mandag den 10. august 2015

Egentlig skulle jeg male


Sidste år kom jeg alt for sent i gang med at male det udvendige træværk, altså vinduer og døre, så i år skulle det være anderledes, og allerede i maj begyndte jeg at snakke om, at det var vigtigt, jeg kom i gang. Men at det altså krævede, at Gemalen og Donnaen tog sig af nogle af de andre ting imens, for ellers kunne det bare ikke lade sig gøre.

- Mmmmmmh, sagde både Gemalen og Donnaen.

Og så skete der ikke mere.

Men nu skulle det være.

Kamelen var afleveret på dyrehospitalet, maling og pensler plus det løse var fundet frem, og så var det bare at gå i gang.

Desværre klistrede stolen under mig. Avisen skulle læses, nettet tjekkes, vaskemaskinen startes og så videre. Og pludselig skulle vi have frokost.

Så gik jeg i gang.

Og malede trekvart vindue, før Kamelen skulle hentes.

Vel hjemme igen stod den på Kamel-overvågning.

Lørdag skulle Gemalen køre cykelløb, og Donnaen være sammen med en veninde.

Altså skulle Kamelen være sammen med mig. Indendøre.

Hun var stadig meget træt. Lå bare og sov og ville ikke drikke. Så formiddagen gik med at lokke:

- Du skal altså drikke noget vand.

- Kom nu, du skal drikke!

- Drik NU!!

Men Kamelen var ligeglad. Hun ville ikke drikke og bakkede, hvis jeg rakte vandskålen frem mod hende.

Heldigvis var hun en lille bitte smule sulten, så da jeg lagde en foderpille på kanten af vandskålen, og hun selv kom til at vippe den ned i vandet, Skete der noget. Hun gik på jagt efter foderpillen og måtte drikke en hel del vand, før hun fik den fisket op.

Det satte gang i tingene, og nu er Kamelen frisk igen og bare godt utilfreds med alle restriktionerne.

Søndag skulle Gemalen være hjemme, så jeg kunne male en hel masse. Tænkte jeg.

Først malede jeg et pænt stort vinduesparti og skulle så lige holde en lille pause.

Den lille pause blev dog lidt længere, for Donnaen skulle køres ud til en veninde, og bagefter skulle vi have frokost. Hvorefter det var meget vigtigt for Gemalen at klippe hæk. Uden hjælp fra Kamelen, som først fik lov af komme med ud, da jeg skulle hjælpe Gemalen med at fylde traileren med hækafklip.

Så skulle Gemalen bare rydde lidt op, og jeg kunne male.

Jeg malede det kvarte vindue, som jeg ikke havde nået fredag, plus et lille vindue mere.

Derefter skulle Donnaen hentes, og det skulle jeg gøre.

Bagefter skulle Kamelen luftes.

Og vi skulle have aftensmad.

Hvorefter Kamelen skulle ud på sin aftentur.

Nu var klokken mange, hverdagen ventede, og jeg pakkede malergrejet væk.

Status: Tre malede og tyve umalede vinduer eller døre.

Jeg håber virkelig, vi får en lang, lun og tør sensommer.



16 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Jeg synes, det minder om noget, jeg kender fra mit eget liv :-) Men man må jo være glad for det, man trods alt har fået udrettet og ikke lade glæden blive overskygget af utilfredsheden over det, man ikke nåede ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Du har helt ret. Det er godt at blive mindet om en gang i mellem :-)

Lene sagde ...

Det håber jeg også, og du ligner mig, det er nok ikke en trøst, men vi kommer i mål på et tidspunkt, det ved jeg :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Joh, det er da bestemt en trøst. Ret hyggeligt faktisk :-)

Inge sagde ...

Du har da nået noget, og det lyder ikke til at der kommer nogen og tager arbejdet fra dig, så du når det hele... en dag :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Jeps, nogle ting har jeg helt for mig selv ;-) Og jeg når det - en dag. Som dog gerne må være, før vinteren sætter ind ...

M.S. sagde ...

Nå, men lidt har du da malet:) Avisen og frokost og kørsel og sådan er jo vigtigt så vinduerne bliver malet i pauserne:)

Ellen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Ellen sagde ...

Hehe - hvis ikke man selv finder overspringshandlingerne, skal andre åbenbart nok finde dem til en :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Ja, lidt, som i meget lidt! Jeg må så bare håbe, at pauserne mellem diverse andre gøremål bliver lidt længere de kommende weekender :-)

Ellen: Jo tak, den slags har jeg eksperter til ... ;-)

Birgitte B sagde ...

Åh altså, det er da også bare et l*rte-job ;-) kan godt sætte mig ind i alle overspringshandlingerne. kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Faktisk har jeg ikke noget imod det, når jeg først er kommet i gang :-) Det er alle de indledende øvelser, der er besværlige. Og når man så bliver afbrudt igen og igen, så grrr ...

Liv ☆ sagde ...

Jeg tror faktisk der er en regel om at det skal være sådan. For alle jeg kender, inkl. os selv, følger nøjagtig samme struktur ;o) uanset maleprojekt satser jeg på en lang og tør sensommer,

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Tjah, det kan da godt være. Så jeg skal bare tage det roligt, og sige, at det er en lovmæssighed, at jeg ingen vegne når? Sørme rart at vide. Tak! :-)

Liv ☆ sagde ...

@Midterfrue
Ja ja. Du kan naturligvis fralægge dig et hvert ansvar af lovmæssige årsager, eller noget ... det er jo det nye sort, at ingen er ansvarlige for ret meget, hvis altså bare ingen så det eller andre gjorde det først ;o)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Så længe det gælder mig selv, synes jeg den slags ansvarsfralæggelse er vældigt fint ;-) Generelt knapt så smart ...