torsdag den 4. maj 2017

Akvarietanker


Lige når jeg vågner, kan jeg godt tro, at alt er, som det skal være.

Det varer, lige til jeg drejer mig, så mit højre øre er ned mod puden, og fuglekvidderet forsvinder.

Nu er der helt stille. Næsten. En svag summen kører konstant.

Jeg rejser mig lidt forsigtigt, for de første dage var balancen påvirket, og jeg blev nemt svimmel. Det er vist heldigvis et overstået kapitel, men ingen grund til at risikere noget, tænker jeg.

Det er mig, der står først op, og der er ikke megen støj den første halve time. Især ikke, hvis jeg kan afholde Kamelen fra at bank-bank-banke sin logrende hale ind i badeværelsesdøren, når vi skal ud efter avisen. Det lykkes sommetider. Så er der kun el-kedlens hvæsen og lidt skramlen, når jeg tager ting ud af køleskabet.

Fornemmelsen af at sidde på bunden af et akvarium opstår kun langsomt. Den forstærkes, når først Donnaen og siden Gemalen står op og begynder at snakke og skramle. Sådan fortsætter det på arbejde, hvor jeg ganske vist sidder, hvor folk passerer forbi, men hvor jeg heldigvis ikke deler kontor med nogen og derfor slipper for de andres diskussioner og telefonsamtaler. Jeg går også glip af hyggesnak og dårlige jokes, men det foretrækker jeg i øjeblikket.

På vejen hjem skal jeg handle, og nu føles det ikke længere som et akvarium, men snarere som det store bassin i Lalandia. Det overvældende mængde lyde, der kommer fra alle retninger i et supermarked, og som jeg i øjeblikket ikke rigtigt kan sortere i, har været ved at tage pippet fra mig, og jeg har tænkt, at det var godt, jeg havde en vogn at holde fast i, når jeg småsvimmel og svedig gik derfra. Nu er jeg blevet lidt bedre til at kapere det, men det er stadig en prøvelse.

Alt i alt temmelig træls, og imens jeg har ondt af mig selv, tænker jeg en del akvarietanker:

- Går det ikke snart over?
- Bliver det i det mindste ikke snart bedre?
- Går det overhovedet over?
- Bliver det aldrig bedre?

Det korte svar er måske.

Der er stadig næsten fjorten dage til næste besøg hos ørelægen, og imens er google min fjende, for - som alle jo ved - skal man ikke google sygdomme og tro, at det gør noget godt for en. Det gør det ikke. Og for mit vedkommende finder jeg blot ud af, at kun halvdelen, sådan lidt plus/minus, af de personer, der rammes af sudden deafness (sådan hedder det altså, også på dansk) får deres hørelse tilbage. Chancen for at få hørelsen tilbage falder med alderen, og jeg er jo i den sammenhæng næsten halvfems.

Suk altså.

Hvordan sammenhængen er mellem chancen for at få hørelsen tilbage og chancen for at slippe af med henholdsvis tinnitus og støj-overfølsomhed, ved jeg ikke.

Og det er måske godt det samme?


I hvert fald vil jeg ikke google mere.

Tror jeg.

Vesterhavskig, der ikke har en dyt med indlægget at gøre.

16 kommentarer:

www.skøreliv.dk sagde ...

Googling er virkelig strengt forbudt! Jeg får en ny diagnose på daglig basis på grund af alle de ting man kan svømme rundt i på nettet. Og det skriver jeg ikke for at lave grin med noget som helst, jeg er den vildeste hypokonder! Vi laver en pagt: No googling, right?!
Og hey, du er sgu' da en vårhøne; på ingen måde i nærheden af de 90! Jeg tror på dig! Og dit øre! ❤️

Ellen sagde ...

Jeg bliver ved med at gentage mig selv, men det passer også denne tredje gang: Jeg føler med dig. Virkelig. Ét er den delvise døvhed, men jeg har da indtryk af, at det i virkeligheden er lydene, der generer dig mest? Eller hvad?
Jeg håber VIRkelig for dig, at det går over igen, og det er absolut ikke lige nu jeg skal sige, at man kan vænne sig til næsten alt, vel?

Lene sagde ...

Åh hvor er det bare synd for dig. Jeg håber inderligt, at det bliver bedre. Og jeg kan godt følge dig i akvariefølelsen. Hvis mit ene høreapparat går ud, så får jeg lidt samme fornemmelse, men jeg har jo ikke tinnitus og lydfølsomheden med.

Min Servicehund sagde ...

Jeg føler med dig..
din beskrivelse af at handle ligner min oplevelse af det når min angst er slem... der or hader jeg af et godt hjerte muzak.....
håber du er blandt dem der får det bedre.

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Det er da det, vi gør. Altså laver en no googling-pagt :-)

Ellen: Du har helt ret; lydene er ind i mellem ved at gøre mig fuldstændig bims. Selve høretabet er virkelig træls, men jo, det kunne jeg måske vænne mig til.

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Og så svømmer vi rundt der som to små halv-døve gubbier. Det er egentlig et ret god billede at tænke på :-) Tinnitus er noget skidt, min er heldigvis ikke voldsom. Men lydfølsomheden - argh!

Servicehund: Hmm, jeg har aldrig overvejet, hvad muzak gør ved personer med angst. Det er da væmmeligt, men er der overhovedet nogen - i butiksbranchen altså, der er klar over det?

Min Servicehund sagde ...

Jeg har fortalt coop det, deres svar var at musik forbedre indkøbs oplevelsen. Det gør det måske for de fleste, men der var ingen forståelse for at jeg blev dårlig, de kunne have sagt næsten det samme, med forståelse for min situation hvilket ville havde været rart selv om det intet ændre. Jeg fortalte dem tilmed at (for mig ville det hjælpe hvis de bare droppede musik med sang og spillede klassisk... men det gælder måske ikke alle det ved jeg godt... og det ville kun hjælpe lidt... men lidt har ret)
Bliver godt når Zorro består testen, for så kan han gå med ind og hente det mad jeg mangler på en dårlig dag.

Mette sagde ...

Åh, jeg føler med dig. Altså so far har sclerosen ikke stjålet min hørelse, men åh jeg ville være ked af det hvis den gør. Jeg håber virkelig for dig, at det bliver bedre elle du finder en måde at leve med det. I hvert fald tanker og krydsede fingre herfra.

Birgitte B sagde ...

Nøj, hvor er det bare øv... Hvis 'bare' det var høretab, så kunne det måske klares med høreapparat. Men det at bo i Lalandia er da bare total ufedt. Krydser fingre for dig. Kh. Birgitte

Anonym sagde ...

ej hvor syns jeg det er synd for dig - kan godt forstå du syns det er uoverskueligt nærmest, med al den usikkerhed og 50 % og hvad ved jeg...
selv er jeg ret dårligt seende - uden briller er alt en tåge - og tænker med rædsel på en evt skranten af hørelsen...
havde engang en kollega som mistet lugte og smagssansen efter et trafikuheld ( ved godt at øjne og ører er på et andet uundværligt niveau..) - og selv om man umiddelbart kunne tænke at det var billigt sluppet - han kunne jo stadig både gå og alt - så var det virkelig slemt for ham ! Han blev hurtig tynd som en pind ( var slank i forvejen), for han have jo overhovedet ikke lyst til mad mere... For et temmelig madglad væsen som mig, så syns jeg godt nok også det ville være slemt..

Fruen i Midten sagde ...

Servicehund: Hmpfr for et uvenligt svar :-( Det er nok den generelle holdning, men vi har en ret rar supermarkedschef, så han ville i det mindste have givet et venligere svar. Det bliver dejligt, når du kan få Zorro med :-)

Mette: Kan sclerosen det, altså påvirke hørelsen? Jeg kender en enkelt sclerose-ramt dame på over 80 år. Hun hører heldigvis præcis lige så godt (eller skidt) som alle andre på hendes alder. Tak for kryds med mere :-)

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Haha, du har helt ret. Det er slet ikke i orden at bo neddykket i Lalandia ;-) Høretab alene ville være klart at foretrække. Hvis altså det absolut skulle være ...

Monica: Ja, usikkerheden er en kedelig medspiller :-( Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor mystisk det må være at miste smags- og lugtesansen. Tænk, ikke at kunne smage forskel på havregrød, rødvin og saltlakrids!

Min Servicehund sagde ...

Ja dårligt svar, det var coop generelt jeg kontakter (fordi vores uddeler ikke er udpræget hensynsfuld) jeg fortalte min genbo (der arbejder i brugsen) om svaret, hun sagde jeg bare kunne smutte til hende i kiosken hvis det var en dårlig dag, så skulle vi nok finde de små ting der var akut... Se det var mega sødt.

Håber bare du kommer væk fra vandland snart, helst med hele hørelsen.

Fruen i Midten sagde ...

Servicehund: Sød genbo du har :-) Ja tak, det ville være dejligt at få vandlandet ud af øret.

Bettys blog sagde ...

Åh, hvor er du hårdt ramt. Det er synd for dig. Hørelsen og hvordan lydene kommer til os, betyder bare så meget. Jeg håber, du allerede har fået det bedre i løbet af de dage, der er gået, siden du skrev indlægget. God bedring.

Fruen i Midten sagde ...

Betty: Det er lidt op og ned. Det kan gå ret godt det meste af dagen, men så lige pludselig er der slet ikke mere krudt tilbage til at stå imod med. Så larmer alting, og jeg kan slet ikke tage det og må give op og tage en halv time på langs (i stilhed forstås), mens Gemalen og Donnaen gør aftensmaden færdig. Tak :-)