tirsdag den 18. december 2012

Glemte tæer


Forleden modtog Gemalen en regning på fodnusser til Farmor.

Fint nok.


Altså, at nogen havde sørget for fodnusser til Farmor.

Men GYS!

For jeg kom til at tænke på, hvornår der sidst var blevet kigget på Farmors fødder. Jeg kender ikke svaret, og jeg har ikke tænkt mig at belaste Gemalen med spørgsmålet. Jeg ved bare, at jeg ikke selv har skænket Farmors fødder en tanke i al den tid, der er gået, siden hun for alvor begyndte at blive dement. Så jeg håber bare, at andre har været mere opmærksomme ...

Det er bare lidt svært at tro på, for der var for eksempel en periode på mindst tolv måneder, hvor der ikke var nogen, som tænkte på, at Farmor faktisk skal have dryppet øjne. Dagligt.

Ligesom der er så meget andet, der er smuttet eller glemt i løbet af de sidste par år.

Hvorfor mon det er så svært?

Selv arbejder jeg i en branche, hvor checkskemaer og kvalitetssikring spiller en ikke uvæsentlig rolle. Desuden er der konti, der skal stemme, og moms, som skal afregnes. Og hvis ikke, er der kontant afregning. Til os altså. Os, der har glemt eller forsømt noget

Mens det i ældreplejen jo desværre er de forsømte, det går ud over. Det er de ældre, der ikke får deres aftensmad eller medicin eller ...

Og det er jo slet ikke rimeligt, så hvorfor er der ikke lige nogen, der gør noget?

Hvilket der jo også er. Der er gjort masser af ting og sager for at systematisere og kontrollere, at alle husker det hele. I en grad, så alle klager over den øgede administrationsmængde. At kolde hænder har erstattet varme hænder og bla bla en hel masse, som slet ikke var meningen.

Jeg synes bare stadig, det er sært, at det er så umuligt at få til at lykkes. Det skyldes jo ikke manglende personale, at man overser, at en gammel kone har både fødder og øjne. Det har alle jo. De allerfleste i hvert fald. Og i hendes alder er det da ret almindeligt, at begge dele skal passes og plejes. Det burde i virkeligheden være såre simpelt at tage et kig fra top til tå på Farmor og alle andre, der kommer i berøring med ældreplejen og så lige få styr på hele. Og det man ikke kan se sig til, kan man vel slå op i diverse journaler.


Eller man kunne måske spørge de pårørende.

Hvorfor er det så svært? At kontakte de pårørende, som næppe ved det hele, men dog en hel masse. Og få sig en snak, så der er en fælles forståelse af, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Hårvask ja, permanent nej og så fremdeles.

Som det er i den kommune, hvor Farmor bor, har man indtryk af, at vi skal være taknemmelige over, at der overhovedet var nogen, der huskede at fortælle Gemalen, da man flyttede Farmor. 

Det må kunne gøres bedre

Jeg sætter mig lige over i et hjørne og finder på noget.

Og så får jeg nok tildelt Nobelprisen i ældrepleje ...



19 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg tror desværre, at der er rigtigt mange skrækhistorier fra samme skuffe. Der bliver vist glemt og overset ganske meget i den branche, men igen, det er også en branche der er befolket af alt for få og alt for stressede medarbejdere og når man så ikke dokumenterer hvad man gør, så kan det gå galt.

For desværre er det jo ikke altid at hovedpersonen selv er helt klar over hvad der er ordnet, hvad der burde være ordnet eller hvad der er glemt..

Kan du finde en løsning får du nok ikke lige nobelprisen.. men noget der er lige så godt.

Hvordan går det forresten med at få hende installeret fast et sted - eller rykker hun stadig rundt?

Rejen sagde ...

Man tænker ikke over det fordi man er ikke vant til at tænke på andres personlige pleje, jo dem i ældreplejen er, så det burde jo ikke gå så galt.

Stegemüller sagde ...

Ældreplejen er vist desværre en sektor, der kører på pumperne og hvor meget bliver glemt. De ældre og demente kan jo ikke selv råbe op om, at nu trænger dette og hint til at blive gjort. Der er børnene en helt afgørende faktor hvis noget skal lykkes.

Der må kunne opfindes nogle tjekskemaer til hver enkelt ældre medborger, hvor der står, hvilke behov den enkelte har, og disse skemaer skal så følge vedkommende og alle skal kunne tjekke efter om alting nu er husket.

Madame sagde ...

Det er fortvivlende, at forholdene for de ældre er så dårlige! Vi kan jo desværre ikke alle få vores pårørende på plejehjemmet Lotte, som er berømmet. Jeg har min gang på et genoptræningscenter, og der oplever jeg præcis det samme som det, du fortæller.

NonnasBlog sagde ...

Du må endelig sige til, hvis du finder på noget/kommer i tanker om noget, som vil kunne hjælpe i lignende situationer. Jeg synes ofte, man hører om det samme andre steder fra.
Fordi de ældre mange gange er så dårlige, når de kommer på plejehjem, råber de jo ikke selv op, og det burde heller ikke være nødvendigt.
Man sætter sin lid til og betaler for, at der bliver sørget bedst muligt for de ældre.

Ellen sagde ...

Jeg må indrømme, at farmorfodpleje nok ikke lige står øverst på min tjekliste, men jeg har altså også nogle ganske andre kompetanceområder, hvilket ældreplejen ikke burde have!
Jeg skal nok skrive til Nobelprisindstillerne, hvis du kommer på en genial ide til forbedring af forholdene.
Det er IKKE i orden, hvad farmor har været igennem, men når det er sagt, må jeg også sige, at den korte tid, min far nåede at være i systemet, inden han døde, var alt, som i absolut alt hvad tænkes kan, aldeles upåklageligt.
Mon ikke der er stor forskel fra kommune til kommune?

Kong Mor sagde ...

Skal vi ikke lige finde på en løsning? ;-)
Det er bare ikke godt nok. Jeg kan sagtens huske da farmor blev flyttet rundt. Er hun holdt op med at flytte?

Jeg ville tro at det er plejehjemmets opgave at tjekke om hun får passet fødder og dryppet øjne.. Suk..

Fruen i Midten sagde ...

Overlever: Farmor er stadig ikke installeret et permanent sted, og man kan da håbe, at der kommer mere styr på alting, når det sker. Og nej, Farmor kan ikke selv huske, hvad der er ordnet og hvad der ikke er. Jeg er virkelig overbevist om, at Nobel-komiteen er nødt til at opfinde en ny NObelpris-kategori, når jeg finder de vises sten på det her område ;-)

Reje: Næh, det er jo det man ikke gør. Plus at man har en forventning om, at de professionelle har styr på det hele. Det har de så ikke altid.

Stegemüller: Jeg aner ikke, om det står lige så grelt til andre steder, men i Farmors kommune føler man virkelig, at det kører på pumperne. Og ja, det burde være forholdsvis simpelt med et skema eller en journal, der fulgte den ældre, og som alle kunne benytte.

Fruen i Midten sagde ...

Madame: Ja, det er ret fortvivlende. Man kunne jo ønske, at Farmors tilfælde var en enlig svale, men det, du skriver, viser desværre noget andet.

Nonna: Jeg skal nok sige til, for det ville være ærgerligt, hvis sådanne guldkorn ikke blev kendt worldwide ;-) Næh, de gamle råber ikke op. Slet ikke dem på plejehjemmene, men heller ikke dem, der sidder i eget hjem og er afhængige af hjælp udefra.

Ellen: Dejligt, at I havde en god oplevelse i forbindelse med din fars berøring med ældreplejen. Så KAN det jo lade sig gøre. Så jo, der er åbenbart forskel fra kommune til kommune. Men hvad er det så lige der gør, at man nogen steder kan fungere, når man ikke kan andre steder??

Kong Mor: Ja, vi finder lige på noget. Du siger bare til :-) Farmor har stadig ikke fået en permanent plads, så hun skal nødvendigvis flyttes mindst én gang mere. Ja, det er jo det man tror, at ældreplejen tager sig af tingene og ikke, at man selv (altså de pårørende) skal gøre opmærksom på det hele.

Anonym sagde ...

ja der er ældre pleje som vi pårørende ikkelige med det samme har styr på,,, jeg er i gang med at samle sammrn på min mor , som skal hjælpes med msnge ting også odpleje, jeg kører hende , går med hende og får den næste tid sat ind i min kalender , det samme med læge og tandlæge , der er meget man skal ætte sig ind i , min mor bor hjemme , får rengøring hver tredje uge , en hjemmehjælper kommer hver morgen og hjælper hende med at sætte hendes høreapparat på, også selv om hun godt kan selv nu , men det er betrykkende for mig at der kommer nogen hver dag hos hende , men efterhånden er jeg der hos hende tre gange om ugen , hun skal ha hjælp til at hande ind , og det er jo også en slsgs adspredelse , jo der er meget som pårørende , men som jeg siger til min mor : MOR DU HAR JO ALTID HJULPET MIG ......

Øglemor sagde ...

Åh, jeg får helt ondt i maven over, at nogen bare sidder og bliver glemt. Har selv haft en ganske kort karriere i hjemmeplejen, og selv om jeg var hos de relativt friske ældre, som stadig kunne begå sig så nogenlunde i eget hjem, var det forstemmende at se, hvor mange ensomme, der var. Og hvordan det hele druknede i paragraffer og tilsyn.

En af de ældre blev så taknemmelig, at hun nærmest fik tårer i øjnene, da jeg tilbød at støve hendes flotte samling af Royal Copenhagen-figurer af. "For det må I jo ikke. I har ikke en forsikring, der dækker, hvis I taber en. Men jeg vil bare så gerne have, at de er pæne at kigge på". Og en anden havde ikke fået støvsuget hele sin lejlighed i 100 år, "fordi I må jo kun støvsuge X kvadratmeter, når I gør rent". Jamen, herregud da.

Som du siger - var det ikke en idé at prøve at SE den ældre og dennes behov i stedet for at forholde sig til langt ude lister og administration?!

Uf, sidder og bliver helt harm, altså.

Men bortset fra det: fodnusser? Findes det? (#sådanenkunnemanmåskegodtselvtænkesig) ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Som jeg husker det, har du din mor boende ret tæt på? Og selv om det er (mere og mere)tidskrævende for dig at hjælpe hende og bare se til hende, så er det stadig muligt. Med Farmor siddende i den anden ende af landet er vi (Farmor selv og Gemalen) meget afhængige af, at ældreplejen 'virker', som den skal. Men det gør den desværre langt fra altid.

Øglemor: Øv ja, lægger man ensomheden oveni, så bliver man ganske forstemt. Du ved så om nogen, hvor travlt personalet i hjemmeplejen har. Men netop det med at SE hele personen og hans/hendes behov må da være muligt??

Fodnusser er jo nok ikke den helt korrekte betegnelse, men de findes da, og nogen siger endda, at det er skønt og ikke nødvendigvis vanvittigt dyrt. Ved ikke har aldrig selv prøvet :-)

Anonym sagde ...

ja du har ret, min mor bor tæt på, og jeg ved jeres farmor bor på sj, og jer i Jylland , det må være rædsomt at tænke på ,og jjeg ved jo også hvor lidt hjælp der er til de ældre , det er ikke ret tit man hører om gode velfungerende hjem , har i prøvet om farmor kan flytte til Jylland ? det ville ære noget nemmere at følge med i hendes liv, hvis det var muligt ❤

Anonym sagde ...

å for pokker ,,,,,, min ipad lever sit eget liv , slåfejl slåfejl ,,,,, den kan ikke følge med :-/ udskyld det ser jo rædsomt ud ,,, flovt ......

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Ja, de der Ipads er frygteligt selvstændige i deres måde at virke på. Men det er jo en kendt sag, så pyt, det er der ingen grund til at tage så tungt :-) Ja, Gemalen har faktisk lagt billet ind på at få Farmor flyttet til et plejehjem herovre. Hvilket vil være fint. Jeg kan bare ikke gennemskue, om det vil betyde, at Farmor skal flyttes to gange eller bo urimeligt længe på midlertidige pladser. For jeg tror simpelthen ikke på, at man bare sådan lige kan få hende flyttet til det midtjyske ...

Anonym sagde ...

❤jeg håber alt godt for farmor og jer❤ urimeligt hvis hun bare kastes rundt på diverse hjem ,,, jeg får helt ondt i maven ,,,,:-(

Annette sagde ...

Trist, trist, trist....
Desværre hører vi alt for mange kedelige eksempler på mangel i ældreplejen, det gælder både her og i Danmark. Trist, når det gælder en gruppe, der enten ikke kan eller aldrig har været vant til at være fremme i skoene og råbe op om krav og rettigheder.

Annemor sagde ...

Store variajoner i eldromsorgen hos dere også.
Har ikke Farmor fått fast plass ennu? Hvor lenge skal det drøye?
Den siste tiden min svigermor levde, var hun "I omsorgssenter", men min mann var der hver dag etter arbeid, han er ikk redd for å si fra, så min svigermor ble sett etter.
nesten alltid.
Nobelprisen er klart innen rekkevidde om du får orden på og god eldrepleie.
Mormorklem :)

Fruen i Midten sagde ...

Jonna: Tak skal du ha' :-)

Annette: Er det også galt i Holland?? Ja, det er trist. Og netop her var der tale om først ikke ville og siden ikke kunne råbe op.

Mormor: Næh, Farmor har stadig ikke fået fast plads. Hvor længe det varer, ved vi ikke. Der skal dø nogen først (en ubehagelig tanke, men sådan er det jo). Dejligt for både din svigermor og din mand, at han havde mulighed for at besøge hende på omsorgscenteret hver eneste dag. Det burde bare ikke være nødvendigt for at opnå den nødvendige omsorg. Ja, tor du ikke, Nobel-prisen er lige til at samle op, hvis jeg får styr på det her ;-) Det burde være så simpelt, men det er åbenbart meget kompliceret, at få ældreplejen til at fungere. Desværre. Klem tilbage.