og kigget mere ned end op, for pludselig lagde jeg mærke til et dødningehoved hugget ud i en flise i gulvet. Det syntes jeg var ret sært, men jeg har desværre ikke kunnet google mig til en forklaring.

Men samtidig mindede den mig - på mærkværdig vis (tsk, tsk) - om, at Donnaen sad på en af de bagerste bænke og ventede på mig, så jeg skyndte mig tilbage, og vi gik ud på en sidste runde i byen, inden vi næste dag skulle vende næsen hjemad igen.


18 kommentarer:

Stegemüller sagde ...

Der er da ikke noget at sige til, at Donnaens grænser blev overskredet ved at se, at den unge amerikaner sad og kløede sig på maven. Nogle mennesker flytter det hjemlige rum til det offentlige rum, og det er decideret usympatisk. Selv bryder jeg mig meget lidt om det.

Bortset fra det har I oplevet helt ufattelig meget på de få dage, I havde til rådighed. Jeg føler snart, at jeg selv har været i Barcelona.

www.skøreliv.dk sagde ...

Den kirke er så smuk!! Lagde du mærke til, at man ku' købe 'Havets katedral' inde i kirken? Men kun på spansk? Virkelig mærkeligt og fjollet, når nu man tænker på hvor meget gevinst de ku' få ved at sælge dem til turisterne hvis de havde dem til salg på minimum tysk og engelsk.
Og ja, det er virkelig spøjst at være to afsted sammen, og så opleve vidt forskellige ting på samme tidspunkt! Det er nok derfor det er så dejligt at have nogen at rejse sammen med!
Fortsat god tur - nu må I da snart komme hjem?

Ellen sagde ...

Det er det, jeg siger: Der sker noget med amerikanere, når de muterer til turister!
Jeg har et helt specielt blik, som jeg forbeholder den slags personager - det er ikke sikkert, at det ændrer deres adfærd, men de lægger helt sikkert mærke til det ;-)
Tak for endnu en guidet tur i Barcelona - du skriver så levende, at vi slet ikke behøver at tage afsted sel!

Lene sagde ...

Åh ja, første gang jeg oplevede sydlandske mænds blikke på en skandinavisk blond pige (moi) var ikke særlig behageligt :-)
I har fået set lidt af hvert og skubber blot endnu mere til min lyst til at gense Barcelona. jeg så også Havets katedral, men kun udefra:
http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.dk/2012/11/lkkerbisken.html

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Fin formulering med at flytte det hjemlige rum ud i det offentlige. Og nej, det er ikke sympatisk. Det skal der helst, når der er så lidt tid at gøre godt med. Så må man reflektere bagefter :-)

Monster-mor: Nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Men det er da for dumt. Måske noget med, hvilke forlag, der har udgivet de udenlandske versioner? Ja, det er både spøjst og dejligt :-) Vi har været hjemme et stykke tid. Jeg skriver ikke, mens vi er på ferie, da jeg synes, det tager for meget tid fra andre ting. Derfor kommer det drypvis efter hjemkomsten.

Fruen i Midten sagde ...

Ellen : I det her tilfælde må jeg i hvert fald give dig ret. Uh, det blik ville jeg nødigt udsættes for ;-) Selv tak :-)

Lene: Donnaen er ikke typisk blond og nok mere "bare" ung og lækker, men det kræver lige lidt tilvænning at tage det i stiv arm. Ja, det gjorde du da, kan jeg se. Også, at du nok er enig med mig i indeklemtheden. I havde lunere vejr end os :-)

Mette sagde ...

Åh, vi så kun fodbold og hippie foretninger da vi var i Barcalona for 10 år siden:o) Det var det der lige var vores ting. Jeg var 4½ måned henne med prinsessepigen da vi var der. Jeg er meget blond (ægte) men den tykke mave - for det havde jeg allerede - stoppede ikke mændende fra at glo og pifte. Manden min er ret mørk så når vi gik hånd i hånd fik han blikkende. Da jeg var 9 år var vi i Jugoslavien og der fik min far tilbudt 100 kameler for mig. Han forhandlede sig frem til 500 kameler men ombestemte sig så. Eller det siger han.... Prinsessepigen er også helt blond og jeg passer godt på hende:o)

Birgitte B sagde ...

Ja, det med at mændene glor skal man nok vænne sig til. Både som forælder og barn ;-) og sydlandske mænd er bare mere 'aggressive' når det kommer til kontakt. Kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Det er jo heldigvis lige meget, hvad man ser, så længe man selv synes, det er fint :-) På sin vis meget fint at blive piftet efter selv i 4. måned. Tænk, at der var kamelhandlere i Jugoslavien ;-) Godt, din far ombestemte sig :-) Ja, Prinsessepigen skal der nok blive kigget efter, og selv om du passer på hende, skal hun nok især lære at passe på sig selv.

Birgitte: Man skal i sandhed også vænne sig til det som forældre!! Jeg er spændt på vores næste ferie, hvor Gemalen for første gang for alvor vil opleve, at der bliver kigget efter hans (lille) datter.

Monica sagde ...

ja det er grænseoverskridende at opleve at ens pytte lille datter er blevet stor og genstand for mænds beundring. Første gang for os var på Malta for nogle år siden, og jeg blev helt paf. Og beskyttende løvemor. Men det var intet i forhold til hendes storebror - han lod hende ikke på mange meters afstand resten af ferien. Nu er hun 18 og begyndt at gå i byen, så er det rart for moren at vide at storebroren på 23 - og alle hans kammerater - bor, arbejder på pub og går ud i selvsamme by. Trods alt.

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Temmeligt grænseoverskridende, ja! En gang i mellem er sådan en løve-storebror guld værd. For moren, men sikkert også for datteren :-)

Inge sagde ...

Det var vist heldigt Donnaens far ikke var med og så de blikke.. Fædre har det ofte temmelig stramt når andre mænd begynder at sende den slags blikke efter deres egen datter. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Tror jeg også. Nu kan jeg nå at forberede ham før påskeferien - der går til Italien, og hvor jeg imødeser visse stramninger rundt omkring på Gemalen ;-)

Pia sagde ...

Jeg husker tydeligt hvordan det er, når 'gamle' mænd sender blikke og flirter. Jeg ved ikke hvad de mænd tænker, men jeg tænker ikke noget godt om dem. Nogle mænd vokser aldrig fra det.
Med hensyn til dit indlæg om fodbold, så er min interesse lige så lidt eksisterende som din, men ind imellem må man jo bøje sig, og det løf faktisk interessant :-)

Liv ☆ sagde ...

Arj altså. At spise på restaurant er at spise på restaurant. Lige gyldigt måltidets art. Jeg ville have været forarget over amerikanernes opførsel - og muligvis også højlydt. I hvert fald med stolthed. Almindelig pli! Ligesom hende, da I boede på hotel et sted på Sjælland (hvor du blev væk fra gul rute), som snøftede og hostede og hvad-var-det-nu. At spise i offentligheden kan også være .... *ahem* interessant på flere måder.

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Jeg VIL slet ikke vide, hvad de tænker! Det var rigtig sjovt - selvfølgelig af nogle helt andre grunde, end hvis jeg havde været inkarneret FC Barcelona-fan, men det er jo ligegyldigt, når først man er kommet afsted :-)

Liv: Er man sammen med mindre børn, kan man godt sommetider 'komme til' at kommentere ret højt på andres opførsel ;-) Hehe, kan du virkelig huske det. Ja, hun var en gru. I det mindste kunne jeg ikke høre, at amerikaneren kløede sig på maven ...

Moster Tulle sagde ...

Det er så sært, når ens lille pige, som jo altid vil være ens lille pige, bliver så stor, så drenge/mænd begynder at kigge. Gik forleden med min yngste, som nu er 16 og mange kiggede lidt for meget, efter min mening. Jeg spurgte om det generede hende, men hun svarede at hun havde vænnet sig til det, for det havde stået på siden hun var 12...er nu ret overbevist om at det primært var jævnaldrende drenge, der kiggede dengang, men nu er det granvoksne mænd og det må de godt holde op med!!

Fruen i Midten sagde ...

Moster Tulle: Det er nemlig SÅ sært!