mandag den 11. marts 2013

Sort arbejde


Jeg har udført sort arbejde i, hvad der føles som, det meste af weekenden.

Farmor skal jo flytte.

Det skal noget af hendes habengut også. 

Og det gør det ikke af sig selv, skulle jeg hilse at sige. Så Gemalen og jeg tog til Sjælland for at få sat gang i tingene. 

Medbringende 20 flyttekasser, som jeg - til min egen store tilfredshed - havde nået at få vores rare midtjyske flyttefirma til at levere hjemme hos os i fredags. De var endda blevet smidt direkte ind bag i bilen, så Gemalen slap for at bokse med dem.

Men jeg havde - til min egen store utilfredshed - glemt at bede om silkepapir. I stedet greb jeg bunken med aviser.

Deraf det sorte arbejde. 

For hold da helt fest, hvor bliver man sort, når man pakker glas og porcelæn og billeder og nipsfigurer en masse i avispapir. Og selv om jeg vaskede hænder med jævne mellemrum, fik jeg alligevel lavet sorte streger på mig selv på både næse og kinder.

Jeg pakkede, mens Gemalen i store træk stod for sorteringen. Sådan måtte det nødvendigvis være, da han var nødt til at tage hensyn til sin opererede albue.

Det lykkedes så kun nogenlunde. I dag er albuen hævet under trådene. Det trækker og strammer. Og såret er stadig ikke lukket helt ude på spidsen. Gemalen har vist omsider forstået, at han er tæt på at ryge i gips, så nu ligger han på sofaen i stedet for at sidde ved computeren.

Så jeg pakkede og pakkede, og Gemalen blev med at komme med flere glas og flere kopper og flere tallerkener, som han mente, Farmor skulle have med. Det ender nok med, at Farmor vil kunne invitere det halve af plejehjemmet på kaffe og lagkage og et lille glas ...

Forhåbentlig bliver hun glad for igen at kunne kigge på sine ting.

**

Desværre var det ikke kun os, der havde været på besøg i Farmors gamle hjem. 

Der var gennemtræk, da Gemalen låste op, og det kunne lynhurtigt konstateres, at havedøren var brudt op. En af de langfingrede havde været forbi. Og i god ro og orden fundet Farmors smykker samt et par æsker med bestik. 

Æv.

Skal man mene noget som helst positivt om det, må det være, at tyven faktisk havde arbejdet meget stille og roligt, så der var intet rod og - bortset fra havedøren - intet ødelagt. Positivt var det også, at Farmor ikke oplevede det - og måske ikke vil savne sine smykker.

Betjentene var forresten også både høflige og relativt hurtige til at komme. Det er vel også positivt?





22 kommentarer:

Inge sagde ...

..og man får sorte fingre igen, når det skal pakkes ud.. Det er dobbelt sort arbejde. :-)

Øv hvor er det da både træls og ærgerligt at farmor har haft uønsket besøg, jeg kan blive noget så stik tosset over at man ikke kan have sine ting i fred.

karen margrethe Lohse Nielsen sagde ...

Synd i osse skulle blive i sort humør over indbrud og gemalens MEGET truede albue.

Smid nu den T- shirt ud der står supermann på og giv ham en Maude i stedet, måske han så vil blive liggende LOL LOL ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Inge: Jeg ved det! Og så bliver jeg nok også nødt til at vaske det hele af, før det bliver stillet på plads ... Ja, det er noget så træls med indbrud. Heldigvis fik Farmor ikke selv den ubehagelige oplevelse.

Bedstemor Karen: Jah, der var lidt rigeligt at blive i sort humør over. Gemalen har skam både en Superman og en Maude t-shirt. Han kan bare ikke altid finde ud af at tage den rigtige på ;-)

Østfronten sagde ...

Øv med indbruddet - men godt med en (i det mindste!) velopdragen tyv, der ikke ødelagde noget i hjemmet. Og godt, det ikke var Farmor, der opdagede det.

Madame sagde ...

Pyha, I har nok at se til i øjeblikket, og det var rigtig ærgerligt med indbruddet! Måske Farmor aldrig opdager, at hendes smykker er væk?

Fruen i Midten sagde ...

Østfront: Ja, det var øv. Men tænk nu, hvis hele huset var splittet ad ...

Madame: Jeg synes også, det er lidt pyh i øjeblikket. Det er lige det, vi håber, at Farmor aldrig opdager det.

Tina Liel sagde ...

Selv et tyveri kan ses med positive øjne........ Sket er sket men øv er det. De der aviser de giver virkelig en sorte fingre men dejligt at du kunne klare tjansen når gemalen ikke er 100%. Og godt at han har forstået at det er alvor med albuen. Det er altid så let at tage fat som sædvanligt når man føler sig bare lidt frisk men det er FORBUDT!!! Held og lykke til farmor i den nye bolig♥ Knus

Annemor sagde ...

Usj til sort arbeid, man blir dobbelt sort når det har vært uønsket besøk. Håper det ikke får følger for Farmors velbefinnende. Hun har nok med å skulle flytte, tenker jeg.
Til Gemalens albue: Menn er enten uhyre forsiktige med seg selv eller så vet de ikke sitt eget beste. Hm.. ingen middelvei å spore???
Nå, de er som de er.
Håper det ikke blir så sort ved utpakningen :)
Mormorklem :)

Fruen i Midten sagde ...

Tina: Ja, man bliver frygtelig sort - over det hele. Nu tror jeg Gemalen har set skriften på væggen OG forstået, at han skal holde sig i ro. Tak, går alt efter planen, flytter hun i næste uge :-)

Mormor: Ja, sort udenpå og sort indeni! Farmor får ikke at vide, at der har været indbrud, hvis vi kan undgå det. Mænd er ... mænd ;-) Jeg håber kun at blive sort udenpå ved udpakningen. Klem tilbage.

Anonym sagde ...

Lyder som en af de hårdere weekender, men kan du ikke se på det på den måde at de sorte fingre er en lille forsmag på det der kommer når havesæsonen sætter ind?

Det er så ærgerligt med de indbrud og man får næsten på fornemmelsen at nogen er rigtigt godt orienteret om hvem der er hjemme og hvem der ikke er..

Rejen sagde ...

Jeg havde heller ikke papir og bobleplast nok da vi flyttede så jeg måtte også ty til aviser, og ja det er noget værre griseri, ligesom tyveriet af Farmors smykker, vi må at hun har glemt dem.

Stegemüller sagde ...

Hvor er det ærgerligt med indbruddet, men det måtte jo næsten ske, når nu boligen har stået tom så længe. Der er kun at håbe på, at Farmor aldrig efterspørger de stjålne smykker.

Jeg kan godt forstå, det ikke er let for Gemalen at holde sig i ro. Man vil jo så gerne lige give et nap med!

Anonym sagde ...

øv for pokker ,,, utroligt man ikke kan forlade sit hus før der kommer ubudne gæster,...
Den der ikke vil høre må føle , så manden din må slå ørerne ud og høre efter ❤

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Jeg var i hvert fald godt mør bagefter. Foretrækker altså jord under neglene fremfor tryksvært i hele hovedet ;-) Måske, men der har trods alt været tomt i næsten 5 måneder. Til gengæld har der været fred og ro til at kigge sig omkring.

Rejen: Åh, så ved du præcis, hvor møgbeskidt, man bliver. Ja, vi håber ærlig talt, at hun har glemt dem.

Fruen i Midten sagde ...

Stegemüller: Ja, og når man ikke har gjort noget som helst for at få huset til at se beboet ud, så skal man jo ikke gå forbi mange gange, for at regne ud, at der ikke er nogen hjemme. Ja, vi håber, hun har glemt dem. Selvfølgelig er det svært at holde sig i ro, men truslen om gips burde altså have en vis præventiv effekt, synes jeg.

Jonna: Ja, det er øv, men det har jo stået tomt længe. Bare ærgerligt, at vi lige akkurat ikke nåede at tømme det selv først. Ja, lige præcis nu føler Gemalen virkelig. Og imens krydser jeg fingre for, at han rider stormen (ubehaget) af. Han vil nødigt i gips. Og det vil jeg dælme også nødigt have, at han ender i!

Susanne sagde ...

Øv, at i skulle have indbrud med. Jeg bliver så rasende over, at nogen krænker andre på den måde.

Nu håber jeg, at I må få hende godt i orden det nye sted, og at der ikke bliver alt for mange sortee striber, når alle glassene og dimserne skal pakkes ud af aviserne igen..

Ellen sagde ...

Øv. Det er næsten mere det, at nogen har rodet i ens ting, end det, at der er forsvundet noget, der er det værste ... kender vi fra Svarige, hvor vi har prøvet det et par gange ...
Tryksværte kan farve længe: jeg har for nylig pakket en kasse med glas ned i 12 år (ja!) gamle aviser. Det hjalp ikke en pind - de farvede lige så voldsomt som gårsdagens avis ville have gjort.

Ellen sagde ...

Normalt kan jeg godt stave til Sverige ...

Fruen i Midten sagde ...

Susanne: Ja, det var temmelig surt. Nu bøvler Gemalen så med forsikringsselskabet, der som udgangspunkt er meget venligt, men dog gerne vil vide, hvad der er stjålet. Jeg bliver garanteret lige så sort, når det hele skal pakkes ud igen. Men det skal jo også vaskes af og sættes på plads på pænt rengjorte hylder, så der er vel håb om, at jeg bliver nogenlunde ren igen under vaskeprocessen :-/

Ellen: Det heldige er så, at Farmor oplever ikke, at nogen har rodet i hendes ting (det gør vi så allesammen pt, og hvordan hun har det med det, aner jeg ikke). Jeg husker godt, hvor slemt jeg syntes, det var, da en indbrudstyv en gang havde siddet på min seng og sorteret mine smykker. Føj! 12 år gamle aviser, det var voldsomt. Går ud fra, at det var nogen, du fandt i et hjørne, da I ryddede Gården?

Pia sagde ...

Avispapir som pakkemateriale har vi også brugt, da vi flyttede mor. Det er noget farligt svineri :-)
I er da godt nok ramt af både det ene og det andet benspænd i denne tid. Den sparsomme tid vi alle har kunne godt bruges bedre.
Min erfaring med de tre indbrud vi havde sidste år på arbejdet, var også at de var meget påpasselige.
Jeg ønsker I får lidt ro i tilværelsen og at Gemalens arm kan klares med ro.

Ellen sagde ...

Æhhh, nej, det var det ikke ... vi har en avisbunke liggende under det gamle ildsted på ødegården, fordi det gammeldags komfur elsker at blive tændt op i vha. aviser. Normalt tager vi fra det øverste af bunken, men netop i glasindpakningssituationen tog jeg fra neden, fordi jeg naivt troede, at de så ikke ville smitte af mere.
Det kom både bag på mig, at de var så gamle og at de stadig smittede af ;o)

Fruen i Midten sagde ...

Pia: Ja, utroligt, som det sviner! Der sker lidt meget lige pt. Men det er måske straffen for at skrive på min blog i januar (tror jeg) at jeg kedede mig? Det er lige blevet værre (bare rolig - ingen døde). Herom i kommende indlæg :-( Men Gemalen tager det i hvert fald med ro ...

Ellen: Hold da op. Det var gamle aviser at have liggende. Tænk, at de stadig smittede af. Men det er jo altid meget betryggende for jer at vide, at optændingsaviser går I i hvert fald ikke ned på ;-)