fredag den 26. september 2014

Pølleposemysteriet


Det er ret underligt.

Altså, det er ikke underligt, at ting forsvinder, når man efterlader dem ude i det offentlige rum. Det har man jo hørt om før. Henslængte cykler, biler og håndtasker har det med at forsvinde.

Men det er en pøllepose, jeg mangler.

Endda en fyldt en af slagsen.

Og dét, synes jeg, er ret underligt!

Nu er det sådan, at jeg synes, det er ualmindelig klamt, ubehageligt og meget lidt sjovt at træde i en hundelort. For ikke at tale om, hvis man efterfølgende ovenikøbet slæber den med ind i sit hus eller - oh vé! - i sin bil. Jeg hader derfor, når folk blot efterlader deres kræs efterladenskaber. Og håber, at al landsens ulykker måtte ramme dem.

Men man må som bekendt feje foran eget glashus, før man kan harcelere over andre, og pølleposer er derfor fast inventar i alle mine højrelommer på både bukser og jakker.

Således med udstyret i orden kan Kamelen og jeg drage ud i verden.

Og jeg samler op.


Og jeg hader det.

Og jeg hader endnu mere at gå langt med den fyldte pøllepose i hånden.

Så jeg ved, temmelig præcist efterhånden, hvor der er skraldespande og -containere, hvor jeg kan komme af med mine poser.

Men på nogle ruter er der bare ingen skraldespande. Og da Kamelen desuden næsten altid gør, hvad hun nu skal, meget først på ruten, kan jeg komme til at bære pose meget, meget længe.

Hvilket jeg ikke gider.

Så derfor lader jeg posen stå.

Og kommer pænt tilbage og henter den, når vi nærmer os hjemlig indkørsel igen.

Det har aldrig været et problem. Posen står, hvor jeg har sat den, og hvis nogen skulle have bemærket den i mellemtiden, så er der i hvert fald ingen, der følt sig foranlediget til at gøre noget.

Før nu.

Forleden kom vi tilbage fra en tur og skulle lige hente en pose. På afstand kunne jeg godt se, at husejeren gik og rev foran sin hæk, og ude midt på vejen lå pølleposen ...

Forsigtigt gik jeg hen og sagde dav. Og fortalte ham, at det altså var vores pøllepose, der nu lå ude på villavejen. Den gode villaejer fortalte, at han jo i forvejen syntes, det var sindsygt irriterende, at folk bare lod deres hunde skide foran hans hæk. Og det gør de. Der ligger altid mindst en hundelort på netop stykket foran hans hus. Nu var der så ovenikøbet en, der havde efterladt hundelorten i en pose! Det var han godt nok blevet gal over.

Jeg fortalte ham så, at det gjorde jeg faktisk tit, og så hentede jeg altid pølleposen på hjemvejen. Heldigvis kunne han godt godkende netop det arrangement. Hvilket jo sådan set også var langt at foretrække for ham. Og vi aftalte, at jeg fremover blot skulle sætte pølleposen ved lygtepælen, for så kunne han jo se, at det bare var mig (og Kamelen) der havde været forbi.

Så langt så godt.

Men i forgårs, henne på det lille stykke offentlig sti, der forbinder vores vej med den næste, dér satte jeg en pose.

Og da vi kom tilbage var den væk!

Som i helt væk. Jeg gik endda frem og tilbage to gange. Men den var der ikke. Sært tilfælde syntes jeg. For hvem i alverden finder på at fjerne en pøllepose fra et lille stykke offentlig sti? Der er ikke bare blevet ryddet op sådan generelt, for der ligger stadig tomme dåser og andet godt og flyder.

Et kort øjeblik blev jeg ramt af paranoia og tænke, at nogen nok havde observeret os og derefter var skredet til arrig selvtægt. Så jeg åbnede forsigtigt vores postkasse og forventede halv om halvt at finde pølleposen. Men nej, heldigvis ingen pøllepose der.

Så nu er det bare sært. På den sære måde.

Og hvis nogen kender forklaringen, er jeg ikke sikker på, at jeg vil høre den.




15 kommentarer:

BedstesBlog sagde ...

Desærre findes der rigtig mange hundeejere, der ikke samler op efter deres hund, og der findes desværre også nogen, der samler op i pose for derefter at smide pose med indhold fra sig. Meget mærkelig adfærd! Måske er det bare en venlig sjæl, der har taget din/Kamelens pose med til nærmeste affaldsspand?

Ellen sagde ...

Jeg gætter også på en venlig sjæl :-)
Heldigvis er der blevet flere som dig, der samler efterladenskaberne op. Hjemme hos os vader vi i hvert fald ikke rundt i hundelorte i samme grad som vi gjorde for år tilbage. Det er rart også at kunne se positive samfundsudviklinger :-)

Fruen i Midten sagde ...

Randi: Den med at samle op og så smide posen har jeg ikke oplevet. Virkelig sært! Ja, jeg håber selvfølgelig, at det er en venlig sjæl, men hvorfor så ikke lige tage de tomme dåser med samtidig?

Ellen: Måske, men hvorfor så ikke også dåserne? Rart for jer, hvis der er fremgang at spore. Jeg ved ikke rigtigt, om det samme kan siges her. Jeg synes stadig, man skal se sig godt for, men jeg går også mere nu, end jeg gjorde, før Kamelen flyttede ind.

Susanne sagde ...

Her i vores lille samfund går en kvinde hver morgen med sin lille matador-kvik-hund. Hun er lidt pudsigt klædt og bærer altid traffikvest, så jeg kan ikke undgå at se hende. Hun sætter ikke poserne og samler dem op på tilbagevejen. Jeg kalder hende hundeprutteposesvingeren. Så kan du selv danne dine billeder :-)

M.S. sagde ...

Ha ha ha det er altså sjovt og rigtig underligt:) Så undskyld jeg griner men du skriver altså sjovt. Er nu enig med dig i, at du nok ikke vil høre historien. For underligt er det:) Go' weekend og husk at slappe af:)

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Haha, tak for fine 'dan selv-billeder' :-)

Mette: Du må gerne grine :-) Ja, gu er det så, underligt altså. Tak i lige måde. Will do.

Liv (pladstilverden) sagde ...

Synes det er en fin aftale du har med lygtepælsmanden :)

Stegemüller sagde ...

Du får fem stjerner af mig for altid at samle op!

Moster Tulle sagde ...

Tænker at i vores hood er det nok mere reglen end undtagelsen, at folk samler op, for blot at smide pose + indhold fra sig. Min gamle far passede en weekend hund - ikke min - men en velvoksen labrador. Han var udstyret med den obligatoriske pose og samlede pænt op efter kræet, da han meget passende havde fået den til at gøre under en lygtepæl, så han kunne se, hvor han skulle samle op. Desværre valgte kræet at sætte sig en gang til og denne gang halvt inde i skovens mørke. Og min gamle far var kun udstyret med den pose, der allerede var brugt. Så hjem med kræet, ekstra pose + lommelygte og så ud og jage hunde-høm-høm i skov. Jeg havde nok sprunget over sidste akt og tænkt at inde under buskads i skoven gik det nok, især hvis kl. var 1 om natten, det regnede og jeg var 83 år ;-).

Laika sagde ...

Ha ha der kan jo skrives en roman: Mysteriet om den forsvunde pøllepose
:-D

Pia sagde ...

Her omkring er der mange der samler op, men halvdel taber hurtigt posen. Vi har ingen offentlige tilgængelige skraldespande. Alle har kun deres egen. Overalt har husejere sat små træskilte af skidende hunde ud, og skrevet fy.
Jeg havde en faster, der var så træt af de hunde-høm-hømmer på fortovet inde i byen, så hun skrev læserbreve og var i radioen for at få det svineri væk. Hun var en ret lille, altså ikke særlig høj, kvinde. Hun var så kortbenet at hun ikke kunne kommer over uden at dyppe måsen... Det både sagde og skrev hun i hvert fald. Hun gik og satte små bitte flag i alle efterladenskaberne.

Lone sagde ...

Det er godt nok mystisk med den forsvunde pøllepose - og at man ikke i samme moment har fjernet dåserne. Sidstnævnte kunne vedkommende måske oven i købet tjene lidt håndører på :-)

Her i byen er der ikke langt mellem affaldsspandene, hvorimod det kniber, når jeg er på landet. Men nogle venlige landsbybeboere har klæbet et klistermærke på deres affaldsspande med teksten 'Her må du gerne smide din hundepose'. Det er meget venligt. Klistermærkerne kan fås her:

http://www.hundenyheder.dk/til-kamp-mod-hundeposer-paa-gader-og-straeder/

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Det er da også. Men den er da allerbedst for ham, når man tænker på alternativer :-)

Stegemüller: TAK :-D

Moster Tulle: Meget, meget pligtopfyldende mand, din far. Dér kunne jeg måske nok have fundet på (læs: ville helt sikkert) at springe over uden særlig dårlig samvittighed :-)

Fruen i Midten sagde ...

Laika: Ja, og så ville det jo være spændende, om det udviklede sig til en krimi, en gyser eller en tragedie ;-)

Pia: Haha, en festlig faster. Det har da set - ahem - festligt ud. Men det hjalp garanteret overhovedet ikke?

Lone: Det er faktisk også det, jeg synes er mest mærkeligt. Det er da en smaddergod ide, landsbyboerne har fået. Jeg er ret sikker på, at det her ville blive taget ualmindeligt ilde op, hvis jeg formastede mig til at smide en pose i en privat skraldespand. Uha uha!

monica sagde ...

Thew mystery of the missing poop..

hehe..

måske kom der en sær samler forbi...

ad..