tirsdag den 23. september 2014

Rostock på den lynhurtige måde


Da Gemalen var færdig med at cykle lørdag tog vi til Rostock.

Efter ihærdigt googleri havde jeg fundet ud af, at i hvert fald ét shoppingcenter havde længe åbent. Og det var det, vi gerne ville; se lidt nærmere på butikkerne. Helst i kombination med lidt almindeligt Altstadt-kiggeri.

På vej ind mod bymidten stoppede vores blik brat ved en kæmpestor kirke, der ikke alene havde solceller på taget, men tilsyneladende også indbyggede boliger med altaner! Det havde rejsebogen ikke lige nævnt noget om, og det føltes næsten som et fatamorgana, og vi tænkte, at det 
da umuligt kunne passe?

Men det kunne det godt, viste lidt eftergoogling. Tilbage i 70'erne blev Nikolaikirken ved sammenlægning af to sogne (eller hvad man nu måtte operere med i Tyskland) til overs, og man besluttede at benytte den til andre formål. Tårnet blev indrettet med kontorer til forskellige former for kirkelig administration og i kirkeskibets tagetage(r) indrettede man 13 lejligheder og 5 gæsteværelser, som tilsyneladende kan lejes. Selve kirkerummet benyttes til koncerter og andre arrangementer.

Inde i byen fandt Gemalen en parkeringsplads lige bag byens hovedstrøg, Kröpeliner Strasse, og så var det ellers ud at kigge.

Det første, vi opdagede, var, at alle butikkerne til vores store glæde stadig var åbne. Det gjorde det hele lidt sjovere. Det blev nu ikke til særlig meget shopping. For Donnaens vedkommende slet ikke noget. Hun nøjedes bare med at konstatere, at der var rigtigt mange sko, hun ikke gad have. Fruen havde til gengæld hjemmefra fundet ud af, at et par solide terrængående støvler ville kunne erhverves langt billigere i Tyskland end hjemme. Så hun gik på jagt,og det lykkedes til sidst at finde et par støvler, der var mere solide, end de var smarte. Men da det alene er et spørgsmål om at bevare vejgreb og tørre tæer, når Kamelen skal luftes i de kommende måneder, var Fruen ganske tilfreds.

Vi vandrede op til den ene ende af gaden, hvor Kröpeliner Tor står som et markant punktum. Det gamle tårn var oprindeligt en af mange porte i bymuren, men står nu ganske alene og ligner lidt et kirketårn uden kirke.

Lige før tårnet gjorde vi holdt, da kaffeduft gav akut behov for kaffe og kage. Efter hurtig kageindtagelse lod vi Gemalen og Kamelen blive siddende, og så for Donnaen og jeg rundt i de nærmeste skobutikker og centret lige overfor.

Derefter vendte vi næsen den anden vej og traskede tilbage. Forbi den trekantede Universitätsplatz med det smukke gamle universitet og det sjove springvand, Brunnen der Lebensfreude. Der er adskillige figurer, men især et liggende (svævende?) par har temmeligt blanke områder hist og her. Men parret kan med lidt god vilje bruges som bænk, og så er det nok helt tilfældigt (?!), at man netop griber om hans ædlere dele, når man rejser sig fra hans flotte sixpack.

Både omkring universitetspladsen og langs hele Kröpeliner Strasse findes en lang række flotte, gamle huse. Mange med gavlen ud mod gaden i ægte hansa-stil. Ind i mellem er der også nyere huse, og blandt holder McDonald's til i en ny bygning, hvor man har prøvet at ramme den gamle stil med en høj, smal gavl ud mod gaden. Det ser faktisk overraskende godt ud.

Da vi nåede det sted på gaden, hvor vi skulle dreje for at komme tilbage til bilen, gik resten af selskabet i stå, men Fruen fik allernådigst lov til selv at marchere det sidste stykke frem til Neuer Markt, som ud over at være kæmpestor også omkranses af en række flotte bygninger. Blandt andet rådhuset, som er i bedste lyserøde marengsbarok. Det vil sige; det er kun facaden, der er lyserød og marengsagtig. Bag facaden gemmer sig en ældre gotisk bygning, hvoraf man kun kan ane den øverste del af en gammel syv-tårnet pralegavl (jeg aner ikke, hvad den korrekte betegnelse er) af den slags, som skal få bygningen til at se større og flottere ud, end den i virkeligheden er inde bagved. Det ser ret pudsigt ud, men skal måske ses som et eksempel på snusfornuft blandt de gæve købmænd i hansestaden. For hvorfor vælte en udmærket gotisk bygning, hvis der kun var behov for at udskifte facaden?

Og så havde vi set Rostock.

Eller det havde vi selvfølgelig overhovedet ikke. Men vi havde nået at få et hurtigt glimt af en dejlig by, som nu er føjet til listen over de efterhånden uendeligt mange steder, jeg gerne vil tilbage til for at kigge lidt nærmere på.



Kröpeliner Tor.

11 kommentarer:

Ellen sagde ...

"Til koncerter og andre arrangementer" - man må da håbe, at de har fået isoleret grundigt ... ellers kan det ikke være særlig behageligt at bo oven på det kirkerum :-)
Måtte smile over 'bænken' - det, der på de ædlere dele kaldes glans, har lige fået en ekstra rigtighed :-D

Mette sagde ...

Det lyder som et sted vi gerne vil se:) Eller det får du det i hvert fald til at lyde som:)

Inge sagde ...

Jeg kender overhovedet ikke Rostock, kører bare forbi når vi er på vej til eller fra Berlin. Måske skulle vi overveje en dag i Rostock til sommer.. :-)

Lene sagde ...

Rosrock står for mig som noget østtysk betonbyggeri, dejligt at få aflivet den myte :-)

@ sagde ...

Menneskebænken lyder en anelse anderledes, men ikke desto mindre interessant ;.) efter denne beskrivelse tror jeg nok vi kunne få lyst til at kigge forbi Rostock - hvis der også findes en ordentlig legeplads that is. Kirken med lejlighederne - det er da genialt!

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Jeg har tænkt lidt det samme og vil virkelig gerne se lidt nærmere på den kirke, for jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvordan man har bygget de lejligheder. Hvordan har man kunnet undgå at ødelægge kirkerummet, både synsmæssigt og akustik-mæssigt? Og hvordan har man lydisoleret lejlighederne? Og og. Hæhæ, altså Ellen! ;-D

Mette: Det er bestemt en dejlig by. Og så findes der jo masser af vand og strand ganske tæt på :-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: En halv eller hel dag på vejen til eller fra Berlin vil slet ikke være nogen dårlig ide. Jeg tror (men har ikke selv set), at også havneområdet er værd at kigge nærmere på om sommeren :-)

Lene: Myteaflivning er altid godt :-) Jeg skal ikke påstå, at det ikke findes (det gør det nok), men vi så slet ikke noget af det der betonkommunistiske byggeri, som vi ellers har set i nogle kvarterer i flere østeuropæiske byer.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, det giver fin mening. Tak for forklaringen :-) Var det også sådan i DK i gamle dage, at såvel gejstlige som verdslige opgaver ude i sognene blev varetaget under samme administrative hat?

Liv: Det er virkelig ret fint at finde ud af at udnytte en kirke til andre ting end de rent kirkelige. Mht lejlighederne ville jeg altså virkelig gerne opleve dem, men hvordan finder man ud af at blive inviteret hjem til nogen, der bor lige der? Legepladser? - Keine Ahnung, men der er da hele stranden oppe ved Warnemünde. Det må også tælle for noget :-)

Laika sagde ...

Genialt...at efterlade gemalen med en kop kaffe og hunden, så man lige får lidt kvalitetstid til sko-shopping og måske lidt uundværligt tøj :-D

A + K = ♥ sagde ...

Lyder bare hyggeligt! Og hvad angår vinterstøvler, er jeg sgu også tvunget til at være mere praktisk end forfængelig. Sådan er det, når man er praktisk gris, der cykler til alt - og desuden er en frossenpind!

- Anne

Fruen i Midten sagde ...

Anne: Var også hyggeligt. Åh ja, vi er jo nogen, der altid fryser og derfor må opgive at se glamourøse ud, hvis vi vil overleve. Surt men nødvendigt ;-)