tirsdag den 2. april 2013

Hverdag igen - næsten


Så gik den påske.


Den gik hurtigt, og statusmæssigt er det også ret hurtigt at konstatere, at der ikke skete noget som helst. Ikke en gang vejret forandrede sig, sådan rigtigt.

I stedet kan det blive til en hverdags-status.
For hverdag er det igen. For to trediedele af familien.

Donnaen har siddet i sofaen og set fordummende serier i fjernsynet det meste af dagen. Hendes lærere er lockoutet. Øv. Vi troede ellers, at det umuligt kunne gælde for en privatskole. Men det er åbenbart ikke tilfældet. Til gengæld er der ikke en eneste tjenestemandsansat, og Donnaen slipper derfor for overhovedet at skulle i skole. Veninderne fortæller om håbløse tilfælde, hvor de skal i skole i første time og igen i fjerde og femte time. Uden mulighed for at kunne opholde sig på skolen i de mellemliggende fritimer.

Hvor er jeg glad for, at jeg ikke har små skolebørn.


Gemalen har været på Sjælland, og hvis det ikke var, fordi Donnaen skulle til sang, kunne hun være kommet med. Gemalen skulle blandt andet aflevere Farmors gamle bolig.

Hun, altså Farmor, er faldet godt til. Stort set. Hun er glad for igen at have sine ting, hvilket jo ikke kan undre efter næsten et halvt år uden personlige effekter. Synes plejepersonalet er venligt og imødekommende. Hvilket heller ikke kan undre, da de fleste vist langt hen ad vejen pleaser hende og lader hende få sin vilje. Men Farmor gider ind til videre ikke de øvrige beboere, og det kan godt undre lidt, for før i tiden har Farmor altid været noget af et sludrechatol. Forhåbentlig bliver det bedre, når hun begynder at kunne forstå, hvad de andre siger ...

Gemalens albue har allerede fået det meget bedre. Han har stadig ikke fuld bevægelighed, og den gør stadig ondt i nogle yderpositioner. Men overordnet set går det godt, og Gemalen kan mosle lige så tosset rundt, som han plejer. Tilbage er så bare kampen mod de ekstra kilo, der lynhurtigt klæbede sig til sidebenene i det sekund, han holdt op med at røre sig.

Og så fortalte Gemalen forresten igår, at den der parkeringsbøde, som vi fik i Budapest i efterårsferien, den har han nu betalt. Så vores hidtidige praksis med bare at se stort på diverse bøder indkasseret i udlandet, kan vi nu godt skrotte. Efter et par måneder kom der en rykker fra et engelsk firma. Gemalen skrev tilbage og forklarede, at han fandt det aldeles urimeligt at skulle betale. Dels forstod vi ikke et suk af, hvad der stod på den orange seddel, der lå i forruden. Vi regnede da selvfølgelig med, at det var en parkeringsbøde, men det kunne i princippet også have været en reklame for det lokale loppemarked, et tilbud om undervognsbehandling eller noget helt tredie. Dels havde vi jo ikke været væk fra bilen i mere end max et kvarter, men ikke desto mindre havde p-vagten både nået at give os en bøde og at synke i jorden.

Men det engelske firma lod sig ikke formilde. Gemalen fik en rykker, forhørte sig hos FDM og fik besked på, at han lige så godt kunne betale først som sidst. Og det gjorde han så. Øv.


Okay, det var alt i alt ikke særligt sindsoprivende, men det er jo også kun første dag efter en påskeferie, hvor der skete endnu mindre. Så lad være med at forlange for meget; vi skal jo lige op i gear igen.

Nogen har endnu ikke fundet tilbage i deres æske ...




9 kommentarer:

Lene sagde ...

Hverdagen er skøn og dine små betragtninger kommer ind under samme kategori. God hverdag til jer :-)

Madame sagde ...

Hvor er det dejligt at høre, at Farmor er faldet godt til i sin nye bolig! Her har vi haft det smukkeste vejr i påsken, men det har I altså ikke?
Uf, ærgerligt med bøden! Morale: Bliv hellere hjemme ... ;-

Fruen i Midten sagde ...

Lene: Tak - i lige måde :-)

Madame: Jo, bortset fra Langfredag har vi haft en masse solskin, og der har været rart i sol og læ. Men med al den onde nattefrost, minder det stadig mest om en god dag i januar og ikke om forår, synes jeg. Næh, hjemme bliver vi i hvert fald ikke ;-) Vi må nok bare vænne os til, at den moderne teknologi efterhånden gør det meget nemmere at jagte små trafik- og parkeringssyndere som os på tværs af landegrænserne.

Rejen sagde ...

Dejligt at Farmor er faldet til, og når hun forstår accenten, mon ikke hun så bliver social igen..:-)

Annemor sagde ...

Hm ... dere bryter altså med regelen med ikke å betale bøter i utlandet? Men et engelsk firma??? Dere var jo ikke i England?
Nåvel. Det er vel like godt å bite i et surt eple og punge ut.
Godt å lese at Formor har slått seg mer eller mindre til ro. Snart kakler (unnskyld) ivei med de andre, når hun har dekodet språket.
Hverdagen er her for fullt.
Klem fra Nord :)

Fruen i Midten sagde ...

Rejen: Det håber vi da :-)

Mormor: Ja, det er mod vores princip, men det kan trods alt ikke betale sig at risikere retssag for 600 kroner. Jeg gætter på, at enten hele parkerings-hurlumhejet eller også bare opkrævningen af udenlandske syndere er udliciteret til det engelske firma?

Ellen sagde ...

Livet, vejret, familien, ferier og årstiden på godt og ondt.
Flot at få så mange ting frem i et indlæg af helt acceptabel længde :-)
Ærgerligt med parkeringsbøden, men med FDM som rådgiver er man næsten nødt til at lytte ... ellers er der vel ingen garanti for, at det engelske firma er i orden ...
Men blive hjemme fremover, bare fordi man har fået en parkeringsbøde? Det kan jeg ikke se nogen som helst grund til :-)

mig & ipsen sagde ...

jamenjame alt er jo som det. skal være, bøder betalt, farmor har det godt, gemalen skal bare. lige på en liæle lynkur, Donnaen hygger sig med tv,,,,, foråret er så småt på vej ,,,,,,
rigtig god hverdag ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Ja, vi lytter til FDM - også når vi får at vide, at vi roligt kan undlade at betale ;-) (Er sket). Næh, hjemme bliver vi næppe, men måske må vi opgive vores hidtil ret nonchalante holdning til risikoen for netop p-bøder.

Jonna: Ja, det er stort set, som det skal være. Jeg så dog gerne, at Donnaen snart kommer i skole igen! Tak i lige måde :-)