tirsdag den 5. august 2014

Den skjulte kvindemagt


Da Ellen hørte, at vi var endt med at bo i Esløv, sagde hun med stor overbevisning i stemmen, at det altså godt nok ikke var det mest spændende sted i Sverige.

Alene af den grund kunne det jo være sjovt at finde et eller andet spændende i området, som kunne vise noget andet.

Det lykkedes kun delvist.

Jeg gjorde ellers et hæderligt forsøg.

En pink plakat i lygtepælene omkring Esløv havde vakt min opmærksomhed, og da jeg havde set den 27 steder (eller også bare set de samme tre rigtigt mange gange), havde jeg også fundet ud af, at det drejede sig om en udstilling på et slot lige i nærheden, og så var det bare om at google sig til resten.

Den Dolda Kvinnomakten på Skarhults slot. Noget om driftige slotsfruer, der i mændendes fravær (de var enten døde eller i krig) holdt slot og bedrift kørende, bestemte og regerede.

Det måtte vi selvklart se nærmere på, Donnaen og jeg. Mente jeg. Jeg, fordi jeg syntes, det var spændende. Donnaen, fordi hun gerne måtte lære lidt om, hvad kvinder kan, når de virkelig vil. Tænkte jeg.

Og Donnaen indvilgede modstræbende.

Først skulle vi dog have Gemalen ud at cykle og hjem igen. Og da det var den lange distance, nægtede damerne pure at tage med. Vi ville hellere flade ud på hotellet, gå en tur ned i byen, flade ud på hotellet igen og læse.

Som sagt så gjort.

Afsted med Gemalen og ned i downtown Esløv for at kigge, om der skulle være en enkelt spændende butik. Det var der ikke i Donnaens optik, men det lykkedes da Fruen at få sig et par skjorter på rea. Så hen og købe frokost i et supermarked og hjem for at indtage den i skyggen under træerne foran hotellet.

Og så læse. Med det resultat, at vi på et tidspunkt sad og snøftede om kap, da Donnaen og jeg hver især var nået til slutningen i vores sørgelige og/eller rørende bog.

Gemalen kom hjem og overtog Kamel og flade ud-rollen, mens vi andre drog til Skarhult for at se på driftige damer.

Et flot gammelt slot, eller måske nærmere en borg. Og en ikke særlig stor, men flot udstilling om fire-fem af slottets fruer gennem tiderne.

Det hele var kommet i stand, fordi den nuværende slotsfrue gik i arkiverne for at finde ud af, hvad det egentlig ville sige at være netop slotsfrue. Her fandt hun ud af, at flere af hendes forgængere havde været særdeles magtfulde, da de havde styret slottet og dets drift og finanser, når mændene var væk. Enten i krig eller helt væk. En enkelt ægtemand var ligefrem blevet anklaget for forrædderi mod tronen og halshugget i slotsgården.

Samme nuværende slotsfrue blev så harm over, at netop dette aspekt, at kvinderne - ofte med stor dygtighed - havde holdt den hjemlige bedrift kørende, mens mændene var borte, aldrig rigtigt var kommet med i historiebøgerne, at hun besluttede sig for selv at skrive en bog om netop dette emne.

Det gjorde hun så, og i den forbindelse besluttede hun også at stable udstillingen på benene.

Bogen kunne købes på slottet (eller bestilles på nettet) og så ret spændende ud. Desværre findes den kun på svensk. Jeg kan godt læse svensk. Sådan til turistbehov. Men ind til videre har jeg ikke tålmodighed til at læse noget, der er ret meget længere end menukortet på en restaurant. Så ingen bog til mig.

Og desværre heller ikke ret meget planchelæsning. Dem var der ellers en del af på Skarhult. Store plancher, der på svensk beskrev kvindernes historie og deres virke. Som det tog mig l-a-n-g tid at stave mig igennem. Imens jeg spærrede for de andre kvinder (der var sjovt nok stort set kun kvindelige gæster), og Donnaen blev en anelse utålmodig. Derfor blev al videre planchelæsning droppet, og vi kiggede på de øvrige rum uden at forsøge at læse ret meget mere og endte med at gå en tur i parken. Og grine lidt af den Weber kuglegrill, der stod og så lidt malplaceret ud på et sted, hvor man li'som forventede, at grillmad allermindst var helstegte pattegrise grillet over åben ild.

Hvor om alting er, så synes jeg, det var en rigtig god ide at synliggøre kvindernes plads i historien, og det ærgrede mig grumt, at mit svenske er så dårligt, at jeg ikke fik så meget ud af udstillingen, som jeg kunne have fået, hvis bare ...

Donnaen ville bare hjem. Det vrimlede med mitter, og hun havde en bluse i den forkerte farve på.

Så vi tog hjem. Og næste dag tog vi helt hjem.

Sært, så mange mænd, der er på det billede.
Det er på ingen måde repræsentativt ...

8 kommentarer:

Pia sagde ...

Måske er det et kedeligt sted, aner det ikke, men historien om slotsfruen er i hvert fald interessant, så var vi kommet forbi, havde vi også kigget nærmerede på stedet.
Ferier er dejlige, men hjemme igen er endnu bedre, uanset hvor dejligt alting har været.

Ellen sagde ...

"Downtown Esløv" - hahaha - det er garanteret første gang i historien, de to ord er hæftet sammen :-D
Du gjorde et hæderligt forsøg, ja, og den udstilling og bog lyder vældig interessant; den bog kunne jeg godt tænke mig at få fat i.

Lene sagde ...

Kvinder har alle dage sørget for at verdenen hang sammen, når mændene var færdige med at "lege" :-) Og ikke et ondt ord om cykling, men hvem holder sammen på hjemmet med datter og hund imens ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ellen har ret; det er en lille, ret kedelig flække. Dog med nogle okay restauranter. Slotsfruen og hendes historie er faktisk spændende, og jeg ville gerne have haft enten bedre tid eller bedre svenskkundskaber. Heldigvis er det altid godt at komme hjem :-)

Ellen :Sproglig fornyelse - eller noget ;-) Du er jo garanteret så god til svensk, at du kan læse den bog uden at få sved på panden. Du må forbi og hente den. Slottet ligger jo forholdsvis tæt på motorvejen.

Lene : Ja, sådan har det altid været. Derfor er det også fint, at nogen sætter fokus på det. Cykling - hvorfor nævner du netop cykling ;-D

Liv (pladstilverden) sagde ...

Åh ja. De plakater hang da alle vegne. Men vi fik ikke en gang set hvor det foregik. Efter din anmeldelse her ville jeg nu alligevel gerne have været forbi. Øv. Nåmn. Vi gik i kloster i stedet. Men det kan jeg altid fortælle om ;)

Inge sagde ...

Jeg har set skilte mod Skarhult, men aldrig været der, måske vi skulle overveje at tage en lille omvej hjem en dag. :-)
Esløv ligger nu heller ikke særlig langt fra Søderåsen og alle det områdes herligheder, men der var I måske også ovre..??

Laika sagde ...

Det er utroligt som kvinder er oversete gennem tiden :-)

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Hvad?! Var I også på de kanter? Ja, fortæl om klosteret :-)

Inge: Du skal bare være opmærksom på, at det ikke er en permanent udstilling. Den og dermed slottet lukker en gang i september. Nej, Søderåsen har vi stadig til gode :-)

Laika: Velkommen på bloggen :-) Ja, troligt. Men så er det jo godt, at der er nogen, der vil rette lidt op på det :-)