søndag den 28. april 2013

PK2T


De sidste fjorten dages undtagelsestilstand er nu ovre, og både Donnaen og hendes mor er ramt af PK2T - Post Konfirmations-Træt- og Tomhed. 

Konfirmationen er overstået, og det var så dét. Festen er ovre, og Donnaen har gjort udbyttet op.

Og det er altså lidt underligt. Sådan er det hver gang, men underligt alligevel, at det, man har set frem til i månedsvis, har haft rumlende i baghovedet lige så længe, har haft sommerfugle i maven over og i det hele taget været helt rundt på gulvet over, nu skal beskrives i datid. 

Mange mennesker har sagt til Donnaen, at nu skulle hun huske at nyde det, mens det var, for det varede så kort. Og Donnaen NØD det. Det gjorde hun helt bestemt. Men hun sagde også på vejen hjem fra festen, at det burde have varet en uge eller bare to dage, så hun havde kunnet nå at suge endnu mere til sig.

Efter kollektiv udfladning hele lørdagen er Donnaen i dag afsted til en venindes konfirmation, og moderen håber, at Donnaen vil nyde at være med og på den måde få nogle højdepunkter repeteret. Og så bliver hun ellers sat til at udarbejde en scrapbog med flest mulige detaljer såsom kort, menu, taler, sange og alt muligt andet. Plus selvfølgelig billeder. Og hvor skønt er det da ikke, at Donnaen og alle veninder og niecer har knipset lystigt løs med deres smartphones, så dagen er blevet behørigt billeddokumenteret.

I morgen venter skolen og hverdagen, og både Donnaen og jeg må forholdes os til, at der faktisk er ting her i verden, vi skal forholde os til, som ikke har spor med konfirmation at gøre.


Nogen vil ikke på sin mors blog!



27 kommentarer:

Inge sagde ...

Tillykke med Donnaen.. Jeg er sikker på I havde en dejlig dag.

BedstesBlog sagde ...

Tillykke til/med Donnaen! Håber, at dagen blev præcis, som I havde ønsket, at den skulle være!
Hvad med sangen - blev den en succes?

Randi

Ellen sagde ...

Tillykke med datteren - jeg er ellers sikker på, at hun ville pynte på mors blog; med flot langt hår og det hele :-)
Jeg husker godt fornemmelsen af tomhed efter noget, man har været totalt skruet op til. Det gælder alle livets fester ... dette var så den første for Donnaens vedkommende - i hvert fald den første hun kan huske ;-)

mig & ipsen sagde ...

Hjertelig tillykke med Donnaen,
hverdagen begynder,det lyder som om alt gik efter planen...
I morgen er det hverdag, og skolen starter. Så Donnaen kan ikke se flere film om formiddagen....smiler...

overleveren sagde ...

Tillykke med hende og jeg håber at I havde den skønneste dag og at alt klappede præcis som I havde håbet og forberedt.. og at hvis noget ikke klappede, at der så ikke var ret mange der opdagede det.


I må hellere komme i omdrejninger igen - for den der diagnose tror jeg nu ikke I får nogen lægeerklæring på :-)

M.S. sagde ...

Tillykke med hende:) Det er mærkeligt når det er ovre noget man har planlagt i laaaaang tid! Sådan havde vi det også da vi blev gift sidste sommer:) Pludselig var det ovre....

http://hvisvindenvender.blogspot.dk/2012/06/ja-og-i-will.html

Pia sagde ...

Tillykke :-)
Her er jeg ramt af noget lignende. Træthed i lange baner, godt der ikke er flere fester i sigte foreløbig.
En scrapbog er fyldt med minder. Jeg kigger jævnligt i den jeg lavde over min egen konfirmation for ca. 45 år siden.

Johanne sagde ...

Hjertelig til lykke med datteren. Nu har I fået en dejlig dag at se tilbage på og mindes, men først skal det hele nok lige fordøjes.

Lene sagde ...

Hjertelig tillykke med Donnaen, og det glimt vi må se, ser godt ud :-)

Stegemüller sagde ...

Hjerteligt tillykke med Donnaen. Det er en stor begivenhed, der er ovre, og der er ikke noget at sige til, at I er lidt mørbankede.

Idéen med en scrapbog er god, for det er en god måde at huske hele dagen på.

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Tak, og ja dét havde vi :-)

Randi: Tak :-) Vi havde ønsket varmere vejr, men ellers var alt, som det skulle være. Æhæh, lad os bare sige, at den bar præg af at være hjemmegjort, og at nogen godt kunne have givet de versefødder en ekstra finjustering. Men skidt pyt, det gik jo alligevel ;-)

Ellen: Tak. Hun ville bestemt have pyntet :-) Ja ikke, man kan næsten ikke forstå, at det nu bare er ovre. Og ja, Donnaen vil forhåbentlig opleve en hel række flere af slagsen.

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Tak skal du ha' :-) Ja, den var 99,5% vellykket. Næh, nu er det slut med film og dårlige reality shows - og godt for det!

Overlever: Tak :-) Vi havde en skøn dag, og alt klappede. Og det, der kun næsten klappede bemærkede vi nok kun selv. Håber jeg ;-) Ja, vi må se at komme op i hverdagsgear igen.

Mette: Tak :-) Sådan er det vist bare; man har planlagt og glædet sig og haft sommerfugle i maven - og så puff er det bare ovre ...

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Tak :-) Hvor er det bare hyggeligt, at du stadig har din scrapbog fra din konfirmation. Jeg har (og havde) ingen og kan dårligt nok huske, hvem der var med ...

Johanne: Tak :-) Ja, du har ret; store oplevelser skal lige fordøjes lidt.

Lene: Tak :-) Og ja, hun er skam også en sød pige - mener moderen helt objektivt ;-)

Stegemüller: Tak :-) Næh, lidt mørbankethed er vist ret almindeligt. Jeg håber i hvert fald, Donnaen vil blive glad for at have en scrapbog som minde. En gang.

Øglemor sagde ...

Stort tillykke med hende. Håber, I havde en dejlig dag!

Madame sagde ...

Hvor er hun fin i sin konfirmationskjole! God idé at lave en scrapbog med detaljer som kort, menu, taler, sange og billeder! Den kan hun have glæde af hele livet. Jeg har en fra mit bryllup :-)

Fruen i Midten sagde ...

Øglemor: Tak :-) Ja, det havde vi helt bestemt!

Madame: Ja, hun var nemlig så fin, så fin :-) Jeg håber også, at Donnaen - til sin tid - vil blive glad for at have en scrapbog.

NonnasBlog sagde ...

Tillykke med Donnaen. Det lyder til, at I havde en skøn dag, som levede op til forventningerne. Utroligt, at sådan en dag går ligeså hurtigt som alle andre :-)!
Og så må Donnaen i skole igen, eller er der noget med en andendagstur?
God mandag under alle omstændigheder!

Mia Folkmann sagde ...

Hvor var det dejligt, at hun havde en god fest! Men er det ikke altid sådan, at det er forberedelsestiden, der er den mest spændende. Næsten... ;-)

Rejen sagde ...

Stort forsinket tillykke med Donnaen, og ja sådanne dage man har glædet sig de er hurtigt overstået. ;-D

Fruen i Midten sagde ...

Nonna: Tak :-) Ja, det var en fin dag. Man burde kunne sætte det hele sådan lidt på slow motion, så man rigtigt kunne nå at nyde det hele. Donnaen går i en sammenbragt klasse, hvor de først holder blå mandag, når de sidste er blevet konfirmeret, så de skal afsted om en uge.

Mia: Ja, det var dejligt :-) Det er i hvert fald INDEN festen, at man har mest tid til at spekulere og glæde sig. På selve dagen foregår det hele jo med ekspres-togs-fart.

Rejen: Tak :-) Ja, den slags dage; pling - så er de overstået!

karen margrethe Lohse Nielsen sagde ...

Stort forsinket tillykke med Donnaen, og til alle der har gjort dagen fin og festlig.

KH bedstemorkaren

Susanne sagde ...

Stort tillykke med frøkenen. Jeg kender den tilstand, du beskriver. Her er det dagen derpå i dag. Nu lader vi hverdagen snige sig ind på os igen, og det er i grunden slet ikke så tosset.

Fruen i Midten sagde ...

Karen Margrethe: Tusind tak :-)

Susanne: Tak. Og et lige så stort i lige måde :-) Ja, jeg kan forestille mig, at du lige præcis sidder med den følelse netop nu. Idag er det hverdag for os, og jeg må sige, at jeg igår nød, at vi havde konfirmation allerede fredag, så vi havde to dage til at finde os selv.

Annemor sagde ...

Er det ikke slik det er??
Vips så er det hele over og hverdagen tar fatt. I etterkant sitter man igjen med minner og tanker.
Vel blåst :)
Mormorklem :)

ps. det er en del som ikke vil med på sin mors blogg. Kjent :)

Kong Mor sagde ...

Præcis som med bryllupper og den slags. Faktisk tror jeg det er forberedelsen som er det bedste.. Nu jeg tænker over det!!
Dejligt at dagen gik godt og I er ovre det nu!

Lone sagde ...

Også et stort tillykke med datteren fra mig. Hun ser bedårende ud på det lille glimt, vi ser af hende :-)

Fruen i Midten sagde ...

Mormor: Jo, det er vist helt almindeligt, men lige overraskende hver gang ... Og ja, det er også ret kendt - og forståeligt, at nogen ikke vil med på bloggen ;-) Klem tilbage.

Kong Mor: Ja, lige præcis. Forberedelserne er en stor del af fornøjelsen :-) Men når man så midt i forberedelserne bliver ramt af panik og manglende overblik, kan man jo desværre ikke nyde det fuldt ud.

Lone: Tak - og tak :-)