torsdag den 15. januar 2015

En fremtid som maskinhandler?


I betragtning af hvor overmåde tilfreds jeg var med mig selv bagefter, er det egentlig forbløffende, at dette indlæg ikke er blevet skrevet for længe siden.

Det må vel være glemt mellem pebernødder og gavebånd?

Anyway:

Gennem mange år købte vi vores juletræ hos et elskeligt ældre ægtepar. Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg blev altid helt glad i låget, når vi var afsted.

Men juletræerne blev højere og højere, og ægteparret havde besluttet, at de ikke ville bøvle med at plante nye træer, som skulle passes og nusses om. Derfor blev det også sværere at finde et passende træ. Også selv om vi gerne måtte fælde et 5-6 meter højt træ og kun tage toppen med hjem. Det lykkedes et par år, men sidste år, det vil sige julen 2013, lykkedes det faktisk ikke særlig godt, og vi besluttede, at vi måtte finde en anden juletræsleverandør.

Heldigvis har vi gode venner, som har en lille klat skov på hyggebasis. Og de sælger juletræer i den helt rette størrelse. Så hos dem købte vi vores juletræer. Både det til stuen og det til terrassen.

Hvad, vi ikke lige var forberedte på, var, at de ikke havde nogen netmaskine ('for sådan en er jo ret dyr, og vi sælger altså ikke så mange træer'), så vi kunne ikke få vores juletræer 'nettet', og da vi ikke havde taget trailer med, endte det med, at Donnaen nærmest sad under og ikke kun ved siden af juletræerne på vejen hjem. Det brokkede hun sig lidt over, mens Gemalen knurrede over, at der kom en del flere grannåle i bilen, end han havde regnet med.

Fruen brokkede sig ikke. Fruen var også den heldigste med kun lidt juletræstop i det ene øre og ingen støvsugningspligt.

Til gengæld sad Fruen og tænkte. Det gør hun faktisk sommetider ...

Tænkte på, hvor fjollet det var at kende både nogen med juletræer men ingen netmaskine og nogle andre med netmaskine men ingen juletræer.

Men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Eller var der?

Jo mere Fruen tænkte, jo mere stod det klart, at jeg i hvert fald var nødt til at prøve at gøre noget.

Bare sådan forsøgsvis.

Så sidste søndag før jul klokken næsten mørkt greb Fruen sin frakke og en æske chokolade og kørte ud til elskelige ældre ægtepar.

Som heldigvis var hjemme og heldigvis heller ikke havde det mindste imod at få uanmeldt besøg. Fruen selv havde muligvis ment noget andet sådan en søndag eftermiddag lige op til jul ...

Fruen blev inviteret indenfor, og før end hun fik set sig om, var der gået halvanden time.

For at gøre en lang historie kort: Det elskelige ældre ægtepar havde overhovedet ikke tænkt på at sælge deres netmaskine, men ville gerne. Og vores venner, der overhovedet ikke havde tænkt på at købe en netmaskine, ville gerne købe en fin og velholdt, brugt maskine til en yderst fordelagtig pris.

Og sådan blev det. To dage senere havde netmaskinen skiftet ejer, og alle var glade.

Ikke mindst Fruen, der yderst fornøjet over sin egen indsats straks overvejede et karriereskift til maskinhandlerbranchen.

Men som Gemalen tørt påpegede:

- Så bliver du nok nødt til først at lære at tage kommission ...



17 kommentarer:

Annemor sagde ...

Selv når man lykkes er det forhold man ikke tar med i betraktningen, men om du lærte å ta kommisjon, så tror jeg du hadde blitt en ypperlig maskinforselger.
Klem :)

BedstesBlog sagde ...

Jamen du forstår da at føre de rette personer sammen - man kunne sige, at du næsten er en slags Kirsten Giftekniv - du kunne overveje at starte et datingbureau ;-)

Stegemüller sagde ...

Genialt!

På meget moderne dansk kaldes den slags Win-Win-situation. Jeg hader det udtryk, for det blive misbrugt på det grusomste til hvad som helst. Jeg kan bare ikke lige komme i tanke om et bedre udryk, for det du har udrettet.

Inge sagde ...

Godt tænkt men gemalen har ret, og hvem betalte chokoladen?? :-)

Ellen sagde ...

Det var rigtig godt tænkt, for alle blev jo glade, men lov mig at lade være med at skifte karrierevej, for din mand havde faktisk en meget god pointe :-D

M.S. sagde ...

Wow du er sej. Sikke smart tænkt af dig:) Men jeg må nok gi gemalen ret i, at du ikke skal lave et karriere lige nu:)

Lene sagde ...

Hvem var det der brugte sloganet we connect people? Det låner du da :-)

Pia sagde ...

Genial ide. Nogle gange må tankerne bare føres ud i livet, men er karriereskift på det grundlag, er måske ikke det klogeste, så hellere være mellemmand og mægler uden løn eller fortjeneste, og leve højt på den gode sags tjeneste og de andres glæde, som kan være løn nok i sig selv.

Laika sagde ...

Den fik du klaret godt. Alle blev glade og din Gemal og Donna vil formentlig blive endnu gladere næste år, når juletræet kan "nettes".

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Næh, der er tit noget, man ikke lige har tænkt på. Ja, jeg kunne bare blive supergod. Måske. Klem tilbage :-)

Randi: Haha, nej. Ikke mennesker så hellere maskiner :-)

Stegemüller: Tak :-) 'Fordelagtigt for alle parter' kan man vel sige. Ja, win-win er godt nok et fortærsket virksomhedskonsulent-udtryk.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Det er altså lidt kedeligt at skulle give Gemalen ret ;-) Hvis du ikke siger det til nogen, vil jeg godt indrømme, at chokoladen var rent genbrug. En æske, som jeg havde fået af en leverandør.

Ellen: Okay, så lover jeg at lade være :-)

Mette: Okay okay, jeg skal nok øve mig lidt på det med kommission først :-)

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Jeg kan godt huske udtrykket, men ikke hvem der brugte det. Gad vide, om der er et eller andet med rettigheder til sådan et slogan, ellers er det da oplagt at låne :-)

Pia: Ja ja, jeg må hellere fortsætte på amatørbasis lidt endnu :-)

Laika: Ja, de bliver nemlig meget gladere, når næste juls juletræer bliver 'nettet' og hverken fylder eller griser så meget :-)

Mette sagde ...

Point for både tanke og udførelse :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mette: Dobbelt tak :-)

Liv (pladstilverden) sagde ...

Arh men hvor fantastisk. Sikke en rørende historie. Som i virkelig. Og jeg tænker at mellemmand (eller hedder det stråmand?) er lige dig. god gerning du!

monica sagde ...

ej altså sådan en gemal kan da også være glædesdræber... jeg syns det var smaddersmart, og var det mig ville jeg også være temmelig tilfreds med indsatsen!

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Ja, ikk'? Stråmand lyder altså lidt suspekt, synes jeg. Mellemmand må række. Tak :-)

Monica: Sommetider må ens husbond gerne bare holde mund. Også selv om han har ret ;-)